Spring til indholdet
Gladsaxe
Skift kommune
KøbenhavnGladsaxeAlle kommuner

På dagsordenen 26. november, Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Gladsaxe

Resultater af undersøgelse af mad, drikkevarer og måltidet på plejeboligområdet

Boliger

Kort fortalt

Forslaget
  • De samlede resultater af undersøgelsen godkendes
  • Mulighed for tilbud om saftevand til måltiderne foregår i tæt dialog med de lokale
  • Der arbejdes målrettet med valgmuligheder i mad og drikkevarer, der har værdi for

Og 3 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Gladsaxe Kommune
Hvornår
Torsdag 26. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 26. november 2026. Du finder dem på gladsaxe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at de samlede resultater af undersøgelsen godkendes,
2. at mulighed for tilbud om saftevand til måltiderne foregår i tæt dialog med de lokale
beboer- og pårørenderåd,
3. at der arbejdes målrettet med valgmuligheder i mad og drikkevarer, der har værdi for
beboerne og kan fungere i den daglige drift,
4. at der udvikles en model for systematisk samarbejde mellem køkken og pleje i tæt
dialog med de lokale beboer- og pårørenderåd,
5. at der arbejdes med at forbedre madens temperatur ved servering af måltidet, og
6. at der udvikles en ramme for det gode måltid med fokus på ro, nærvær, fællesskab
og den nødvendige hjælp til beboerne under måltidet i tæt dialog med de lokale
beboer- og pårørenderåd.

Gennemgang af sagen

Baggrund

Omsorgs- og Sundhedsudvalget blev i starten af 2026 forelagt resultaterne af den nye
nationale brugertilfredshedsundersøgelse på plejeboligområdet. Undersøgelsen viste, at 50
procent af de deltagende beboere i Gladsaxe Kommune var tilfredse eller meget tilfredse med
maden, mens landsgennemsnittet var 78 procent, jf. Omsorgs- og Sundhedsudvalget
26.02.2026 (punkt 4). På den baggrund besluttede udvalget, at forvaltningen skulle komme
med et bud på, hvordan tilfredsheden med maden og måltidet kunne undersøges nærmere, jf.
Omsorgs- og Sundhedsudvalget 26.03.2026 (punkt 4). Forvaltningen forelagde efterfølgende
et forslag til undersøgelsesdesign, som skulle belyse beboernes oplevelser af mad, drikkevarer
og måltider samt de faglige, organisatoriske, økonomiske og politiske rammer for området, jf.
Omsorgs- og Sundhedsudvalget 18.06.2026 (punkt 1).
Resultaterne forelægges nu udvalget sammen med forslag til konkrete forbedringstiltag.
Undersøgelsens tilrettelæggelse og datagrundlag
Undersøgelsen omfatter de fire kommunale plejeboligenheder: Bakkegården, Egegården,
Møllegården og Rosenlund.
Datagrundlaget består af dialoger med beboere med afsæt i en fælles spørgeramme samt
interviews med plejeboligledelser og køkkener. Undersøgelsen belyser både beboernes
konkrete oplevelser og de faglige, organisatoriske, økonomiske og politiske rammer for madog måltidsområdet. Undersøgelsen er kvalitativ og giver indblik i oplevelser og
forbedringsønsker. Den kan ikke anvendes som et repræsentativt mål for tilfredsheden blandt

alle beboere eller fastslå, hvor udbredte de enkelte ønsker er.
De samlede resultater af undersøgelsen er vedlagt som bilag 1, spørgerammen anvendt i
beboerdialoger som bilag 2 og de lokale opsamlinger fra beboerdialogerne som bilag 3-6.
Resultater af undersøgelsen
Undersøgelsen tegner et overvejende positivt, men nuanceret billede af beboernes oplevelser
af maden og måltiderne. Flere beboere giver udtryk for, at de er tilfredse med maden og
fremhæver blandt andet god smag, hjemmelavede elementer, kendte retter og et varieret
udvalg gennem ugen. Også det sociale samvær omkring måltidet og den hjælp, de modtager
fra personalet, fremhæves som positive forhold.
Samtidig er der beboere, som peger på konkrete forhold, hvor de ønsker forbedringer.
Ønskerne til forbedringer drejer sig i hovedtræk om følgende:
Større variation i maden og flere kendte og traditionelle retter.
Flere fiskeretter og mere varieret smørrebrød.
Flere salater og grøntsager.
Flere muligheder for drikkevarer, fx saftevand.
Bedre temperatur på den varme mad.
Større valgfrihed i forhold til retter, tilbehør, pålæg og portionsstørrelser.
Mere ro, tid, nærvær og hjælp omkring måltidet.
Ønskerne går ikke nødvendigvis i samme retning. Nogle beboere ønsker flere grøntsager og
salater og oplever vegetariske retter positivt, mens andre foretrækker traditionel mad og
ønsker mere kød. Der er også forskellige præferencer for, hvornår på dagen det varme måltid
skal serveres.
Undersøgelsen peger derfor ikke på én bestemt menu eller måltidsform, der vil imødekomme
alle beboeres ønsker. Den peger snarere på behovet for at arbejde med variation,
genkendelighed, valgmuligheder og den konkrete måltidsoplevelse inden for de eksisterende
rammer.
Forslag til forbedringsområder
På baggrund af undersøgelsens fund vurderer forvaltningen, at forbedringsarbejdet særligt bør
fokusere på områder, hvor der både er identificeret konkrete ønsker fra beboerne og mulighed
for handling inden for de eksisterende rammer. Der peges på nedenstående
forbedringsområder.
Konkrete ønsker til mad og drikkevarer og målrettet arbejde med valgmuligheder
Beboerne efterspørger bl.a. flere kendte og traditionelle retter, flere fiskeretter, flere salater og
grøntsager, større variation i smørrebrød og flere muligheder for drikkevarer.
Et konkret ønske i undersøgelsen er at få saftevand tilbage til måltiderne. Flere steder har

beboer- og pårørenderådene været involveret i beslutningen om at fjerne saftevand, og
forvaltningen foreslår derfor, at mulighed for tilbud om saftevand til måltiderne foregår i tæt
dialog med beboer- og pårørenderådene. Det anbefales at serveringen af saftevand fortsat
tilrettelægges under hensyn til beboernes individuelle ernæringsbehov.
Forvaltningen vurderer, at beboernes ønsker i videst muligt omfang bør imødekommes inden
for de eksisterende rammer. Samtidig skal ændringer i mad- og måltidstilbud fortsat ske under
hensyntagen til beboernes individuelle ernæringsbehov, herunder behovene hos småtspisende
og beboere i risiko for underernæring.
Forvaltningen vurderer samtidig, at det ikke er realistisk at tilbyde et stort udvalg af retter og
tilbehør ved hvert måltid. Et meget stort udvalg kan medføre øgede indkøb, større lagerbehov
og mere madspild på samme vis, som det ville gøre sig gældende i en privat husholdning.
Valgfrihed må derfor ses i sammenhæng med de praktiske, økonomiske og driftsmæssige
rammer.
Forvaltningen vurderer derfor, at der i stedet skal arbejdes med målrettede valgmuligheder, fx i
forhold til portionsstørrelser, smørrebrød, tilbehør og drikkevarer, frem for at etablere et
omfattende udvalg af alternative retter ved hvert måltid.
Det forslås derfor, at der lokalt på plejeboligområdet arbejdes målrettet med valgmuligheder,
som har værdi for beboerne og kan fungere i den daglige drift. Det kan fx være øget mulighed
for at vælge forskelligt pålæg ved servering af smørrebrød, tilpasse portionsstørrelsen og få
tilbudt forskelligt tilbehør til retterne.
Systematisk samarbejdet mellem køkken og pleje
Fra et beboerperspektiv er samarbejdet mellem køkken og pleje vigtigt, fordi det øger
muligheden for at individuelle ønsker, vaner og behov afspejles i de måltider, der serveres.
Samarbejdet bidrager dermed til, at maden i højere grad opleves som meningsfuld,
genkendelig og tilpasset den enkelte beboers præferencer og ernæringsmæssige behov. Det
taler for systematisk at styrke samarbejdet og dialogen mellem køkken og pleje.
Undersøgelsen peger på, at set-up for samarbejdet mellem køkken og pleje er forskelligt fra
sted til sted. Forvaltningen foreslår derfor, at der lokalt arbejdes med en model for samarbejdet
i tæt dialog med beboer- og pårørenderådet. Formålet er dels at styrke beboernes oplevelse af
indflydelse på måltiderne, dels at sikre, at viden om præferencer, ernæringsmæssige behov og
ændringer i appetit systematisk omsættes til den mad, der serveres.
Det gode måltid
Undersøgelsen viser, at beboernes oplevelse af måltidet ikke alene afhænger af madens
indhold og kvalitet. Beboerne fremhæver betydningen af hygge, fællesskab og samvær, men
peger samtidig på, at ro, tid, nærvær og den nødvendige hjælp fra medarbejderne har stor
betydning for oplevelsen af måltidet. Derudover fremstår temperaturen på den varme mad som
et konkret kvalitetsforhold, der har betydning for beboernes oplevelse af det samlede måltid.
Dette peger på, at madens kvalitet og de sociale og organisatoriske rammer omkring måltidet
må ses i sammenhæng. Forvaltningen foreslår derfor, at der lokalt på plejeboligområdet

arbejdes videre med, i tæt dialog med de lokale beboer- og pårørenderåd, at styrke det gode
måltid med fokus på både de praktiske forhold omkring serveringen og de sociale rammer
omkring måltidet. Som led heri kan der fx ses nærmere på arbejdsgange og samarbejde
mellem køkken og pleje med henblik på at understøtte, at den varme mad serveres ved en
tilfredsstillende temperatur.
Forvaltningen foreslår dertil, at mulighederne for at øge brugen af frivillige i forbindelse med
måltiderne undersøges nærmere. Frivillige kan fx bidrage som måltidsværter og derved være
med til at skabe fællesskab, samtale og en hyggelig atmosfære omkring bordet. En sådan
indsats skal tilrettelægges med en tydelig afgrænsning af opgaver og ansvar, så de frivillige
supplerer medarbejdernes indsats og ikke erstatter pleje- eller ernæringsfaglige opgaver.
Politiske mål for klima og økologi
Den nationale DK2020-klimaplan sætter den overordnede ramme for kommunens klimaindsats
og ambitioner om at reducere drivhusgasudledningen og fremme bæredygtighed, jf. Byrådet
28.09.2022 (punkt 7). Kommunen har desuden en toårig handleplan for implementering af
klimaplanen Fokus for Grøn Omstilling 2025-26. Handleplanen indeholder blandt andet en
indsats vedrørende mindre madspild og klimavenlig mad i de kommunale køkkener. På
plejeboligområdet arbejdes der derfor med at mindske madspild og med at reducere
klimaaftrykket fra måltiderne.
Gladsaxe Kommunes indkøbspolitik fastsætter rammerne for kommunens fødevareindkøb, jf.
Byrådet 29.04.2020 (punkt 8). Et af målene er, at andelen af økologiske fødevarer i
gennemsnit for hele kommunen skal være minimum 80 procent. Målet blev fastsat med 2025
som måleår. Det betyder, at dette er et samlet kommunalt mål og ikke et særskilt krav om, at
hver enkelt plejeboligenhed skal opnå en økologiandel på 80 procent. De fleste
plejeboligenheder ligger dog aktuelt omkring 80 procent.
Undersøgelsen aktualiserer spørgsmålet om, hvordan beboernes ønsker til mad og måltider
afvejes over for kommunens politisk fastsatte mål for klima og økologi.
Klima og flere grøntsager
På plejeboligområdet arbejdes der med at understøtte kommunens klimaambitioner. Det sker
blandt andet gennem indsatser, der skal mindske madspild og reducere måltidernes
klimaaftryk, fx gennem mindre brug af oksekød, og anvendelsen af flere bælgfrugter og
vegetariske retter samt et øget fokus på råvarer med et lavere klimaaftryk.
Undersøgelsen viser, at nogle beboere ønsker til mad, går i forskellige retninger. Nogle
beboere efterspørger mere traditionel mad og flere kødretter, mens andre ønsker flere synlige
grøntsager og salater. Der efterspørges desuden flere fiskeretter. Der er således ikke et
entydigt billede af, at beboerne ønsker mere kød og færre grønne retter
Forvaltningen vurderer, at undersøgelsen viser, at køkkenerne skal balancere forskellige
beboerønsker med ernæringsmæssige, økonomiske, klimamæssige og driftsmæssige hensyn.
Det skaber kompleksitet i menuplanlægningen, men undersøgelsen giver ikke grundlag for at
konkludere, at kommunens klimamål generelt står i vejen for at imødekomme beboernes

ønsker og behov.
Økologi og bæredygtighed
Undersøgelsen har også givet anledning til refleksioner om sammenhængen mellem
kommunens mål for økologi og ønsket om at anvende lokale og danske råvarer. En
plejeboligenhed peger på, at målet om en høj økologiprocent på 80 procent. i enkelte
situationer kan begrænse mulighederne for at vælge danske råvarer, hvis disse ikke findes i en
økologisk variant.
Forvaltningen vurderer, at dette er en relevant problemstilling, men at undersøgelsen ikke giver
grundlag for at anbefale ændringer af de gældende mål for økologi. Undersøgelsen belyser
ikke de samlede konsekvenser for klima, bæredygtighed, økonomi og indkøbsmuligheder ved
en eventuel justering af målet. Undersøgelsen giver heller ikke grundlag for at konkludere, at
økologimålet generelt står i vejen for at imødekomme beboernes ønsker og ernæringsmæssige
behov.
Forslag til ny indkøbspolitik
Økonomiudvalget behandlede 29.09.2026 (punkt 6) forslag til en ny indkøbspolitik med
tilhørende målsætninger og besluttede, at forslaget sendes i ekstern høring forud for endelig
politisk godkendelse. Indkøbspolitikken forventes behandlet endeligt i Økonomiudvalget og
Byrådet i december 2026.
På fødevareområdet indeholder forslaget tre centrale målsætninger for kommunens køkkener:
Økologiske fødevarer skal i gennemsnit udgøre 80 procent. af indkøbet i kommunens
køkkener og kantiner i 2030.
Klimaaftrykket fra fødevarer skal i gennemsnit reduceres til 1,7 kg CO2e pr. kg indkøbt
fødevare i 2030.
Fødevarer med kød som hovedingrediens skal være mærket med økologi eller tre hjerter
i mærkningsordningen Bedre Dyrevelfærd.
Målsætningen om 80 procent økologi videreføres fra den eksisterende indkøbspolitik, mens
målsætningerne om klimaaftryk og dyrevelfærd er nye.
I forbindelse med den interne høring af indkøbspolitikken har der særligt været
opmærksomhed på, at de øgede ambitioner for dyrevelfærd og reduktion af klimaaftrykket bør
følges af et løft af budgetter og kompetencer. Det skal blandt andet sikre, at omstillingen sker
med fortsat fokus på ernæringshensyn og den gode måltidsoplevelse. Det fremgår desuden af
sagen til Økonomiudvalget, at en omlægning af kommunens kødindkøb til økologiske produkter
eller produkter med tre hjerter i mærkningsordningen Bedre Dyrevelfærd vil medføre en anslået
merudgift på knap 1,9 mio. kr. årligt. Der er endnu ikke taget stilling til finansieringen af denne
merudgift. Beløbet vedrører kommunens samlede fødevareindkøb og er ikke opgjort særskilt
for plejeboligområdet.
Forslaget til ny indkøbspolitik er således endnu ikke endeligt politisk godkendt. Det indebærer,
at de fremtidige rammer for fødevareindkøb fortsat er under politisk behandling.

Ministerens brev om selvbestemmelse og mad på plejejeboligområdet
Børne-, ældre- og boligministeren har 03.11.2026 sendt et brev til landets kommuner om
selvbestemmelse og mad på plejeboligområdet, jf. bilag 7.
I brevet understreger ministeren, at den ældres ønsker skal afspejles i plejen og omsorgen,
herunder også i forbindelse med mad og måltider. Ministeren fremhæver samtidig, at
kommunale politikker og klimamålsætninger ikke må stå i vejen for, at den enkelte ældres
ernæringsmæssige behov og ønsker kan imødekommes. Ministeren oplyser desuden, at
ministeriet vil arbejde på at tydeliggøre hensynet til selvbestemmelse og individuelle behov i
vejledningen til ældreloven.
Ministerens pointer ligger i forlængelse af undersøgelsens resultater, hvor beboerne bl.a. giver
udtryk for ønsker om større variation, flere valgmuligheder og øget indflydelse på maden og
måltiderne. Undersøgelsen peger samtidig på, at beboernes ønsker er forskellige, og at der er
behov for at finde løsninger, som både tager hensyn til den enkelte beboers præferencer og
ernæringsmæssige behov og kan fungere i den daglige drift.
Forvaltningen vurderer ikke, at ministerens brev i sig selv giver anledning til at anbefale
ændringer af kommunens politiske mål for klima og økologi på baggrund af den gennemførte
undersøgelse. Ministeren understreger, at kommunale politikker og klimamålsætninger ikke må
stå i vejen for den enkelte ældres ernæringsmæssige behov og ønsker. Som beskrevet ovenfor
så viser den lokale undersøgelse imidlertid ikke, at dette generelt er tilfældet i Gladsaxe
Kommune.
Forvaltningen følger ministeriets arbejde med at skærpe vejledningen på området og vurderer,
om de kommende præciseringer giver anledning til justeringer eller politisk nyorientering på
ældreområdet generelt eller i det videre arbejde med mad og måltider på plejeboligområdet.
Mere systematisk viden om beboernes oplevelser fremadrettet
Omsorgs- og Sundhedsudvalget godkendte i oktober 2026, at følgende tre lokale spørgsmål
tilføjes til den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på plejeboligområdet, jf. Omsorgs- og
Sundhedsudvalget 22.10.2026 (punkt 2).
”I hvilken grad oplever du, at der bliver serveret nok mad til måltiderne?”
”I hvilken grad oplever du, at du har indflydelse på, hvad du får at spise?”
”I hvilken grad oplever du, at du har indflydelse på, hvad du får at drikke?”
Spørgsmålene supplerer spørgsmålet ”Hvor tilfreds eller utilfreds er du med maden?”, som
allerede indgår i den nationale undersøgelse. De tre nye spørgsmål skal bidrage med mere
konkret viden om beboernes oplevelse af henholdsvis tilstrækkelige mængder mad og
indflydelse på mad og drikke. Spørgsmål om henholdsvis mad og drikke er adskilt i to separate
spørgsmål af hensyn til anvendeligheden af svarene. Idet de er adskilt, kan det vurderes
præcist, hvad der er svaret på, og dermed bliver det muligt at vide, hvad der skal arbejdes
med.
De nationale brugertilfredshedsundersøgelser gennemføres med to års mellemrum og giver

derfor ikke løbende feedback fra måned til måned. De vil derimod kunne supplere de lokale
dialoger og den daglige opfølgning med et mere systematisk sammenligningsgrundlag.
Forvaltningen forventer fremover, at flere beboere vil deltage i den nationale undersøgelse.
Danmarks Statistik arbejder målrettet på at øge deltagelsen frem mod næste undersøgelse. En
højere deltagelse vil kunne styrke datagrundlaget, men vil ikke i sig selv garantere at
resultaterne er repræsentative. Resultaterne skal fortsat fortolkes med hensyn til antal
besvarelser og undersøgelsens metode.
Økonomiske og organisatoriske konsekvenser
Forvaltningen vurderer, at de foreslåede forbedringstiltag overvejende vedrører organisering,
samarbejde, dialog og tilrettelæggelse af måltiderne inden for den eksisterende drift.
Tiltagene udvikles og udmøntes derfor som udgangspunkt inden for de eksisterende
økonomiske rammer på plejeboligområdet. Arbejdet vil blandt andet omfatte udvikling af en
fælles model for samarbejdet mellem køkken og pleje, styrkelse af arbejdet med
valgmuligheder samt udvikling af en fælles ramme for det gode måltid.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at den foreslåede nye indkøbspolitik indeholder
yderligere ambitioner for dyrevelfærd og reduktion af klimaaftrykket fra fødevarer, som kan
medføre øgede udgifter og behov for kompetenceudvikling i kommunens køkkener.
Økonomiudvalget har i forbindelse med behandlingen af forslaget den 29.09.2026 fået forelagt
en forventet merudgift på knap 1,9 mio. kr. årligt ved en omlægning af kommunens kødindkøb
til økologi eller produkter med tre hjerter i mærkningsordningen Bedre Dyrevelfærd.
Finansieringen er endnu ikke afklaret.
De økonomiske og organisatoriske konsekvenser for plejeboligområdet vil derfor afhænge af
den endelige politiske beslutning om indkøbspolitikken og den efterfølgende tilrettelæggelse af
omstillingen. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en særskilt vurdering af
konsekvenserne for plejeboligområdet.

Deltager i sagens behandling
Jane Aude Lahs, Serviceleder på Møllegården plejeboliger.

Relateret behandling
Byrådet 29.04.2020, punkt 8.
Byrådet 28.09.2022, punkt 7.
Omsorgs- og Sundhedsudvalget 26.02 2026, punkt 4.
Omsorgs- og Sundhedsudvalget 26.03. 2026, punkt 4.
Omsorgs- og Sundhedsudvalget 18.06.2026, punkt 1.
Økonomiudvalget 29.09.2026, punkt 6.Omsorgs- og Sundhedsudvalget 22.10.2026, punkt 2.

Kilde: Gladsaxe Kommune, Omsorgs- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 26. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.