Besluttet 31. august, Seniorrådet, Glostrup
Orientering om høring af forslag om ny ruteføring for Servicebus 847
Glostrup Kommune sender forslag til ny ruteføring for Servicebus 847 i offentlig høring.
Kort fortalt
- Forslaget
- Seniorrådet behandler muligheden for at give høringssvar
- Hvem
- Seniorrådet, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Seniorrådet godkendte forslaget til høringssvar fra Byudvalget. Administrationen fremsender høringssvaret til Center for Miljø og Teknik. Inge Lindstrøm (IL).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Vækst- og byudviklingsudvalget har den 13. august 2026 vedtaget at sende forslag om ny ruteføring for Servicebus 847 i høring. Forslaget er i høring fra den 14. august 2026 til den 4. september 2026.
Baggrunden for den nye ruteføring er de store forandringer, der er sket i Glostrup Kommune de seneste år. Med åbningen af Hovedstadens Letbane, igangværende etablering af en ny busterminal ved Glostrup Station og implementeringen af Det Nye Ringnet 2025 er rammerne for den kollektive trafik ændret markant. Samtidig er Glostrup Bymidte under fortsat udvikling, hvilket skaber behov for at tilpasse servicebussens rute, så den fortsat understøtter borgernes mobilitet og giver adgang til centrale funktioner i kommunen.
Forslaget er udarbejdet af Glostrup Kommune i samarbejde med MOVIA og bygger på den såkaldte sløjfe-model. Modellen skal skabe en mere direkte og robust ruteføring, styrke forbindelserne til stationer, letbanestop og busterminalen samt sikre fortsat god adgang til kommunale tilbud, sundhedsydelser og indkøbsmuligheder.
Formålet med den foreslåede ruteføring er at:
• styrke sammenhængen mellem servicebussen og den øvrige kollektive trafik,
• forbedre adgangen til letbanestationer, den nye busterminal og øvrige trafikale knudepunkter,
• sikre fortsat betjening af centrale kommunale funktioner, sundhedstilbud og indkøbsmuligheder,
• skabe en mere robust og overskuelig busdrift med bedre regularitet.
Den foreslåede ruteføring fremgår af MOVIAs redegørelse, som er vedlagt høringen.
Den videre proces
• 1. oktober 2026: Behandling af høringssvar og politisk anbefaling.
• 21. oktober 2026: Endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen.
• Herefter afgives trafikbestilling til MOVIA med henblik på implementering af den nye ruteføring.
• Ultimo juni 2027: Ny ruteføring træder i kraft.
Vi ser frem til at modtage dine bemærkninger til forslaget.
Indstilling
Center for Miljø og Teknik indstiller:
- At Seniorrådet behandler muligheden for at give høringssvar
Beslutning
Seniorrådet godkendte forslaget til høringssvar fra Byudvalget. Administrationen fremsender høringssvaret til Center for Miljø og Teknik.
Fraværende:
Inge Lindstrøm (IL)
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.