Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Økonomiudvalget, Glostrup

Arbejdsmiljøredegørelse 2026

Orientering til Økonomiudvalget vedrørende den årlige arbejdsmiljøredegørelse. Arbejdsmiljøredegørelse 2026 indeholder udvalgte data og statistikker om Glostrup Kommunes ansatte.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Glostrup Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Til orientering. Dan Kornbek Christiansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

En gang årligt bliver der udarbejdet en redegørelse, der tager udgangspunkt i data, der vedrører arbejdsmiljø- og personaleforhold. Arbejdsmiljøredegørelse 2026 er drøftet i MED Hovedudvalget og indgår i den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse i udvalget.

Arbejdsmiljøredegørelse 2026 indeholder udvalgte data om kommunens ansatte det forgangne år, fx fordeling på faggrupper, alder og køn, personaleomsætning, sygefravær og lønudvikling.

Redegørelsen indeholder desuden et overblik over arbejdsskadeanmeldelser, påbud fra Arbejdstilsynet, brug af Glostrup Kommunes sundhedstilbud og diverse uddannelsestilbud i arbejdsmiljø og samarbejde. Der er tillige særskilte afsnit i redegørelsen, der vedrører en beskrivelse af den strategiske udfordringer på personaleområdet, trivselskonsulentens arbejde og det igangværende ledelsesforløb.

Nedenstående er udvalgte opmærksomhedspunkter i Arbejdsmiljøredegørelse 2026.

Personaleomsætning

Personaleomsætningen i Glostrup Kommune er faldet for tredje år i træk, og er på 18,8 %. De nærmeste omegnskommuner har en gennemsnitlig personaleomsætning på 17 %. Det er værd at bemærke, at personaleomsætningen er faldet 5,4 procentpoint fra det historisk høje niveau i 2022, og at faldet er tydeligt større sammenlignet med de kommuner, som Glostrup Kommune normalt sammenligner sig med og landet i øvrigt.

Personaleomsætning på udvalgte faggrupper

8 ud af 13 udvalgte faggrupper har et fald i deres personaleomsætning. Det er værd at bemærke, at pædagoger, pædagogmedhjælpere og social- og sundhedspersonale er en del af de udvalgte grupper, hvor personaleomsætningen er faldet. Personaleomsætningen hos pædagogmedhjælpere og social- og sundhedspersonalet er dog fortsat på et højt niveau set ift. andre faggrupper.

Omvendt er der sket en stigende personaleomsætning hos fx sygeplejersker, socialrådgivere, teknisk servicemedarbejdere og administration og IT.

Lønniveau og lønudvikling

Glostrup Kommunes lønniveau er nogenlunde på samme niveau, som de kommuner Glostrup normalt sammenligner sig med og landet i øvrigt, selvom lønudviklingen fra 2024-25 har været lidt lavere i Glostrup Kommune.

Arbejdsskadeanmeldelser

Antallet af arbejdsskadeanmeldelser i 2025 er på nogenlunde samme niveau som i 2024.

Der skete en større stigning fra 2023-2024 primært i antallet af anmeldelsen af arbejdsskader uden efterfølgende sygefravær, og det kan indikere, at der er kommet en mere systematisk tilgang til at få indberettet også mindre arbejdsskader. Denne tendens er fastholdt i 2025, og det er positivt i et arbejdsmiljøperspektiv ift. læring og forebyggelse.

Besøg fra Arbejdstilsynet

Ud af de 7 besøg fra Arbejdstilsynet i 2025, er der afgivet 2 påbud. Begge handler om fald, snublen i samme niveau.

Sygefravær

Efter et par år med fald i sygefraværet steg sygefraværet i Glostrup Kommune i 2025 med 0,1 dag. Det placerer Glostrup Kommune på 15. pladsen blandt de kommuner med det højeste sygefravær. I 2024 indtog Glostrup 23. pladsen. I hovedstadsområdet ligger Glostrup Kommune i 2025 0,6 dag højere end gennemsnittet af kommunerne.

Der er dog opløftende tendenser i 2026, hvor sygefraværet er faldet i første halvår.

Sygefraværet i 2025 faldt ift. 2024 fx i faggrupperne rengøring, lærere, pædagogmedhjælpere, teknisk service og akademikere.

Psykologcenter Trekanten og Stresscoach

Der er sket en stigning i antallet af forløb med psykologisk bistand hos Psykologcenter Trekanten fra især 2023 ift. 2025. Derudover er der også sket en mindre stigning i antal forløb hos Glostrup Kommunes interne stresscoach.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser i sagen.

Indstilling

Center for Organisation og Styring indstiller:

Til orientering.

Beslutning

Til orientering.

Fraværende:

Dan Kornbek Christiansen

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.