Besluttet 22. oktober, Handicaprådet, Glostrup
Høring: Kvalitetsstandard - personlig pleje og praktisk hjælp, afløsning og aflastning efter serviceloven
Social-, Sundheds- og Seniorudvalget har besluttet at sende kvalitetsstandard – personlig pleje og praktisk hjælp, afløsning og aflastning efter serviceloven til høring i rådet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Rådet behandler muligheden for at afgive høringssvar.
- Hvem
- Handicaprådet, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Handicaporganisationernes repræsentanter afgav følgende høringssvar: Der udtrykkes bekymring for, at borgere med en privat leverandør kan opleve længere ventetid på hjælp ved nødkald. Bekymringen vedrører, at den kommunale sygepleje, som modtager alle nødkald, skal videreformidle behovet for hjælp til en medarbejder hos den private leverandør, som skal yde hjælpen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Social-, Sundheds- og Seniorudvalget har på møde den 30. september 2026 besluttet at sende kvalitetsstandard – personlig pleje og praktisk hjælp, afløsning og aflastning efter serviceloven til høring i rådet.
Sagen, ændringsskema samt kvalitetsstandard er vedhæftet som bilag 1-3.
Fristen for svar er den 29. oktober 2026 kl. 10.00.
Eventuelt høringssvar bedes fremsendt til Center for Sundhed og Velfærd, e-mail sundhed.velfard@glostrup.dk
Sagen vil efterfølgende blive behandlet i Social-, Sundheds- og Seniorudvalget og herefter i kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Center for Sundhed og Velfærd indstiller:
• at rådet behandler muligheden for at afgive høringssvar.
Beslutning
Handicaporganisationernes repræsentanter afgav følgende høringssvar:
Der udtrykkes bekymring for, at borgere med en privat leverandør kan opleve længere ventetid på hjælp ved nødkald. Bekymringen vedrører, at den kommunale sygepleje, som modtager alle nødkald, skal videreformidle behovet for hjælp til en medarbejder hos den private leverandør, som skal yde hjælpen.
Det ønskes præciseret i afsnittene om støtte ved livets afslutning (side 10 og 39), at kommunen stiller en fast medarbejder til rådighed, hvis døden vurderes at være nært forestående og andre, herunder pårørende, ikke har mulighed for at være til stede. Formålet er at sikre, at ingen borger efterlades alene i eget hjem i den sidste tid.
Fraværende:
Lisa Ward
Bilag
- Kvalitetsstandard - Personlig pleje og praktisk hjælp, afløsning og aflastning efter serviceloven (SSSU den 30.09.2026).PDF
- Ændringsskema - Personlig pleje og praktisk hjælp, afløsning, aflastning og dagcenter (bilag).PDF
- Kvalitetsstandard 2026 - Personlig pleje og praktisk hjælp samt afløsning, aflasning og dagcenter (bilag).PDF
Kilde: Glostrup Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.