På dagsordenen 5. november, Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Glostrup
Nye leveringsbestemmelser for Glostrup Vand A/S
Bestyrelsen i Glostrup Vand A/S og Glostrup Spildevand A/S har godkendt nye leveringsbestemmelser for vandforsyningen og håndtering af spildevand i Glostrup Forsyning. Leveringsbestemmelserne ønskes ændret for at være i overensstemmelse med lovgivning samt retspraksis på området.
Kort fortalt
- Forslaget
- Vedhæftede Leveringsbestemmelser for vandforsyning i Glostrup Forsyning godkendes
- Vedhæftede Leveringsbestemmelser for håndtering af spildevand i Glostrup Forsyning godkendes
- Leveringsbestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2027.
- Hvem
- Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på glostrup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Bestyrelsen i Glostrup Vand A/S og Glostrup Spildevand A/S har på deres bestyrelsesmøde den 17. september 2026 godkendt nye leveringsbestemmelser for vandforsyningen og håndtering af spildevand i Glostrup Forsyning.
Jf. vandsektorloven og betalingsloven skal kommunalbestyrelsen godkende de nye leveringsbestemmelser, før de kan træde i kraft.
Glostrup Forsyning har opdateret sine leveringsbetingelser for vand og spildevand for at sikre, at de overholder de gældende regler og vejledninger for vand og spildevand samt retspraksis, som er opstået i perioden siden sidste ændring i leveringsbestemmelserne.
De væsentligste ændringer er:
• For spildevand er det ændringer i forbindelse med Bekendtgørelse om anmeldelser og godkendelse af Spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag mv. nr. 1538/2024, samt retspraksis som følge af domme.
• For vand er det primært ændringer som følge af afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2024.
Indstilling
Center for Miljø og Teknik indstiller:
• at vedhæftede Leveringsbestemmelser for vandforsyning i Glostrup Forsyning godkendes
• at vedhæftede Leveringsbestemmelser for håndtering af spildevand i Glostrup Forsyning godkendes
• at leveringsbestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2027.
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.