Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 17. august, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Greve

Budgetopfølgning 2 (2026) - Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

I denne sag forelægges fagudvalget indholdet i budgetopfølgning 2 2026 inden for eget udvalgsområde. Den samlede budgetopfølgning 2 2026 behandles i Byrådet den 7. september

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at den forelagte budgetopfølgning for Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets område godkendes.

Sagsfremstilling

Denne sag skal ses i sammenhæng med den samlede budgetopfølgning 2 2026, som er
udarbejdet pr. 30. april 2026 og behandles i Byrådet den 7. september 2026.
Det korrigerede budget for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget var pr. 30. april 2026 på
821,1 mio. kr., hvoraf 3,2 mio. kr. er afsat til service og 818,0 mio. kr. ligger uden for
servicerammen.
Forventet regnskabsresultat og afvigelser på udvalgets område gennemgås nedenfor.
Områder under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Inden for udvalgets område forventes et samlet regnskabsresultat på 833,2 mio. kr., som
afviger fra det korrigerede budget med et merforbrug på 12,1 mio. kr.
Drift inden for servicerammen
Inden for servicerammen forventes merforbrug på 5,2 mio. kr., som primært kan henføres til
udgifter vedr. midlertidigt ophold til ukrainere.
Drift uden for servicerammen
Uden for servicerammen forventes merforbrug på 6,9 mio. kr., som primært kan henføres til

forsørgelsesudgifter. De væsentligste afvigelser er følgende:
A-dagpenge: 9,9 mio. kr. (merforbrug)
Kontanthjælp og løntilskud til kontanthjælpsmodtagere: 9,7 mio. kr. (merforbrug)
Førtidspension, gammel ordning: -8,9 mio. kr. (mindreforbrug)
Førtidspension, ny ordning: -1,5 mio. kr. (mindreforbrug)
Øvrige forsørgelsesudgifter (boligsikring, boligydelse, personlige tillæg mv.): 2,1 mio. kr.
(merforbrug)
Beskæftigelses- og aktivitetstilbud: -4,1 mio. kr. (mindreforbrug)
Det bemærkes, at det samlede forventede merforbrug til forsørgelsesudgifterne ikke vil blive
kompenseret i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2026, idet Greve Kommune på især Adagpenge og kontanthjælp afviger fra tendensen på landsplan, som viser et generelt fald i
udgifterne til disse ydelser.
Den forventede stigning i ledigheden og udgifterne til især A-dagpenge gør sig ligeledes
gældende for en række øvrige kommuner i nærområdet beliggende rundt om København, idet
mange borgere berørt af nedskæringer i blandt andet banksektoren har bopæl i disse
kommuner.
Fordrevne fra Ukraine
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område forventes en samlet merudgift
vedrørende fordrevne fra Ukraine på 1,9 mio. kr. inden for servicerammen. Merudgiften
kompenseres i et vist omfang i forbindelse med Økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
Greve Kommune har dog kun modtaget kompensation på samlet 9,0 mio. kr., mens de
samlede forventede ukraineudgifter for hele kommunen er opgjort til 18,4 mio. kr., hvorved
udgifterne kun kompenseres med halv effekt i 2026.
Der henvises til vedlagte bilag 1, der redegør for udvalgets forventede regnskabsresultat,
eventuelle afvigelser fra det korrigerede budget samt de primære årsager til afvigelserne.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Eventuelle bevillinger gives i
forbindelse med bevillingssagen til budgetopfølgning 2 2026, som behandles af Byrådet den 7.
september 2026.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

Godkendt.

Fremstilling
Sagsprocedure
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.