Introduktion til strandrensning, orientering

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har været strandrensning i Greve Kommune i en lang årrække. Strandrensningen skal
blandt andet bidrage til at mindske lugtgener og opretholde en attraktiv strand for både borgere
og besøgende. I Greve Kommune, og i Køge Bugt som helhed, skyller der store mængder
ålegræs og fedtemøg ind hvert år. I de nordlige kommuner indgår strandrensning som del af
Strandparken I/S.
Kontrakten
Greve Kommune har udliciteret strandrensningen, som i øjeblikket varetages af Dalgas. Den
nuværende kontrakt for strandrensning trådte i kraft den 1. april 2023 og løber frem til den 31.
marts 2030. Greve Kommune har mulighed for at opsige kontrakten efter fire år, hvilket tidligst
kan ske pr. 31. marts 2027 med et varsel på seks måneder.
Kontrakten omfatter både standardopgaver og bestillingsopgaver.
Standardopgaver er faste driftsopgaver, som udføres kontinuerligt. De dækker f.eks. over den
ugentlige rensning af stranden med ”Fedtegreven” (en traktor med et modificeret påhæng, som
opsamler tang og fedtemøg) og deponering af den indsamlede tang og fedtemøg.
Bestillingsopgaver er opgaver, der udføres efter bestilling fra Greve Kommune.
Bestillingsopgaver kan bl.a. være opsætning af hegn, udlægning af køreplader eller
initialrensningen. Der er i alt afsat 2,06 mio. kr. årligt.
Entreprenøren har ansvaret for bortskaffelse af den opskyllede tang og fedtemøg. På
nuværende tidspunkt sker dette gennem en aftale med en lokal landmand, der har den

nødvendige miljøgodkendelse til at udbringe materialet på sine marker.
Sæsonen for strandrensning løber typisk fra 1. maj til 1. oktober.
Forud for sæsonstart gennemføres prøvetagning af det opskyllede materiale på stranden. Når
analyserne foreligger og er godkendt, kan initialrensningen påbegyndes, og tang og fedtemøg
kan bortkøres til deponering. Initialrensningen er en omfattende oprydning af de større
mængder tang og fedtemøg, der har ophobet sig på stranden uden for sæsonen. Denne
indsats er en forudsætning for, at den løbende strandrensning kan igangsættes. Efter
initialrensningen anvendes Fedtegreven ugentligt til at samle tang og fedtemøg langs
vandkanten. Materialet samles herefter i større bunker ved tre faste opsamlingssteder på
stranden, hvorfra det læsses på større vogne og transporteres væk.
Når der gennem sæsonen opstår kraftig blæst eller lignende, som efterlader større bunker af
tang og fedtemøg på stranden, er det ikke muligt at benytte "Fedtegreven" til opsamling. Her vil
der være behov for f.eks. at benytte en gravemaskine.
Udlægning af køreplader er nødvendigt i forbindelse med strandrensningen. Kørepladerne
udlægges som underlag under de tre opsamlingssteder, der pt. findes for strandrensningen, og
de bruges som kørevej fra opsamlingsstederne til en mere kørefast vej. Kørepladserne er
nødvendige for at de store køretøjer, som fragter tang og fedtemøg væk fra stranden, kan
sætte i gang og ikke sætter sig fast på stranden.
Strandlauget
Det nuværende Strandlaug i Greve Kommune understøtter kommunen med sparring og
deltager i en kontinuerlig dialog med administrationen, den politiske repræsentant (siddende
medlem er Marc Genning) og entreprenøren. Udover den løbende dialog, afholdes ca. 2 møder
om året, hvor relevante emner bringes op. Herudover har Strandlauget mulighed for at aflyse
kørsler med Fedtegreven på stranden, hvis de vurderer, at der ikke er behov for rensning.
Strandrensning er ikke en lovbestemt opgave, som kommunen skal udføre, hvorfor man så
sent som i 2024 har været tale om at oprette et strandrenselaug med inspiration fra Solrød
Kommune, hvor borgerne i større grad kunne være medfinansierende og dermed have større
indflydelse på serviceniveauet strandrensningen. Der kunne dog ikke opnås enighed om
finansieringen. Der kan læses mere i sagen fra KTMU, nov. 24. 2024 Strandrensning, forening
til øget finansiering.
Tang og fedtemøg
Langt størstedelen af tangopskyllet består af ålegræs og fedtemøg. Strandrensningen skelner
ikke mellem fedtemøg og ålegræs ved bortkørsel, da disse er sammenfiltrede og i praksis vil
være umulige at separere. Der udtages der prøver af opskyllet både inden opstarten af
strandrensningen i foråret og 1 gang om måneden efter opstart. Opskyllet analyseres for bl.a.
tungmetaller og PFAS, og der er typisk udsving specifikt på cadmium. Erfaring viser, at det er
fremtrædende i vinterhalvåret, men at indholdet falder igen i løbet af april-maj. Entreprenøren
har dog det endelige ansvar for bortskaffelsen.

Fedtemøg kan være problematisk. Fedtemøg er en betegnelse for masseforekomster af
løsliggende brunalger, primært dunalger og almindelig vatalge. Til start er det fastesiddende på
andre alger, sten mm, hvor det senere løsriver sig, og vokser frit. Når disse alger skyller op
sammen med den øvrige tang på stranden, nedbrydes de og der udvikles ildelugtende
svovlbakterier. Lugten beskrives ofte som rådne æg, og kan være særligt markant i varme
perioder. Generelt i stillestående farvand rundt omkring i Danmark oplever man lugtgener af
fedtemøg.
Tilladelser til depoter på stranden
Det kræver en række tilladelser at benytte de nuværende depotpladser på stranden, bl.a.
miljøgodkendelser, landzonetilladelser og dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen. Det
forventes af der skal søges nye tilladelser i 2028.
Oversigten over de ansøgte tilladelser er tidligere blevet lagt op til orientering i TMU en 28. maj
2020 Adgangsveje og depotpladser til strandrensning v. kysten.
Der har løbende været arbejdet videre med at få nye depotpladser langs stranden. Det har dog
ikke været muligt at øge antallet. Arbejdet er nærmere beskrevet i sagen fra KTMU, apr. 24.
Strandrensning og adgangsveje til strandrensning – godkendelse.
Lovgrundlag
Strandrensningen er ikke en lovbestemt opgave som kommunen skal udføre.
Kommunen skal sikre, at en række forskellige love er overholdt under strandrensningen.
Kystbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven (§ 15)
Miljøbeskyttelsesloven (§ 33, stk. 1)
Planloven (§ 35, stk. 1)
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Øvrige forhold
Enhedschef Nina Petersen fra Center for Teknik- & Miljø deltager på mødet.

Beslutning

Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en generel orienteringssag
med særligt fokus på udvalgets kompetence.

Fremstilling
Sagsprocedure
Trafik- og Miljøudvalget.