Besluttet 31. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Greve
Ændring af regulativ for spørgetid
Byrådet har ved 2. behandling af Forretningsorden for Greve Byråd bl.a. besluttet, at spørgetiden ved Byrådets møder ligeledes skal livestreames, og at der tilsvarende skal være taletidsrammer for borgerne under spørgetiden.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at administrationens indstillinger godkendes. Fremstilling Sagsprocedure Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at ændringer til regulativ for spørgetid godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte på et møde den 22. juni 2026 (pkt. 18), Forretningsorden for Greve Byråd
ved 2. behandling. 1. behandling af forretningsordenen fandt sted på Byrådets møde den 27.
maj 2026 (pkt. 18). Ændringerne af forretningsordenen indebærer bl.a., at der bliver indført
taletidsrammer for byrådsmedlemmerne, når byrådsmøderne bliver livestreamet.
Byrådet besluttede ved 2. behandlingen den 22. juni 2026, at spørgetiden ligeledes skal
livestreames, og at spørgerne i den forbindelse underlægges samme taletidsrammer som
byrådsmedlemmerne.
Samtidig ønskede Byrådet, at det skal fremgå, at svaret på spørgsmål der ikke kan besvares i
spørgetiden, vil blive offentliggjort hurtigst muligt. Endvidere besluttede Byrådet, at spørgetiden
suspenderes tre måneder før kommunalvalget.
Rammerne for spørgetiden ved Greve Byråds møder findes i et regulativ, som senest er
ændret af Byrådet den 3. oktober 2022. Byrådets beslutning ved 2. behandlingen af
Forretningsorden for Greve Byråd indebærer nogle ændringer af regulativ for spørgetid, som
skal godkendes af Byrådet med denne sag.
Der vedhæftes bilag 1 med gældende regulativ for spørgetid, bilag 2 udkast til ændret regulativ
for spørgetid med vis ændringer og bilag 3 udkast til ændret regulativ for spørgetid i en endelig
version.
Lovgrundlag
Regulativ for spørgetid
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Beslutning
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at administrationens
indstillinger godkendes.
Fremstilling
Sagsprocedure
Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Kilde: Greve Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.