Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 14. september, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Greve

Udvidelse af styregruppen - Code of Care Greve

Med denne sag skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tage stilling til, om styregruppen for Code of Care Greve skal udvides med fem repræsentanter fra lokale virksomheder samt én repræsentant fra Erhvervscenter Greve.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvidelsen af styregruppen for Code of Care Greve, med fem
repræsentanter fra lokale virksomheder samt én repræsentant fra Erhvervscenter Greve,
godkendes.

Sagsfremstilling

Code of Care er en dansk nonprofitorganisation, der siden 2016 har drevet Task Forcemodellen. Organisationen arbejder for at styrke beskæftigelsesmulighederne for mennesker
med særlige arbejdsbehov og forskellige arbejdskapaciteter ved at engagere virksomheder i
samarbejder med kommunernes beskæftigelsesindsats.
I Greve Kommune har samarbejdet med Code of Care eksisteret siden 2019. Formålet er at
styrke virksomhedernes sociale ansvar og fremme et mere inkluderende arbejdsmarked
gennem et tættere samarbejde mellem virksomheder, kommunen og borgere.
Samarbejdet omfatter bl.a. Task Force-netværksmøder for virksomheder samt Match Events,
hvor borgere og virksomheder mødes med henblik på at skabe nye muligheder for job, praktik
og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget besluttede på et møde den 12. august 2024 under punkt

5 at forlænge samarbejdet med Code of Care frem til den 31. august 2028.
Styrket virksomhedsinddragelse
Med implementeringen af beskæftigelsesreformen er samarbejdet med virksomhederne blevet
et endnu vigtigere element i beskæftigelsesindsatsen. Der er derfor behov for at styrke
virksomhedernes strategiske involvering i regi af Code of Care-samarbejdet.
Dette ligger i naturlig forlængelse af udviklingsretningen Fremtidens Beskæftigelsesindsats og
Greve Kommunes Beskæftigelsespolitik, som begge peger på et styrket virksomhedsrettet
fokus.
En udvidelse af styregruppen i Code of Care med flere virksomhedsrepræsentanter vil kunne
understøtte denne retning ved at give virksomhederne en tydeligere strategisk rolle og skabe
et tættere samspil mellem virksomhedernes perspektiver og kommunens
beskæftigelsesindsats.
Udvidelse af styregruppen
På den baggrund foreslås det, at den eksisterende styregruppe udvides med fem
repræsentanter fra lokale virksomheder samt én repræsentant fra Erhvervscenter Greve.
Udvidelsen skal styrke virksomhedernes medejerskab og sikre, at udviklingen af samarbejdet
sker i tæt dialog med det lokale erhvervsliv.
Den eksisterende styregruppe består af:
Direktør i Code of Care
Konsulent i Code of Care
Beskæftigelseschef i Greve Kommune
Den ansvarlige teamleder i Greve Kommune
Styregruppen foreslås udvidet med:
Fem repræsentanter fra lokale virksomheder
Én repræsentant fra Erhvervscenter Greve
De fem nye virksomhedsrepræsentanter
Tre af de fem virksomhedsrepræsentanter udpeges på forhånd på baggrund af deres
mangeårige engagement i Code of Care-samarbejdet og deres aktive arbejde med socialt
ansvar. Det drejer sig om:
Gjeddesdal Gods
Snedkermester Arne Pedersen A/S
McDonald's Greve
Virksomhederne repræsenterer forskellige brancher og bidrager dermed med forskellige

erfaringer og perspektiver på arbejdet med socialt ansvar og inklusion.
De resterende to virksomhedsrepræsentanter findes blandt de virksomheder, der deltager i
Code of Care Task Force. Herved sikres en bred repræsentation af det lokale erhvervsliv og
mulighed for, at flere virksomheder kan bidrage til at styrke samarbejdet.
Den udvidede styregruppe forventes at afholde tre årlige møder og fungerer som et strategisk
forum for samarbejdet mellem Greve Kommune, Code of Care og det lokale erhvervsliv.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Udvidelsen af styregruppen gennemføres inden
for de eksisterende rammer af samarbejdsaftalen med Code of Care.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Mehmet Zeki Dogru

Fremstilling
Sagsprocedure
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.