Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 14. september, Folkeoplysningsudvalget, Greve

Anmodning om godkendelse som folkeoplysende forening - Greve Flugtskudningsforening

Foreningen Greve Flugtskydningsforening har anmodet om at blive godkendt som folkeoplysende forening i Greve Kommune.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Folkeoplysningsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at foreningen godkendes som folkeoplysende forening.

Sagsfremstilling

Greve Flugtskydningsforening har anmodet om at blive godkendt som folkeoplysende forening
i Greve Kommune.
Folkeoplysningsudvalget behandlede foreningens tidligere ansøgning på mødet den 27. januar
2026. Udvalget vurderede på daværende tidspunkt, at foreningens vedtægter ikke opfyldte
kravene i folkeoplysningsloven og Greve Kommunes retningslinjer for godkendelse af
folkeoplysende foreninger.
Foreningen har efterfølgende revideret sine vedtægter med henblik på at imødekomme
kravene og har fremsendt de reviderede vedtægter til administrationen.

På baggrund af en gennemgang af de reviderede vedtægter er det administrationens
vurdering, at vedtægterne nu opfylder kravene for godkendelse som folkeoplysende
idrætsforening i Greve Kommune.
Folkeoplysningsudvalget skal på den baggrund tage stilling til Greve Flugtskydningsforenings
anmodning om godkendelse som folkeoplysende idrætsforening.
Foreningen har fremsendt følgende dokumenter til sagen:
Bilag 1: Reviderede vedtægter 2026
Bilag 2: Referat fra generalforsamlingen 2026
Bilag 3: Bestyrelses- og medlemsoversigt 2026
Det bemærkes, at 2 ud af foreningens 5 bestyrelsesmedlemmer er bosiddende i Greve
Kommune. Foreningen har pr. 1. september 2026 i alt 105 medlemmer, hvoraf 19 medlemmer
er bosiddende i Greve Kommune, svarende til 18 % af det samlede medlemstal.
Det forhold, at hovedparten af foreningens medlemmer er bosiddende uden for Greve
Kommune, skal ses i sammenhæng med foreningens aktivitet. Der er relativt få
flugtskydningsforeninger på Sjælland, hvorfor aktiviteten naturligt kan have et større geografisk
rekrutteringsgrundlag end aktiviteter, der udbydes af et større antal foreninger. Foreningen har
således medlemmer fra flere forskellige kommuner.
Administrationen anbefaler på denne baggrund af foreningen godkendes som en
folkeoplysende forening i Greve Kommune.
Krav til at blive folkeoplysende forening
For at blive en godkendt folkeoplysende forening i Greve Kommune skal foreningen leve op til
en række krav. Foreningen skal:
Afholde en stiftende generalforsamling, hvor bestyrelsen bliver dannet og foreningens
vedtægter bliver godkendt.
Have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten.
Have en bestyrelsen på mindst tre personer. Hovedparten af bestyrelsen har bopæl i
Greve Kommune eller kan dokumentere deres tilhørsforhold til Greve Kommune (f.eks.
tidligere bopæl i Greve Kommune).
Være demokratisk opbygget, derfor skal bestyrelsens medlemmer være valgt eller
udpeget af foreningsmedlemmer ved generalforsamlingen.
Bygge på et aktivt medlemskab, hvor medlemmerne deltager i foreningens aktiviteter.
Foreningen skal have mindst fem betalende medlemmer. Det betyder, at passive
medlemmer ikke tæller med.
Være åben for alle, som tilslutter sig foreningens vedtægter.
Være hjemmehørende i Greve Kommune. I Greve Kommune betragtes foreninger at
være hjemmehørende, når:

Den overvejende del af medlemmerne er bosiddende i Greve Kommune eller har
en tilknytning hertil jf. bestyrelsessammensætningen
Foreningens aktiviteter afholdes primært i Greve Kommune.
Foreningen kan i særlige tilfælde opnå dispensation for ovenstående kriterier.
F.eks. hvis aktiviteten er ny i Greve Kommune
Have aktiviteter, der er almennyttige. Det betyder at foreningens formål skal have en
værdi, som kommer fællesskabet til gode.
Have aktiviteter, der er kontinuerlige og forventes at løbe hen over hele året. Foreningen
er forpligtet til at indhente erklæring om børneattest.
Overholde databeskyttelsesloven.
Offentliggøre tilskudsregnskab, hvis foreningen modtager tilskud fra Greve Kommune.
Foreningen må ikke oprettes eller drives kommercielt.
Foreningens overskud må ikke tilfalde enkeltpersoner.
Ovenstående kriterier fremgår i bilag 4. Greveordningen
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven og Greveordningen.
Økonomiske konsekvenser
Godkendes foreningen som folkeoplysende forening, vil de have ret til at ansøge tilskud i
henhold til Folkeoplysningsloven og Greveordningen, på samme vilkår som andre godkendte
folkeoplysende foreninger i Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

Godkendt.

Fremstilling
Sagsprocedure
Folkeoplysningsudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.