Besluttet 14. september, Folkeoplysningsudvalget, Greve
Anmodning om godkendelse som folkeoplysende forening - Greve Padel Klub
Foreningen Greve Padel Klub har anmodet om at blive godkendt som folkeoplysende idrætsforening i Greve Kommune. Folkeoplysningsudvalget skal derfor tage stilling til foreningens anmodning om at blive godkendt som folkeoplysende idrætsforening i Greve Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Folkeoplysningsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at foreningen godkendes som folkeoplysende idrætsforening.
Sagsfremstilling
Greve Padel Klub har anmodet om at blive godkendt som folkeoplysende idrætsforening i
Greve Kommune.
Folkeoplysningsudvalget skal på den baggrund tage stilling til Greve Padel Klubs anmodning
om godkendelse som folkeoplysende idrætsforening.
Foreningen har fremsendt følgende dokumenter til sagen:
Bilag 1: Foreningens vedtægter
Bilag 2: Referat fra generalforsamling
Bilag 3: Bestyrelses- og medlemsoversigt
Det fremgår af foreningens oplysninger, at 95 % af medlemmerne er bosiddende i Greve
Kommune. Foreningen har i alt 79 medlemmer, fordelt på 65 voksne og 14 børn. Det fremgår
af bilag 3, at samtlige fire bestyrelsesmedlemmer er bosiddende i Greve Kommune. Se bilag
På baggrund af foreningens oplysninger og en gennemgang af det fremsendte materiale er det
administrationens vurdering, at foreningen opfylder Greve Kommunes retningslinjer for
godkendelse som folkeoplysende forening.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at Greve Padel Klub godkendes som
folkeoplysende idrætsforening i Greve Kommune.
Krav til at blive folkeoplysende forening
For at blive en godkendt folkeoplysende forening i Greve Kommune skal foreningen leve op til
en række krav. Foreningen skal:
Afholde en stiftende generalforsamling, hvor bestyrelsen bliver dannet og foreningens
vedtægter bliver godkendt.
Have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten.
Have en bestyrelsen på mindst tre personer. Hovedparten af bestyrelsen har bopæl i
Greve Kommune eller kan dokumentere deres tilhørsforhold til Greve Kommune (f.eks.
tidligere bopæl i Greve Kommune).
Være demokratisk opbygget, derfor skal bestyrelsens medlemmer være valgt eller
udpeget af foreningsmedlemmer ved generalforsamlingen.
Bygge på et aktivt medlemskab, hvor medlemmerne deltager i foreningens aktiviteter.
Foreningen skal have mindst fem betalende medlemmer. Det betyder, at passive
medlemmer ikke tæller med.
Være åben for alle, som tilslutter sig foreningens vedtægter.
Være hjemmehørende i Greve Kommune. I Greve Kommune betragtes foreninger at
være hjemmehørende, når:
Den overvejende del af medlemmerne er bosiddende i Greve Kommune eller har
en tilknytning hertil jf. bestyrelsessammensætningen
Foreningens aktiviteter afholdes primært i Greve Kommune.
Foreningen kan i særlige tilfælde opnå dispensation for ovenstående kriterier.
F.eks. hvis aktiviteten er ny i Greve Kommune
Have aktiviteter, der er almennyttige. Det betyder at foreningens formål skal have en
værdi, som kommer fællesskabet til gode.
Have aktiviteter, der er kontinuerlige og forventes at løbe hen over hele året. Foreningen
er forpligtet til at indhente erklæring om børneattest.
Overholde databeskyttelsesloven.
Offentliggøre tilskudsregnskab, hvis foreningen modtager tilskud fra Greve Kommune.
Foreningen må ikke oprettes eller drives kommercielt.
Foreningens overskud må ikke tilfalde enkeltpersoner.
Ovenstående kriterier fremgår i bilag 4. Greveordningen
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven og Greveordningen.
Økonomiske konsekvenser
Godkendes foreningen som folkeoplysende forening, vil de have ret til at ansøge tilskud i
henhold til Folkeoplysningsloven og Greveordningen, på samme vilkår som andre godkendte
folkeoplysende foreninger i Greve Kommune
Beslutning
Godkendt.
Fremstilling
Sagsprocedure
Folkeoplysningsudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.