Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 14. september, Sundheds- og Ældreudvalget, Greve

Alkoholbehandling - puljetilskud fra Sundheds- og Kirkeministeriet

Greve Kommune har ansøgt om og modtaget en bevilling fra Sundheds- og Kirkeministeriets pulje til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af borgere med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse. Bevillingen udgør i alt 0,735 mio. kr. i perioden 2026-28, fordelt med 0,245 mio. kr. pr. år.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Igangsættelse af projektet styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af borgere
  • Indtægtsbevilling på 0,245 mio. kr. i 2026, 0,245 mio. kr. i 2027 og 0,245 mio. kr. i 2028
Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. 1.-2. Anbefales. Fremstilling Sagsprocedure Sundheds- og Ældreudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at igangsættelse af projektet styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af borgere
med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse, som beskrevet i sagen og i
overensstemmelse med den modtagne tilsagnsskrivelse godkendes, og
2. at indtægtsbevilling på 0,245 mio. kr. i 2026, 0,245 mio. kr. i 2027 og 0,245 mio. kr. i 2028
og en tilsvarende udgiftsbevilling til afholdelse af udgifter vedrørende projektet
godkendes.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Kirkeministeriet har opslået en pulje til styrkelse af den kommunale
alkoholbehandling af borgere med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse. Puljens
formål er at tilvejebringe flere døgnbehandlingstilbud til målgruppen, enten ved at udvide
eksisterende eller oprette et nyt døgnbehandlingstilbud i eget regi eller ved at købe ydelsen
hos et eksternt tilbud.
Greve Kommune v/Greve Rusmiddelcenter har søgt om tilskud til køb af ekstern
døgnbehandling. Der er konkret søgt om to årlige døgnbehandlingsforløb á 8 uger i tre år
(2026-2028) på døgnbehandlingstilbuddet Ringgården, som har specialiseret sig inden for
dobbeltfokuseret rusmiddelbehandling (fokus på både alkoholbehandling og psykisk lidelse).
Ringgården har ligeledes et landsdækkende Kompetencecenter for dobbeltfokuseret
afhængighedsbehandling.
Et otte ugers forløb på Ringgården koster 0,137 mio. kr., og Sundheds- og Kirkeministeriet har

bevilget et tilskud på 0,245 mio. kr. årligt i tre år, i alt 0,735 mio. kr. Tilskuddet for 2027 og 2028
gives under forudsætning af, at puljen optages på finansloven i de to finansår. Tilskuddet må
kun anvendes til døgnbehandling af personer i målgruppen.
Økonomiske konsekvenser
Det samlede tilskud er på 0,735 mio. kr. fordelt med 0,245 mio. kr. årligt i hvert af årene 2026,
2027 og 2028. Tilskuddet dækker en udgift til den kommunale alkoholbehandling af borgere
med alkoholproblematik og samtidig psykisk lidelse med to årlige døgnbehandlingsforløb á 8
uger.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

1.-2. Anbefales.

Fremstilling
Sagsprocedure
Sundheds- og Ældreudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Kilde: Greve Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.