Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 15. september, Trafik- og Miljøudvalget, Greve

Lastbilsregulativ - opdatering samt nedlæggelse af lastbilparkeringspladser

Greve Kommunes lastbilsregulativ skal opdateres, da der allerede er nedlagt lastbilparkeringspladser, og der foreslås yderligere nedlæggelser i denne sag. Nedlæggelserne skyldes, at lastbilparkeringspladser placeret i og nær boligområder giver gener.

Trafik og cyklerBoliger

Kort fortalt

Hvem
Trafik- og Miljøudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt, med bemærkning om, at der arbejdes videre med muligheden for etablering af anden lastvognsparkering i regi af mobilitetsplanen. Fremstilling Sagsprocedure Trafik- og Miljøudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at det godkendes, at de udpegede lastbilparkeringspladser
nedlægges.

Sagsfremstilling

Sagen følger op på det arbejde, der begyndte i 2017/2018 om lastbilparkering i Greve
Kommune. Sagen blev første gang forelagt Plan- og Udviklingsudvalget den 20. marts 2018 og
Teknik- og Miljøudvalget den 22. marts 2018 med en helhedsplan for lastbilparkering. Teknikog Miljøudvalget besluttede at sende sagen tilbage til administrationen med henblik på at
undersøge muligheden for at anvise yderligere lokaliteter til lastbilparkering. Sagen blev
genoptaget i Plan- og Udviklingsudvalget den 14. august 2018 og i Teknik- og Miljøudvalget
den 16. august 2018. Begge udvalg besluttede at sende sagen tilbage til administrationen med
henblik på en dialog med Erhvervscentrets bestyrelse. Dernæst kom sagen på i Plan- og
Udviklingsudvalget den 5. januar 2021 og Teknik- og Miljøudvalget den 7. januar 2021. Her
besluttede man at fortsætte og på ny igangsætte arbejdet med lastbilparkering i Greve
Kommune, herunder at færdiggøre helhedsplanen for lastbilparkering. Arbejdet har dog
efterfølgende ligget stille både grundet manglende ressourcer, og fordi der ikke har været
grundlag for at udarbejde en fyldestgørende helhedsplan.

Dog er der behov for at opdatere Greve Kommunes lastbilregulativ uden en helhedsplan, da
der fra 2018 og frem til i dag allerede er nedlagt ca. 25 lastbilparkeringspladser fordelt på 7
lokationer, og fordi der bør nedlægges yderligere lastbilparkeringspladser, da de er placeret
uhensigtsmæssigt nær boligområder og skoler/institutioner. Greve Kommune er ikke forpligtet
til at tilbyde lastbilparkering og kan derfor ændre i reglerne i samarbejde med politiet.
Greve Kommunes lastbilsregulativ er udarbejdet i samarbejde med Midt- og Vestsjællands
Politi og fastsætter et regulativ for, hvor og hvornår Greve Kommune tillader lastbilparkering.
Formålet er at øge trafiksikkerheden og undgå uhensigtsmæssige parkeringer med lastbiler.
Det nuværende lastbilregulativ kan ses i bilag 1. Dog mangler der to eksisterende
lastbilparkeringspladser i oversigten, da disse er tilføjet siden 2018, men de vil blive tilføjet ved
revisionen.
Ændringer i lastbilparkering
Greve Kommune råder over 65 kommunale lastbilparkeringspladser fordelt på 12 lokationer.
Derudover er der 18 lastbilparkeringspladser på private fællesveje fordelt på 4 lokationer, som
alle ligger hensigtsmæssigt i industriområder, og de fremgår af det samlede overblik i bilag 2.
Der har pågået et arbejde med at gennemgå lastbilparkeringspladserne ift. eventuelt
nedlæggelse, og derfor er der udført stikprøvekontroller af lastbilparkeringspladserne samt
gennemgang af lastbilparkeringspladsernes placering med særligt fokus på, om de er placeret
hensigtsmæssigt, f.eks. om de ligger i et industriområde, eller om de er til gene i boligområder.
Stikprøvekontrollerne er udført i 2021 og 2025, og en kort beskrivelse fremgår af bilag 2.
Af de kommunale lastbilparkeringspladser er der kun 21, der ligger i forbindelse med
industriområder. En stor del af de kommunale lastbilparkeringspladser ligger i eller nær
boligområder, hvilket er uhensigtsmæssigt af hensyn til støj, bymiljø og trafiksikkerhed, særligt i
og omkring skoler og institutioner.
Det vurderes, at 37 kommunale lastbilparkeringspladser, fordelt på 6 lokationer, bør bevares,
da de er hensigtsmæssigt placeret og med god adgang til det overordnede vejnet, herunder
Køge Bugt Motorvejen.
Det vurderes, at 28 kommunale lastbilparkeringspladser, fordelt på 6 lokationer, skal
nedlægges. Kort over de 6 lokaliteter med lastbilparkering, der bør nedlægges, fremgår af bilag
Køre- hviletid
Fremsættelsen af nedlæggelse af lastbilparkeringspladser har været vurderet i forhold til
nationale regler om køre- og hviletid, som forudsætter adgang til lastbilparkering. På trods af
det nationale hensyn vurderes det, at lokale trafiksikkerheds- og bymiljøhensyn taler for at
reducere antallet af kommunale lastbilparkeringspladser.
Høring af Politi
Administrationen har været i dialog med politiet og hørt dem ifm. forslag til nedlæggelse af

lastbilparkeringspladser. Politiet har ingen indvendinger mod justering af kommunens
parkeringsregler og støtter nedlæggelse af uhensigtsmæssigt placerede eller ubenyttede
pladser. Særligt bør pladser i boligområder fjernes af hensyn til både sikkerhed og miljø.
Derudover anbefaler politiet, at kommunen undlader at etablere nye natparkeringspladser tæt
på motorvejen.
Lovgrundlag
Lastbilsparkering reguleres i Greve Kommune efter færdselslovens § 92, stk. 1, pkt. 1 og §
Økonomiske konsekvenser
Der vil være nogle udgifter i forbindelse med justeringer af skilte på lastbilparkeringspladserne
samt afmærkning. Ældre skilte skal skiftes til nye, og der skal sikres en ensartethed af
skiltningen på alle lastbilparkeringspladser. Udgifterne til afmærkning vil være til markering af
båse samt lastbilsymboler. Dette vil kunne tages indenfor det almindelige driftsbudget.
Øvrige konsekvenser
Der vil være en overgangsperiode, hvor chaufførerne skal vænne sig til de nye regler. Det er
politiet, der står for parkeringskontrol og udsteder bøder. Kommunen kan ikke selv håndhæve
reglerne, og hvis politiets kontrol er begrænset, er der risiko for, at reglerne ikke bliver
overholdt.
Høring
Politiet er forelagt forslaget til ændringerne for lastbilparkering i Greve Kommune. De havde
ikke noget imod nedlæggelserne af de udpegede lastbilparkeringspladser. Deres øvrige
kommentarer fremgår i sagsbeskrivelsen.
Kommunikation
Det reviderede lastbilsregulativ vil efter godkendelse blive publiceret på Greve Kommunes
hjemmeside.
Tidsplan
Efter godkendelse af revideret version af helhedsplanen for lastbilparkering vil nedlæggelse af
de oplistede lastbilparkeringspladser samt ensretning af skilte blive udført inden udgangen af

Beslutning

Godkendt, med bemærkning om, at der arbejdes videre med muligheden for etablering af
anden lastvognsparkering i regi af mobilitetsplanen.

Afbud: Lone Mortensen

Fremstilling
Sagsprocedure
Trafik- og Miljøudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Trafik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.