Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Byråd, Greve

Greater Copenhagen - opbakning og kommunal medfinansiering

KKR Hovedstaden og KKR Sjælland har på møder i juni 2026 godkendt indstillinger om fortsat opbakning til Greater Copenhagen samarbejdet (GC), herunder at kommunerne fra 2027 medfinansierer GC-samarbejdet med 0,59 kr./indbygger (2026-pl).

Kort fortalt

Forslaget
  • Greve Kommunes fortsatte deltagelse i og opbakning til Greater Copenhagensamarbejdet godkendes
  • Greve Kommunes medfinansiering af Greater Copenhagen fra og med 2027 med 0,59
Hvem
Byråd, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Byrådet godkendte administrationens indstillinger. Fremstilling Sagsprocedure Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at Greve Kommunes fortsatte deltagelse i og opbakning til Greater Copenhagensamarbejdet godkendes, og
2. at Greve Kommunes medfinansiering af Greater Copenhagen fra og med 2027 med 0,59

kr./indbygger (svarende til 31.934 kr. i 2026-pl), så den danske finansiering på samlet 4,6
mio. kr. (2026-pl) deles ved, at Region Østdanmark medfinansierer med 2,5 mio. kr.,
Københavns Kommune med 0,85 mio. kr. (1,27 kr./indbygger) og de øvrige 45 kommuner
med samlet 1,25 mio. kr., og at finansieringen fordeles mellem kommunerne efter
befolkningstal, godkendes.

Sagsfremstilling

Greater Copenhagen er en politisk samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens
største metropolregion, der dækker regionerne Sjælland, Hovedstaden (Region Østdanmark),
Skåne og Halland. Greater Copenhagen har siden 2016 arbejdet for at styrke vækst, udvikling
og jobskabelse for den samlede metropolregions 85 kommuner, fire regioner og ca. 4,5 mio.
indbyggere i Sydsverige og Østdanmark.
Vigtige eksempler på Greater Copenhagens arbejde til gavn for kommuner og regioner i
Sydsverige og Østdanmark er beskrevet nærmere, bilag 1. Resultaterne bidrager til bedre
rammer og vilkår for kommunerne under ét og beror på, at kommunerne solidarisk bidrager til
Greater Copenhagen.
Fremtid og finansiering
GC har et årligt budget på 11 mio. kr. og finansieres aktuelt ligeligt af regionerne i Sydsverige
og Østdanmark med samlet 10 mio. kr. Desuden modtager GC årligt 1. mio. kr. fra Nordisk
Ministerråd.
Med sundhedsreformen følger en fokuseret opgaveportefølje for regionerne, der fremadrettet
primært har fokus på sundhedsområdet samt myndighedsopgaver i forhold kollektiv trafik,
jordforurening, råstoffer og uddannelse. Som følge af den ændrede opgaveportefølje vil
regionernes fremadrettede engagement og medfinansiering af Greater Copenhagensamarbejdet ændre sig.
Der har løbende været politisk dialog mellem de to regioner/Region Østdanmark, Københavns
Kommune og de to KKR om, hvordan finansiering fra dansk side kan se ud fra 2027. På den
baggrund anbefaler KKR Hovedstaden og KKR Sjælland følgende model for dansk
medfinansiering af GC-samarbejdet som varig ordning fra 2027. Modellen indebærer en
reduktion på 0,4 mio. kr. med en samlet dansk medfinansiering på 4,6 mio. kr. i 2026-pl (mod 5
mio. kr. i dag) fordelt på:
Region Østdanmark:

2,50 mio. kr.

Københavns Kommune:

0,85 mio. kr.

45 kommuner (øvrige):

1,25 mio. kr.

For de øvrige 45 kommuner fordeles udgifterne efter befolkningstal og beløber sig i 2026-pl til
ca. 0,59 kr./indbygger. Bidraget pl-reguleres årligt. Fordeling efter befolkningstal er anvendt

praksis for fælleskommunal finansiering, således fx også for Greater Copenhagen EU-Office.
Finansieringen fra 2027 vil med denne model betyde 0,4 mio. kr. færre fra dansk side. De
svenske regioners finansiering kan forventes at matche de danske bidrag, så der samlet vil
være 0,8 mio. kr. færre til Greater Copenhagen, som derfor vil skulle tilpasse aktiviteter og
organisation.
Den nuværende finansiering samt forslag til fremtidig finansiering for Region Østdanmark,
Københavns Kommune og de øvrige 45 kommuner fremgår af bilag 2. Den enkelte kommunes
andel af finansieringen fremgår af bilag 3.
Kommunale forudsætninger for medfinansiering
KKR Hovedstaden og KKR Sjælland er enige om, at det er en forudsætning for kommunerne,
at Greater Copenhagen-samarbejdet kobles stærkere til de lokale udfordringer og politiske mål.
Der er derfor behov for at tydeliggøre Greater Copenhagen-samarbejdets værdiskabelse for
kommunerne på de områder, Greater Copenhagen har fokus på: Arbejdsmarked, Mobilitet og
Infrastruktur samt Femern-forbindelsen. Kommunale ønsker er udfoldet i notat om kommunale
prioriteringer, bilag 4, og vil ligge til grund for, at KKR-formandskaberne kan bære ønskerne ind
i Greater Copenhagens bestyrelse, så de fremadrettet afspejles i prioriteringer og indsatser.
Endvidere vil KKR løbende følge op på realiseringen. Ordningen evalueres og genvurderes
efter et år.
Økonomiske konsekvenser
Greve Kommunes medfinansiering af Greater Copenhagen-samarbejdet udgør ca. 31.934 kr.,
svarende til 0,59 kr. pr. indbygger (2026-pl). Der er i 2026 afsat 230.067 kr. på budgettet under
Greater Copenhagen rammen, som kan anvendes til finansiering af kommunens
medfinansiering.
Sagen har således ingen yderligere økonomiske konsekvenser for Greve Kommune ud over
den eksisterende Greater Copenhagen ramme.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Sagens forløb
28/09/2026 Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026-2029
Økonomi- og Erhvervsudvalget undlod.

Afbud: Maria Witthøft, Marc Genning

Beslutning

Byrådet godkendte administrationens indstillinger.
Undlod: Ø og I

Afbud: John T. Olsen

Fremstilling
Sagsprocedure
Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet

Kilde: Greve Kommune, Byråd, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.