Besluttet 19. oktober, Skole- og Børneudvalget, Greve
Dialog med BUPL
Som noget nyt ønsker Skole- og Børneudvalget én gang årligt at invitere forskellige interessenter ind til dialog. Til punktet her er BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) inviteret til dialog.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Børneudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at drøftelsen tages til efterretning.
Baggrund
Skole- og Børneudvalget har mange forskellige interessenter, og som noget nyt ønsker
udvalget én gang årligt at invitere de forskellige interessenter ind til dialog med udvalget (bilag
1). Dialogen tager afsæt i, hvordan der sammen kan arbejdes for at videreudvikle børne- og
ungeområdet. Dette naturligvis under hensyntagen til de rammer og vilkår kommunen har. Det
gælder både de landspolitiske beslutninger med betydning for området, og også ud fra den
lokalt politisk besluttede udviklingsretning, eksempelvis Børne- og Ungepolitikken, indsatserne i
den specialpædagogiske analyse, det fælles børne- og ungesyn etc.
BUPL
BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) er en faglig organisation for
pædagoger i Danmark. BUPL arbejder for at varetage medlemmernes faglige, økonomiske og
arbejdsmæssige interesser og for at understøtte udviklingen af pædagogprofessionen.
Organisationen repræsenterer medlemmernes interesser over for blandt andet arbejdsgivere
og lovgivere.
BUPL's centrale arbejdsområder omfatter blandt andet løn- og ansættelsesvilkår,
overenskomster og arbejdsmiljø samt rådgivning af medlemmer om deres arbejds- og
ansættelsesforhold. Herudover arbejder BUPL med pædagogfaglige og uddannelsespolitiske
spørgsmål og formidler viden og forskning om pædagogik og pædagogprofessionen.
I Greve Kommune er der ved opgørelse i juli måned fastansat 430 medarbejdere under BUPL's
overenskomst.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Øvrige forhold
I mødet deltager fra BUPL formand Pia Ungstrup Petersen og fællestillidsrepræsentant Birgitte
Bührmann.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fremstilling
Sagsprocedure
Skole- og Børneudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Skole- og Børneudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.