Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Social- og Handicapudvalget, Greve

Hjemløsetælling 2026

I sagen orienteres om resultaterne af den nationale hjemløsetælling 2026 samt udviklingen i hjemløshed i Greve Kommune. Hjemløsetællingen viser, at antallet af borgere i hjemløshed i Greve er steget fra 49 borgere i 2024 til 82 borgere i 2026.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Social- og Handicapudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget foreslog en dialog med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med henblik på for at fremme muligheder for at huse hjemløse i Greve Kommune. Udvalget tog høringssvar fra DH-Greve-medlemmerne af Handicaprådet til efterretning. Fremstilling Sagsprocedure Social- og Handicapudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagsbeskrivelsen redegør for resultaterne af hjemløsetællingen 2026, mulige forklaringer på
udviklingen i Greve Kommune samt udviklingen i hjemløshedssituationer, aldersgrupper og
ophold på herberger og forsorgshjem.
Den nationale hjemløsetælling 2026
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) gennemfører hvert andet år en
national kortlægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen bygger på registreringer fra
kommuner, herberger, sygehuse og øvrige relevante aktører i uge 6 og giver et øjebliksbillede
af hjemløsheden på landsplan og i de enkelte kommuner. Den fulde kortlægning fremgår af

bilag 2.
Der blev i uge 6, 2026 registreret 6.028 personer i hjemløshed på landsplan. Det er stort set
uændret sammenlignet med 2024, hvor der blev registreret 5.989 personer. Efter en stigning
frem mod 2017 faldt hjemløsheden frem mod 2022, hvorefter niveauet har været relativt stabilt
omkring 6.000 personer.
I Greve Kommune blev der registreret 82 borgere i hjemløshed mod 49 borgere i 2024. Det
svarer til en stigning på 33 borgere eller ca. 67 pct. Efter et lavere niveau i 2022 steg antallet i
2024 og er steget igen i 2026. Udviklingen i Greve adskiller sig således fra den nationale
udvikling, hvor hjemløsheden samlet set har været stabil mellem de seneste to tællinger.
Mulige forklaringer på udviklingen
Udviklingen i antallet af registrerede hjemløse afspejler ikke nødvendigvis en reel stigning i
hjemløshed. Registreringsgrundlaget har også betydning. Administrationen har således
gennem de senere år arbejdet med at styrke kvaliteten og ensartetheden i hjemløsetællingen
og er løbende blevet mere præcis i anvendelsen af VIVEs definitioner af hjemløshed.
I forbindelse med årets tælling er registreringsgrundlaget blevet udvidet og kvalificeret, blandt
andet gennem en systematisk gennemgang af borgere, der er skrevet op til boligsocial
anvisning. Gennem en mere præcis udsøgning er flere borgere i den såkaldte skjulte
hjemløshed, herunder borgere der midlertidigt opholder sig hos familie eller venner, blevet
identificeret og medtaget i optællingen.
Registreringen bygger dels på administrationens viden om borgerne, dels på borgernes egne
oplysninger om deres boligsituation. Registreringen skal derfor ses som et øjebliksbillede af de
oplysninger, kommunen har til rådighed på optællingstidspunktet. Den registrerede stigning
kan således delvist hænge sammen med en mere præcis og dækkende registreringspraksis,
der giver et mere retvisende billede af hjemløshedens omfang lokalt.
Selvom antallet af registrerede borgere i hjemløshed er steget markant i Greve Kommune,
ligger niveauet fortsat på linje med flere sammenlignelige kommuner i Region Sjælland.
Udviklingen bør derfor ses i lyset af både den faktiske udvikling og den styrkede
registreringspraksis.
Hjemløshedssituationer
Udviklingen i Greve Kommune er således primært drevet af en stigning i antallet af borgere,
der opholder sig hos familie og venner. Denne gruppe er steget fra 11 borgere i 2022 til 22
borgere i 2024 og 42 borgere i 2026. Samtidig er antallet af borgere på herberger og
forsorgshjem steget fra 12 borgere i 2022 til 23 borgere i 2026. Fordelingen af Greve-borgere
på den specifikke findes i bilag 1.
På landsplan er hjemløsheden samlet set stabil mellem 2024 og 2026. Der ses dog ligesom i
Greve en stigning i antallet af borgere på herberger og forsorgshjem.
Hjemløse fordelt på aldersgrupper

Den største gruppe blandt de registrerede borgere i hjemløshed i Greve Kommune er borgere
mellem 30 og 39 år, som udgør 34 af de 82 borgere. Derudover er 22 borgere mellem 18 og 29
år.
Nationalt ses ligeledes den største stigning blandt borgere i alderen 30-39 år. Greve følger
således på dette punkt den nationale udvikling.
Ophold på herberg/forsorgshjem og hjemløsereformen
Som led i den løbende opfølgning på hjemløseområdet har administrationen opgjort
udviklingen for Greve-borgere på herberger og forsorgshjem.
Antallet af borgere på herberger og forsorgshjem er steget fra 18 borgere i hjemløsetællingen
2024 til 23 borgere i 2026. Udviklingen følger den nationale tendens, hvor der også ses en
stigning. Der ses desuden en mindre stigning i den gennemsnitlige opholdstid samt en markant
stigning i antallet af borgere med ophold over 120 dage.
Borgere på herberg
og forsorgshjem

30. juni

30. juni

30. juni

30. juni

30. juni

30. juni

Antal unikke borgere

Antal afsluttede ophold

Gennemsnitlig
opholdstid i dage pr.
afsluttet ophold

Antal uafsluttede
ophold –
Bor på forsorgshjem
den 30. juni
Antal borgere der har
haft ophold længere
end 120 dage

*Samme borgere kan have flere afsluttede ophold i løbet af et år.
Hjemløsereformen fra 2023 har fokus på, at borgere i hjemløshed hurtigere hjælpes i egen
bolig gennem Housing First-tilgangen, hvor en varig bolig kombineres med den nødvendige
sociale støtte. Greve Kommune arbejder derfor både med bostøtte og tæt opfølgning på den
enkelte borger og med at skabe adgang til betalelige boliger.

Kommunen har som led i dette arbejde indgået en treårig aftale med boligselskaberne om 21
boliger med en husleje på maksimalt 6.200 kr., som kan anvises til særlige målgrupper,
herunder borgere i hjemløshed. Aftalen trådte i kraft 1. april 2026. Greve Boligselskab leverer
14 boliger, KAB seks og BO-VEST én. De første to boliger fra Greve Boligselskab har
indflytning i henholdsvis juli og november 2026.
Aftalen understøtter således Housing First ved at sikre kommunen en mere konkret adgang til
betalbare boliger, som er en forudsætning for at kunne hjælpe borgere fra midlertidige tilbud til
en mere varig boligløsning.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget foreslog en dialog med
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med henblik på for at fremme muligheder for at
huse hjemløse i Greve Kommune.
Udvalget tog høringssvar fra DH-Greve-medlemmerne af Handicaprådet til efterretning.

Afbud: Casper Wayert, Claus Jensen

Fremstilling
Sagsprocedure
Social- og Handicapudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Social- og Handicapudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.