Valg af model for drift af alment plejecenter i Tune

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives af en kommunal enhed, eller
2. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives som lokalplejehjem, eller
3. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives af en selvejende institution, eller
4. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives af en privat leverandør, som vælges
efter en konkurrenceudsættelse.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 5. oktober 2026 (pkt. 2), at plejecentret i Tune etableres efter den
almene model ejet af en almen boligorganisation.
Den 22. juni 2026 (pkt. 8) godkendte administrationen, at administrationen skal arbejde videre
med udviklingen af Lunden og Højen i Tune efter en samarbejdsmodel med tidlig inddragelse
af en privat udvikler og eventuelt en almen boligorganisation.
Beslutningen bygger blandt andet på den gennemførte markedsdialog i primo 2026 og den
efterfølgende borgervandring med Byrådet i april 2026. Administrationens afrapportering af
markedsdialogen blev behandlet af Byrådet den 9. marts 2026 (pkt. 5).
Plejecentret skal bygges på Lunden og skal huse 96 almene plejeboliger med tilhørende
serviceareal. De nærmere detaljer om plejecentrets størrelse, skal besluttes i forbindelse med
udviklingen af Lunden og Højen. Bygherre for og bygningsejer af plejecentret skal være en
almen boligorganisation, og hvem det konkret skal være, besluttes også efterfølgende.
Model for drift – helhedspleje på plejecentret

Der skal vælges en model for drift af det kommende plejecenter i Tune. Den organisation som
tildeles opgaven skal stå for den helhedspleje, som borgerne på plejecentret modtager. Der er
fire driftsmodeller i spil: Kommunal drift, lokalplejehjem, privat leverandør og selvejende
institution.
Administrationen arbejder videre med den model, som Byrådet vælger. I et efterfølgende forløb
fremsættes en fuldt dækkende sag med de nødvendige beslutninger, der er relevante for den
model, der er besluttet.
Hvilken leverandør det skal være skal dermed besluttes senere, medmindre byrådet peger på
kommunal drift eller lokalplejehjem. I disse to modeller er det givet hvem leverandøren skal
være – kommunal enhed (kommunal drift), eller en selvstændig enhed under et kommunalt
aktieselskab (lokalplejehjem). Omvendt findes en privat leverandør gennem et senere udbud.
En aftale med en selvejende institution findes efter en forhandling, hvor rammer for
samarbejde og afregning skal fastsættes.
Afgrænsning i sagen
Den videre proces for samarbejde og udpegelse af den almene boligorganisation, der skal
opføre og eje plejecentret, skal besluttes i en efterfølgende sag til byråd, jf. byrådets beslutning
5. oktober 2026 om valg af ejerform.
Sagen afgrænser sig også fra beslutninger om forholdet mellem leverandør og den almene
boligorganisation, som ejer det serviceareal, leverandøren skal bruge for at levere
helhedsplejen. Modeller og eventuelle aftaler for udlejning, vil være afhængig af den
driftsmodel, byrådet beslutter og derfor noget der først senere skal tages stilling til.
Sagen omhandler kun driften af helhedspleje på plejecentret. Den tekniske servicedrift på
plejecentret skal den almene boligorganisation stå for. Derfor omhandler sagen ikke den
tekniske servicedrift på plejecentret.
Valg af leverandør – først model for drift
Det er byrådet, der bestemmer hvilken leverandør, der skal stå for helhedsplejen på
plejecentret. Dette kan gøres efter fire hovedmodeller. For hver af de fire modeller følger fire
forskellige aftalegrundlag og selvstændige processer hen mod beslutningen. Selve tildelingen,
altså beslutningen om, hvem som skal have opgaven, er en byrådsbeslutning. Kun en af
modellerne kræver forudgående udbud.
Tabel 1
Driftsmodel

Kommunal
drift

Organisation

Kommunal
driftsenhed

Tildeling

Hvornår
Denne sag
(modellen
bestemmer)

Aftalegrundlag

Interne aftaler

Lokalplejehjem

Kommunalt
aktieselskab med
selvstændig
driftsorganisation

Selveje

Selvejende
institution

Udliciteret
drift

Privat leverandør

Byrådsbeslutning

Denne sag
(modellen
bestemmer)

Selskabskonstruktion,
Samarbejdsaftale og
døgntakst

Besluttes
senere

Driftsoverenskomst*
og aftalt afregning

Byrådsbeslutning, Besluttes
efter udbud
senere

Driftskontrakt med
tilhørende priser

*En driftsoverenskomst med en selvejende institution skal være af typen ”udvidet inhouseaftale” for at fritage en kommune for at udbyde driften.
Modeller for drift
I afsnittet nedenfor, bliver de enkelte driftsmodeller forklaret. Driftsmodellerne er forklaret mere
udførligt i bilag 1.
Kommunal drift
I modellen med kommunal drift etablerer Greve Kommune den organisation, der skal stå for
helhedsplejen på plejecentret. Plejecentret vil blive en driftsenhed under Center for Sundhed &
Pleje i lighed med Greve Kommunes tre kommunalt drevne plejecentre. Enheden vil blive
afregnet på samme måde, som de øvrige kommunalt drevne.
Hvis denne model vælges, vil administrationen etablere den driftsenhed, der skal stå for
helhedsplejen på plejecentret. Etableringen kræver umiddelbart ikke øvrige politiske
beslutninger.
Lokalplejehjem
Med den nye lov om lokalplejehjem blev det muligt for kommuner at stifte et kommunalt ejet
aktieselskab med det formål at drive et lokalplejehjem. Baggrunden for denne mulighed er et
ønske om, at kommuner kan drive et plejehjem indenfor den kommunale forsyning og
økonomiske kontrol, men med de samme frihedsgrader, som et friplejehjem.
Lokalplejehjemmet etableres under et kommunalt stiftet aktieselskab. Selskabet har en
selvstændig bestyrelse, hvor den kommunale ejer kan indsætte et byrådsmedlem. Selskabet
etablerer driftsorganisationen, som herefter skal stå for helhedsplejen. Hvis denne model
vælges, skal Greve Kommune stifte et kommunalt aktieselskab, som herefter skal etablere
lokalplejehjemmets organisation.
Status på arbejdet med etablering af lokalplejehjem i Greve Kommune
Administrationen har siden lovens vedtagelse 1. januar 2025 arbejdet med afklaring af

muligheder, fordele og ulemper ved etablering af lokalplejehjem i Greve Kommune. Her viste
arbejdet blandt andet, at størrelsen på et lokalplejehjem er afgørende for en bæredygtig
økonomi. Byrådet godkendte den 27. maj 2026 (pkt. 29) Sundheds- og Ældreudvalgets
anmodning om at standse det videre arbejde med etablering af lokalplejehjem på Lokalcenter
Møllehøj. Byrådet godkendte dette med en bemærkning om, at det i stedet indtænkes som
mulighed, at det kommende plejehjem i Tune oprettes som lokalplejehjem.
KL oplyser, at de øvrige syv kommuner, der sammen med Greve Kommune i 2025 har fået
tilskud til etablering af lokalplejehjem, enten har standset deres arbejde igen eller udsat
beslutningen om eventuel etablering. For flere af disse kommuner er driftsøkonomien angivet
som en væsentlig barriere for at etablere lokalplejehjem. I regeringsgrundlaget for
Firkløverregeringen 2026 vil regeringen indføre et krav om, at der i alle kommuner skal være
minimum et lokalplejehjem eller et friplejehjem. Der er etableret et friplejehjem i Greve
Kommune.
Selvejende institution
Greve Kommune indgår driftsoverenskomst med en selvejende institution, som driver
plejecentret. Institutionen har eget ansvar for ledelse, personale og drift, mens Greve
Kommune fastsætter de overordnede rammer og fører tilsyn. En driftsoverenskomst med en
selvejende institution kan kun indgås uden forudgående udbud, hvis betingelserne for udvidet
in-house-samarbejde efter en konkret vurdering er opfyldt. Hvis denne model vælges, vil krav
til denne proces blive oplyst efterfølgende.
Hvis denne model vælges, skal byrådet senere beslutte, hvilken organisation (normalt en
erhvervsdrivende fond), der skal etablere den selvejende institution som driver plejecentret.
Privat leverandør - Udliciteret drift
Greve Kommune gennemfører et udbud af plejedriften og indgår efterfølgende en kontrakt med
en privat leverandør, som varetager den daglige drift af plejecentret, herunder
personaleledelse, selve helhedsplejen, kvalitetsstyring og administration.
Hvis denne model vælges, skal der gennemføres et udbud, som bestemmer, hvem opgaven
skal tildeles.
Fordele og ulemper ved de fire driftsmodeller
Tabel 2
Model

Fordele

Ulemper

1. Kommunal drift

2. Lokalplejehjem

Fuld kontrol over drift og
kvalitet

Fuldt drifts- og
arbejdsgiveransvar

Tæt sammenhæng med
kommunens øvrige tilbud

§·Økonomisk risiko hos
kommunen

Stor fleksibilitet

Ressourcekrævende
organisation

Større lokalt ledelsesrum
og selvstændighed

Ny organisationsform med
begrænsede praktiske
erfaringer

Mulighed for fleksible og
lokalt tilpassede løsninger
Kan styrke innovation og
effektiv drift
Fortsat kommunal
forankring
3. Selvejende
institution

Høj grad af kontinuitet og
lokalt engagement
Mulighed for tæt
samarbejde mellem
kommune og operatør
Kommunen kan bevare
betydelig indflydelse
gennem
driftsoverenskomsten
Ikke samme behov for
løbende genudbud som
ved kontraktbaseret drift

Mindre direkte kommunal
styring af den daglige drift
Kan indebære variation i
serviceniveau og praksis
mellem plejehjem

Mindre direkte kommunal
kontrol end ved kommunal
drift
Kommunen har fortsat
betydeligt ansvar for styring
og tilsyn
Kan være mindre
konkurrenceudsættelse og
markedsafprøvning af driften
En selvejende institution med
et godt rygte, kan tiltrække så
mange udenbys borgere, at
kommunens egne behov ikke
bliver løst

4. Udliciteret drift

Mulighed for at drage nytte
af private aktørers erfaring
og specialiserede
kompetencer
Klare krav til kvalitet og
service kan fastsættes i
kontrakten
Kommunen har begrænset
arbejdsgiveransvar for
driften

Begrænset direkte kommunal
kontrol med den daglige drift
Kontraktstyring og opfølgning
kræver kommunale
ressourcer
Ændringer i drift og
serviceniveau kan være
vanskelige inden for
kontraktens rammer

Se bilag 2, for uddybning af fordele og ulemper ved de fire modeller.
Lovgrundlag
Udbudsloven, lov om lokalplejehjem, lov om ældre, lov om almene boliger.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Sagen sendes i høring i Greve Seniorråd med frist 19. oktober 2026 og i høring i
Handicaprådet med frist 19. oktober 2026.
Øvrige forhold
Udviklingsretningen for ældrelivet i Greve Kommune er aktuelt formuleret i et udkast. Udkastet
er formuleret efterfølgende Sundheds- og Ældreudvalgets drøftelser på udvalgsmøder i maj og
juni, 2026. Udkastet bliver omdrejningspunkt for en inddragende proces i november 2026, hvor
udvalget henter bidrag og inspiration, til formulering af den endelige version af
udviklingsretningen.
I udkastets afsnit om plejeboliger, angiver Sundheds- og Ældreudvalget rammer og principper,
der skal præge udviklingen på plejeboligområdet. Udover at imødekomme mangel på kapacitet
og behov hos de borgere, der skal bo der, skal plejecentrene invitere lokalsamfundet ind, på
tværs af alders- og målgrupper. Udvalget ligger også op til, at målgruppen for plejeboliger i
endnu højere grad skal målrettes borgere med størst behov.
Øvrige politiske ophæng: planstrategien 2023 (plejemærke om boliger til hele livet),
ejendomsstrategien 2023 (tema om den udbyggede by).
Chefkonsulent Sigurd Arnfred Larsen fra Center for Sundhed & Pleje deltager under punktet.

Sagens forløb
20/10/2026 Sundheds- og Ældreudvalget 2026-2029
1.-2. anbefales ikke.
3. anbefales.
4. anbefales ikke.
Der er modtaget høringssvar fra Greve Seniorråd.
Udvalget takker for høringssvaret.

02/11/2026 Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026-2029
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at Sundheds- og
Ældreudvalgets indstillinger godkendes.
Imod stemte: Ø, med bemærkning om, at Ø anbefaler punkt 1.