Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byråd, Gribskov

Helsinge Ridecenter - Ansøgning om garanti til lån

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ØKONOMIUDVALGET AT ANBEFALE BYRÅDET AT BESLUTTE: 1. at give garanti til kreditforeningslån på 1.200.000 kr. til Helsinge Ridecenter fordelt på a) 450.000 kr. til nyt tag b) 450.000 kr. til køb af jord c) 300.000 til indfrielse af eksisterende lån og 2. at beslutte at …

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Give garanti til kreditforeningslån på 1.200.000 kr. til Helsinge Ridecenter fordelt på
  • Beslutte at give garantien på følgende vilkår:
Hvem
Byråd, Gribskov Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Anja Schlie (O) og Brian Lyck Jørgensen (O) har afprøvet deres habilitet i sagen. Byrådet vurderede, at Anja Schlie (O) og Brian Lyck Jørgensen (O) er habile i sagen - jævnfør Byrådets beslutning på punkt 97 om godkendelse af dagsorden. 1a – 1c Godkendt. 2a – 2c Godkendt. Tidligere behandlinger Beslutning fra Økonomiudvalget, den 24. juni 2026, punkt 116: Anbefalingen forelægges for Byrådet på mødet. Brian Lyck Jørgensen (O) har afprøvet sin habilitet i sagen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ØKONOMIUDVALGET AT ANBEFALE
BYRÅDET AT BESLUTTE:
1. at give garanti til kreditforeningslån på 1.200.000 kr. til Helsinge Ridecenter fordelt på
a) 450.000 kr. til nyt tag
b) 450.000 kr. til køb af jord
c) 300.000 til indfrielse af eksisterende lån
og
2. at beslutte at give garantien på følgende vilkår:
a) at give garantien til et 25-årigt annuitetslån med afdrag og fast rente.
b) at lånet skal anvendes i overensstemmelse med ansøgningen
c) Gribskov Kommune opkræver ikke garantiprovision af garantien

Sagsfremstilling

Helsinge Ridecenter har ansøgt om kommunal garanti til en byggekredit på 1,2 mio. kr.,
jævnfør bilaget "Udklip af Helsinge Ridecenters ansøgning". Af ansøgningen fremgår det, at
lånet skal anvendes til nyt tag til 0,45 mio. kr., køb af lejet jord til 0,45 mio. kr. samt at indfri
gamle lån hvor 2 bestyrelsesmedlemmer personligt kautionerer på 0,3 mio. kr.

Baggrund

Helsinge Ridecenter og Helsinge Rideklub skal have lagt nyt tag på det lille ridehus. Helsinge
Rideklub har i 2025 fået tildelt 0,45 mio. kr. fra anlægsprojektet "Anlægspuljen Idræt" til nyt tag
på det lille ridehus, jf. Udvalget for Kultur, Idræt og Forebyggelse beslutning den 7. januar 2025
pkt. 8. Grundet forviklinger omkring konstruktionen Helsinge Ridecenter og Helsinge Rideklub
er projektet blevet udsat. I den mellemliggende periode er der dels sket prisstigninger, og dels
er der kommet nye asbestregler der har fordyret projektet. Merudgiften ventes at udgøre 0,45
mio. kr.
Helsinge Ridecenter og Helsinge Rideklub vil gerne købe den omkring liggende jord, da
Helsinge Rideklub i dag kun råder over begrænset foldarealer. For at fremtidssikre Helsinge
Rideklubs eksistens, vil men gerne købe lejede foldarealer. Købet forventes at udgøre 0,45
mio. kr.
Helsinge Rideklub har i dag et lån, hvoraf restgælden udgør ca. 0,3 mio. kr., jf. vedhæftede
Regnskab for 2024. Gælden er i dag kautioneret personligt af to bestyrelsesmedlemmer.
Helsinge Ridecenter fik i sin tid en kommunal garanti på 0,55 mio. kr. til lånet, jf. Byrådets
beslutning den 18. december 2017 pkt. 254. Desværre var Helsinge Ridecenters bestyrelse
ikke var opmærksom på den givne garanti, endte to bestyrelsesmedlemmer med at kautionere
personligt.
Jf. iøvrigt vedhæftede bilag "Helsinge Ridecenter og Helsinge Rideklub Vedligeholdelses- og
udviklingsplan"
Tilskud og rammer for Helsinge Ridecenter og Helsinge Rideklub

Helsinge Ridecenter er en selvejende institution og modtager årligt et lejebeløb af Gribskov
Kommune for brugsretten til ridefaciliteterne, som stilles til rådighed for Helsinge Rideklub, som
er en godkendt folkeoplysende forening. Lejebeløbet udgør i 2026 0,415 mio. kr.
Helsinge Rideklub modtager hvert år aktivitetstilskud til sine medlemmer under 25 år. I 2026
modtager rideklubben 31.678 kr. Helsinge Rideklub har i alt 167 medlemmer, hvoraf de 94
medlemmer er under 25 år.
Af Helsinge Ridecenters vedtægter fremgår at formålet er ”..at skabe et center med indretning,
udsmykning og udstyr, som kan anvendes til ridesport. Primær bruger er Helsinge Rideklub.”
Om driften af ridecenteret fremgår det at ”Bygningernes drift, ændring af stalde, bokse m.m.
samt vedligeholdelse af udendørs anlæg påhviler "Den selvejende institution.”
Helsinge Rideklub har bl.a. til formål ”at formidle undervisning af klubbens medlemmer og
afholde ridekonkurrencer.” Disse formål søges opfyldt gennem en lang række aktiviteter i form
af rideundervisning for begyndere til øvede på dagligt basis.
Kommunal garanti
Jævnfør kommunalfuldmagten kan kommunen lovligt støtte de opgaver, som Helsinge
Ridecenter og Helsinge Rideklub udfører (idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor give garanti
til et lån. Dog skal kommunen deponere et tilsvarende beløb (jævnfør Lånebekendtgørelsen),
og dermed vil kommunens likviditet blive tilsvarende forringet. Det deponerede beløb frigives
efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år. Deponeringen vil bortfalde når lånet bliver
indfriet.
Gribskov Kommune har tidligere givet garanti til lån til kulturelle og idrætsmæssige formål.
Provision
Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier, men Byrådet har på sit møde den
20.06.2016 besluttet "at der ikke opkræves provision af allerede stillede garantier og fremtidige
garantier for selvejende institutioner, der udfører idræts- og kulturelle aktiviteter".
Administrationen indstiller derfor, at der ikke opkræves provision af en eventuel garanti i denne
sag.
Risiko for kommunalt tab på garantien
En garantistillelse vil alt andet lige medføre en forøget risiko for kommunen, idet kommunen er
forpligtet til at indfri, eller at overtage lånet, hvis Helsinge Ridecenter ikke er i stand til at
afholde sine økonomiske forpligtelser. Det vurderes dog, at sandsynligheden for tab er lille.
Helsinge Ridecenter modtager hvert år lokaletilskud fra Gribskov Kommune. Muligheden for
tab på garantien vil dog altid være til stede, som blandt andet vil afhænge af bestyrelsens evne
til at drive foreningen.
Opmærksomhedspunkt
Af hensyn til Kommunens økonomiske situation, vurderer administrationen, at indstillingens
punkt 1a og 1c bør prioriteres før punkt 1b).

Økonomi

Som nævnt i sagsfremstillingen søges der om garanti for et lån på i alt 1,2 mio. kr. En
beslutning om godkendelse af garanti vil medføre en tilsvarende stigning i de samlede
afgivne kommunale garantier, og dermed øge risikoen for denne del af den kommunale
økonomi.
Lånebekendtgørelsen kræver der skal deponeres et tilsvarende beløb, og dermed vil
kommunens likviditet blive tilsvarende forringet.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1484 af 05/12/2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af
garantier mv. (lånebekendtgørelsen).

Beslutning

Anja Schlie (O) og Brian Lyck Jørgensen (O) har afprøvet deres habilitet i sagen. Byrådet
vurderede, at Anja Schlie (O) og Brian Lyck Jørgensen (O) er habile i sagen - jævnfør
Byrådets beslutning på punkt 97 om godkendelse af dagsorden.
1a – 1c Godkendt.
2a – 2c Godkendt.
Fraværende: Daniel Frigast (C)

Tidligere behandlinger

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 24. juni 2026, punkt 116:
Anbefalingen forelægges for Byrådet på mødet.
Brian Lyck Jørgensen (O) har afprøvet sin habilitet i sagen. Økonomiudvalget vurderede, at
Brian Lyck Jørgensen (O) er habil i sagen.
1a – 1c Anbefalet.
2a – 2c Anbefalet.
Besluttet, at administrationen til ultimo september udarbejder et oplæg til Retningslinjer
for garantistillelse i Gribskov Kommune.
Fraværende: Morten Dahlberg (A)

Kilde: Gribskov Kommune, Byråd, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.