Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 25. august, Teknisk Udvalg, Gribskov

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2026 Gribskov Forsyning 2025

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL TEKNISK UDVALG: 1. at tage orienteringen til efterretning

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen til efterretning
Hvem
Teknisk Udvalg, Gribskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Gribskov Kommune har 12. december 2023 vedtaget en ejerstrategi for Gribskov Forsyning
A/S. Ejerstrategien udtrykker Byrådets vision for selskabet og er retningsgivende for de
medlemmer af Gribskov Forsynings bestyrelser, der er udpeget af Byrådet. En del af
ejerstrategien er, at Gribskov Forsyning afrapporterer kvartalsvis i forhold til ejerstrategiens
overordnede mål for selskabet.
at sikre en stærk sammenhæng til kommuneplanens rækkefølge for byudvikling
at sikre, at spildevandssystemet lever op til forsyningspligt, miljøkrav og beskyttelse af
natur, grundvand og vandområder
at have fokus på energi- og ressourceoptimerede aktiviteter med fokus på blandt andet
reduktion af CO2-udledning
at bidrage til udvikling og anvendelse af nye løsninger, så mål om genanvendelse og
cirkulær økonomi opfyldes
Gribskov Forsyning
Kvartalsrapporten redegør for de tre selskabers økonomi ligesom for fælles IT-tiltag for at sikre
netværk mod uvedkommende software, hacking mv.
Gribskov Spildevand
Gribskov Spildevand har i 2026 et samlet anlægsbudget på 138.000.000 kr. Der er efter 1.
kvartal anvendt 11.500.000 kr. De største aktiviteter er ledningsrenovering for at forhindre
uvedkommende vand i ledningerne, investeringer der ligger i tråd med fokus på færre overløb,
bedre vandmiljø og en optimering af driften. Også byggemodninger fylder og ligger i tråd med
en stærk sammenhæng med kommunens byudvikling.
Der har i 1. kvartal 2026 ikke været overløb, da der har været usædvanligt tørt. Der har ikke
været overskridelser af renseanlæggenes udlederkrav, men belastningen af Helsinge
Renseanlæg.
Gribskov Spildevand har 57 overløbsbygværker med gældende tilladelser til 19, men mangler
tilladelse til 38 overløbsbygværker. Gribskov Spildevand igangsætter i 2026 arbejdet med at få
styr på de manglende tilladelser og vil involvere Gribskov Kommune i arbejdet med
lovliggørelsen for at sikre et fælles udgangspunkt og plan for forløbet.
Renovering af ledninger i Stokkebro Rågemark området er afsluttet. Næste områder er
Dronningmølle og Strand Esbønderup. Der er derudover startet op i oplandet til Stokkebro
Rågemark Renseanlæg og Smidstrup pumpestation.

I 1. kvartal 2026 har slammet overholdt kravværdierne for PFAS og er kørt på landbrugsjord.
Gribskov Spildevand følger løbende både private og kommunale byggemodninger for at sikre
forsyningssikkerhed. Flere byggemodninger har udført kloakarbejde, der ikke lever op til
gældende krav, og disse er derfor endnu ikke overtaget. Der arbejdes ligeledes med
forstærkninger af eksisterende kloak ved byfortætninger og byggemodninger.

Gribskov Genbrug og Ressourcer
Siden sidste ejerrapportering er der følgende nyheder omkring lovgivning og vejledninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et lovforslag i høring, der justerer reglerne for det
udvidede producentansvar for emballage, som trådte i kraft 1. oktober 2025. Baggrunden er, at
kommunernes faktiske omkostninger til indsamling og håndtering af emballageaffald har vist
sig højere end forventet.
Lovforslaget har to hovedformål:
1. at begrænse producenternes gebyrbetaling til et niveau, der svarer til nødvendige og
omkostningseffektive udgifter, og
2. at give mulighed for at fordele (periodisere) kommunernes omkostninger over flere år for
at undgå store engangsbetalinger.
En central ændring er, at den tidligere plan om et nationalt serviceniveau opgives. I stedet
indføres maksimale gebyrer baseret på benchmarking af de mest effektive kommuner og med
differentiering efter kommunetype. Disse gebyrer fungerer som et loft for, hvad kommunerne
kan opkræve producenterne. Eventuelle højere serviceniveauer må finansieres af borgerne via
affaldsgebyrer.
Økonomisk forventes ændringerne at reducere producenternes samlede omkostninger fra ca.
1,6 mia. kr. til ca. 1,2 mia. kr. årligt, svarende til en besparelse på omkring 400 mio. kr. fra
midten af 2026.
Lovforslaget indeholder også hjemmel til at periodisere allerede afholdte kommunale
omkostninger. Et efterslæb på ca. 150 mio. kr. kan opkræves over op til fire år med
markedsrente, hvilket skal sikre en mere gradvis økonomisk belastning for producenterne.
Endelig skal lovforslaget sikre overensstemmelse med EU-reglerne på området, herunder
kravet om, at producentbetalinger ikke overstiger nødvendige omkostninger. Loven forventes
at træde i kraft 1. juli 2026, mens de konkrete effekter afhænger af senere bekendtgørelser.
CO2 mm.
Gribskov Forsyning har sat sig som mål at reducere sine samlede CO2e-udledninger med 70
% fra baselineåret 1990 frem mod 2030 i tråd med de nationale klimamålsætninger. I 1990 blev
CO2e-udledningerne estimeret til 15.198,5 tons. I 2025 er udledningerne reduceret til 7.708,8
tons CO2e, hvilket svarer til en samlet reduktion på 49,3 % siden 1990. Det betyder, at der
fortsat mangler en reduktion på 20,7 procentpoint for at nå 70 %-målsætningen.

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL TEKNISK UDVALG:
1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.
Fraværende: Lars Bregnbak (Æ)

Kilde: Gribskov Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.