Besluttet 21. september, Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelsesudvalget, Gribskov
Sundhedsreformen - status
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ÆLDRE, SOCIAL, SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET: 1. at tage orienteringen til efterretning
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen til efterretning
- Hvem
- Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelsesudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. Taget til efterretning Camilla Lindbjerg (C) fraværende. Lars Nielsen (C) deltog i mødet via en videoforbindelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundhedsråd Nordsjælland
De forberedende sundhedsråd er etableret som en midlertidig struktur frem mod de
permanente sundhedsråd, der træder i kraft med sundhedsreformen den 1. januar 2027. Deres
opgave er at forberede samarbejdet mellem kommuner, regioner og almen praksis, udarbejde
de første aftaler og skabe grundlaget for den nye organisering af det nære sundhedsvæsen.
Gribskov Kommune er en del af Sundhedsråd Nordsjælland.
Midlertidige pladser
Der afholdes en række møder mellem Gribskov Kommune og repræsentanter fra Region
Østdanmark mhp. at lokalerne er klar til 1. januar 2027, når Regionen skal drifte de kommende
Sundheds- og Omsorgspladser på Helsingegården.
Gribskov Kommune overdrager 35 medarbejdere til driften af de fremtidige pladser i Region
Østdanmark. De pågældende medarbejdere informeres i disse dage af Regionen. Herudover
er der planlagt kompetenceudvikling af medarbejderne, så de bliver klædt på til at arbejde i
Sundhedsplatformen.
Akutfunktionen
Akutfunktionen i Nordsjælland får 4 lokationer, hvor Helsinge er den ene lokation. Der har
været dialog med regionen om Akutfunktionens konkrete placering i Østergade 62, hvor
Akutfunktionen kommer til at dele lokaler med Falck. Aftalen om dette er nu faldet på plads.
Gribskov Kommune overdrager tre sygeplejersker til Akutfunktionen. Medarbejderne her indgår
ligeledes i kompetenceudviklingen ift. at arbejde i Sundhedsplatformen. De øvrige tre
lokationer for den kommende Akutfunktion er:
Helsingør
Hillerød
Frederikssund
Nye tværsektorielle samarbejdsflader og Nærsundhedsplan
I efteråret afholdes forskellige workshops om blandt andet tværsektoriel kommunikation og
samarbejde og patientrettet forebyggelse. Her forholder man sig fx til regionens nye rolle som
myndighed, de nye samarbejdsrelationer mellem kommuner og hvordan samarbejdet i region
Østdanmark håndteres bedst muligt fremadrettet.
Henover efteråret afholdes ligeledes en række temadrøftelser på tværs af kommuner og
Region Østdanmark med henblik på at konkretisere indholdet i den kommende
Nærsundhedsplan. Beslutning om udmøntning i Sundhedsråd Nordsjælland sker den 28.
oktober 2026, hvorefter det skal godkendes i de enkelte kommuner.
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ÆLDRE, SOCIAL, SUNDHEDS- OG
FOREBYGGELSESUDVALGET:
1. at tage orienteringen til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning
Camilla Lindbjerg (C) fraværende. Lars Nielsen (C) deltog i mødet via en
videoforbindelse.
Kilde: Gribskov Kommune, Ældre, Social, Sundhed- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.