Ny økonomimodel for specialundervisning på skoleområdet

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL HANDICAPRÅDET
1. at afgive høringssvar til forslag om ny økonomimodel for specialundervisningen på
skoleområdet.

Baggrund

Økonomiudvalget har anmodet Børne, Skole og Ungeudvalget om at udvikle en ny
økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet som understøtter, at pengene i
højere grad følger eleven.
Målet med arbejdet er at skabe en model, der i højere grad understøtter, at ressourcerne følger
elevernes behov, samtidig med at skolerne får bedre økonomiske muligheder for at investere
rettidigt i forebyggende indsatser, inkluderende læringsmiljøer og lokale løsninger tæt på
elevernes hverdag. Modellen skal samlet set være ressourceneutral.
Den ny økonomimodel er udviklet i et samarbejde mellem en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra skoleområdet, administrationen og en ekstern rådgiver. Som led i
processen er skoleledelser og faglige organisationer blevet inddraget gennem dialogmøder i
august 2026. Her har de givet deres input til arbejdet med en ny økonomimodel for
specialundervisningen på skoleområdet. Medarbejderorganisationen i Center for Dagtilbud og
Skoler har ligeledes givet deres input til arbejdet.
Dialogerne har peget på, at en fremtidig økonomimodel for specialundervisningsområdet bør
baseres på et kredsløbsprincip, hvor ressourcerne i højere grad følger de elever, der har
specialpædagogiske behov eller visiteres til specialundervisningstilbud. Det betyder, at det i
modellen er skolerne, der råder over størstedelen af de midler, der af Byrådet er budgetteret til
specialpædagogiske indsatser. Ved visitation til et specialiseret undervisningstilbud overføres
ressourcer fra elevens distriktsskole til den skole eller det tilbud, der varetager undervisningen.
Tilsvarende tilbageføres ressourcer til distriktsskolen, hvis en elev overgår fra et specialiseret
undervisningstilbud til et alment undervisningstilbud.
Børne, Skole og Ungeudvalget har den 20. oktober 2026 besluttet at sende den nye
økonomimodel for specialundervisning på skoleområdet i høring. Høringen gennemføres fra
den 21. oktober til den 4. november 2026 blandt skoleledelser, skolebestyrelser og faglige
organisationer. På baggrund af de indkomne høringssvar behandler Børne, Skole og
Ungeudvalget sagen igen den 17. november 2026 og tager stilling til udvalgets anbefaling frem
mod videre behandling i Økonomiudvalget den 1. december 2026. Byrådet træffer endelig
beslutning om modellen den 8. december 2026. Den nye økonomimodel for
specialundervisning implementeres fra regnskabsåret 2027.
Beskrivelse af ny økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet
Udgangspunktet for den nye økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet er en
kredsløbsmodel, hvor en del af finansieringsansvaret for specialundervisning placeres
decentralt på skolerne. Det er modsat i dag, hvor finansieringen udelukkende sker via en
central pulje. Med modellen tildeles skolerne midler til inklusion og forebyggende indsatser,
samtidig med at de betaler en medfinansieringstakst for elever, der visiteres til
specialundervisning. Kredsløbsmodelen er beskrevet i Bilag 1.
For at sikre, at kredsløbsmodellen understøtter de ønskede mål for

specialundervisningsområdet, har følgende seks principper været bærende for modellens
udformning:
Bæredygtighed: Modellen skal understøtte en robust inklusionsøkonomi, som er faglig
og økonomisk bæredygtig for alle skoler i Gribskov Kommune.
Faglig kvalitet: Modellen skal understøtte muligheden for, at der kan laves forebyggende
indsatser og inkluderende læringsmiljøer af høj kvalitet på de enkelte skoler.
Adfærd: Modellen skal styrke den faglige og økonomiske tilskyndelse til at inkludere
børn i almenmiljøet.
Sammenhæng: Modellen skal sikre, at økonomien følger den enkelte elev mellem
almenmiljøet og specialundervisning.
Gennemsigtighed: Modellen skal være enkel og transparent ift. tildeling og spilleregler
for betaling, så skoler kan agere forudsigeligt.
Barnets tarv: Økonomien må ikke afgøre visitationen, hvorfor den faglige vurdering altid
går forud for økonomiske hensyn. Derfor må segregering hverken være så dyr, at den
undlades, eller så billig, at økonomien ikke indgår som et hensyn.
Med udgangspunkt i de bærende principper har styregruppen besluttet følgende:
Betalingsansvar: Der arbejdes med en bopælsdistriktsmodel, hvor skolerne får tildelt
midler for alle elever bosiddende i deres skoledistrikt og har betalingsansvar for alle
elever bosiddende i deres skoledistrikt.
Medfinansieringstakst: Der er en fastsat medfinansieringstakst ved visitation til
specialundervisningstilbud. Skolerne betaler således en fast takst for børn, der er
visiteres fra deres skoledistrikt uanset prisen på det tilbud barnet visiteres til. Der
arbejdes med en takst på 230.000 kr. pr. elev pr. år.
Fordeling af inklusionsmidler til skolerne: Puljen fordeles på baggrund af en
kombination af elevtal og socioøkonomiske kriterier. Dette skal sikre en fair fordeling af
midlerne, som både tager højde for skolernes størrelse og forskelle i elevgrundlag.
Udgangspunktet er, at omfordelingen mellem skolerne ikke må overstige fem procent af
de nuværende budgetter.
Undtagelser: Det er valgt, at der ikke er nogen undtagelser, skolerne har ansvar for alle
visiterede elever i distriktet, som kommunen har betalingsansvar for.
Beløbsstørrelse for kredsløbspulje: Det faktisk anvendte budget for 2026.
Kredsløbsmodellen består af to puljer: 1) En decentral pulje, som fordeles til de
enkelte skoler. Puljerne skal anvendes til forebyggende og inkluderende indsatser på
skolerne samt til betaling af skolens medfinansieringstakst. 2) En central
visitationsudvalgspulje, der anvendes til at betale differencen mellem skolernes
medfinansieringstakst og den faktiske pris på de anvendte tilbud samt øvrige udgifter på
specialundervisningsområdet, herunder kørsel.
Beløbsstørrelse for kredsløbspuljen: Den decentrale pulje beregnes på baggrund af
det faktiske antal elever, der visiteres til specialundervisning i opstart. Puljens størrelse

svarer til antallet af visiterede elever ganget med den fastsatte medfinansieringstakst.
Overgangsperiode: For at sikre en god implementering af kredsløbsmodellen anbefaler
styregruppen en overgangsperiode, hvor den økonomiske omfordeling indfases gradvist.
Formålet er, at alle skoler får mulighed for at tilpasse deres praksis, uden at enkelte
skoler fra start oplever væsentlige økonomiske udfordringer. De nærmere principper for
overgangsordningen og fordelingsnøglen kvalificeres i det videre arbejde.
Udgangspunktet er, at omfordelingen ikke må overstige 5 % af de nuværende budgetter.
Administrationen vurdering
Administrationen vurderer at modellen understøtter en mere tydelig sammenhæng mellem
visitation, indsats og økonomi på skoleområdet og et større fælles ansvar for udviklingen på
specialundervisningsområdet. En decentrale finansieringsmodel øger skolernes incitamenter
og handlemuligheder i forhold til tidlige, forebyggende og inkluderende indsatser samt
udviklingen af lokale løsninger, der i højere grad understøtter støtte tæt på almen miljøet.
Endelig vurderes modellen at give et bedre grundlag for en langsigtet og bæredygtig styring af
kommunens samlede kapacitet og økonomi på specialundervisningsområdet.
En forudsætning for modellens succes er, at skolelederne i højere grad inddrages i visitationer
og revisitationer af børn fra eget skoledistrikt. En ledelsesstruktur på skoleområdet med færre
skoleledere vil gøre denne inddragelse lettere og styrke sammenhængen mellem ansvar,
beslutninger og de lokale muligheder for at skabe gode løsninger for børnene.
Administrationen implementerer modellen med en overgangsperiode på maksimalt to år. I
første år anvendes modellen primært til omfordeling og tilvænning, mens den økonomiske
effekt gradvist indfases. Herefter kan modellen justeres på baggrund af de erfaringer og
analyser, der er opnået i implementeringsperioden. Målet er at sikre en retfærdig og
hensigtsmæssig overgang, hvor alle skoler kommer godt fra start.

Økonomi

Implementeringen af ny økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet er
omkostningsneutral og har således ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da der alene
er tale om en ændret fordeling af midlerne inden for den eksisterende ramme.

Lovgrundlag
(Folkeskoleloven) LBK 1100 af 05.09.2025, § 40, stk. 2

Høringsperiode og høringsparter
Den nye økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet er sendt i høring i perioden
fra den 21. oktober til 4. november 2026 hos:
Skolebestyrelser

Skolernes lokaludvalg
BUPL, FOA , DLF og skolelederforeningen
CenterMED i Center for Dagtilbud og Skoler
Handicaprådet.

Beslutning

Handicaprådet afgav følgende høringssvar:
Handicaprådet støtter ambitionen om tidligere og forebyggende indsatser, stærkere
fællesskaber og en bedre sammenhæng mellem elevernes behov og skolernes
ressourcer.
Rådet finder dog, at den foreslåede kredsløbsmodel kræver tydelige garantier for, at
økonomiske hensyn ikke kommer til at forsinke eller begrænse den støtte, det enkelte
barn har brug for.
Barnets behov skal være afgørende
Det er positivt, at barnets tarv fremgår som et bærende princip. Dette princip skal også
kunne genfindes i modellens konkrete beslutningsgange.
Når skolerne skal betale en medfinansiering på 230.000 kr. årligt pr. elev i et
specialundervisningstilbud, opstår der en risiko for, at økonomien påvirker vurderingen af,
hvor barnet bedst støttes. Derfor bør der være en tydelig faglig visitationsprocedure, hvor
skolens økonomiske interesser ikke bliver afgørende, og hvor barnets og forældrenes
perspektiver inddrages.
Inklusion kræver reelle deltagelsesmuligheder
Inklusion kan ikke alene vurderes ud fra, hvor mange børn der bliver i eller vender tilbage
til almenundervisningen. Det afgørende er, om barnet trives, lærer og oplever at høre til i
fællesskabet.
Lokale løsninger skal derfor bygge på tilstrækkelige personaleressourcer,
specialpædagogiske kompetencer, kontinuitet og adgang til faglig sparring. Et
specialiseret tilbud kan være den rette løsning for et barn og skal fortsat være en reel
mulighed.

Forebyggelse skal have plads i økonomien
Den decentrale pulje skal både finansiere forebyggende indsatser og skolernes
medfinansiering af specialundervisning. Rådet er bekymret for, om udgifter til allerede
visiterede elever kan opbruge midlerne, så mulighederne for tidlig hjælp bliver
begrænsede.
Der bør derfor beskrives en konkret sikring af, at skolerne har ressourcer til forebyggelse,
også når antallet af elever med behov for specialundervisning stiger.
Fordelingen skal tage højde for forskellige behov
Rådet støtter, at midlerne fordeles efter både elevtal og socioøkonomiske kriterier. Det
bør dog tydeliggøres, hvordan modellen håndterer forskelle i støttebehov, tilflytning og
uforudsete ændringer i elevgruppen.
Når modellen ikke indeholder undtagelser fra skolernes betalingsansvar, bør der
etableres en central sikkerhedsventil, så enkelte skolers økonomi ikke bliver presset på
bekostning af elevernes støtte.
Gennemsigtighed og opfølgning
Inden modellen vedtages, anbefaler rådet, at der fremlægges konkrete beregninger af
konsekvenserne for hver skole. Det bør fremgå, hvad grænsen på fem procents
omfordeling beregnes af, og hvordan ressourcerne følger barnet ved skift mellem tilbud.
Modellen bør følges løbende med fokus på elevernes trivsel, fravær, faglige udvikling,
ventetid på støtte samt børns og forældres erfaringer. Færre visitationer eller lavere
udgifter kan ikke i sig selv betragtes som tegn på succes.
Handicaprådet anbefaler, at disse forhold afklares før den endelige vedtagelse, og at
rådet inddrages i evalueringen af modellen.
En ny økonomimodel skal først og fremmest sikre, at børn får den rette hjælp på det rette
tidspunkt, og at alle børn får adgang til trygge og udviklende læringsfællesskaber.
Handicaprådet bemærker, at modellen skal være ressourceneutral. En ændret fordeling
af midler skaber ikke i sig selv flere ressourcer til forebyggelse og specialpædagogisk
støtte. Det bør derfor konkret beskrives, hvordan skolerne får mulighed for at opbygge de
nødvendige kompetencer og indsatser, samtidig med at eksisterende støttebehov
tilgodeses. Børnene skal have den nødvendige hjælp gennem hele overgangsperioden.
Overgangsperioden.
Handicaprådet bemærker, at modellen skal være ressourceneutral. En ændret fordeling
af midler skaber ikke i sig selv flere ressourcer til forebyggelse og specialpædagogisk
støtte. Det bør derfor konkret beskrives, hvordan skolerne får mulighed for at opbygge de
nødvendige kompetencer og indsatser, samtidig med at eksisterende støttebehov
tilgodeses. Børnene skal have den nødvendige hjælp gennem hele overgangsperioden.
Hvor er pengene
Handicaprådet peger på, at der er en udfordring ved det, at pengene kommer til barnets
distriktsskole, i de tilfælde hvor en elev fx flyttes fra Horisonten til Juniormesterlære, og
har en anden distriktskolen end Nordstjerneskolen, hvor det fælles kommunale tilbud
ligger. Skal pengene følge barnet, bør pengene i det tilfælde tilfalde Nordstjerneskolen
frem for distriktsskolen.