Spring til indholdet
Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnGribskovAlle kommuner

På dagsordenen 24. november, Plan, Miljø og Klimaudvalget, Gribskov

Evaluering af Klimaplanen

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende evaluering af Gribskov Kommunes Klimaplan.
Hvem
Plan, Miljø og Klimaudvalget, Gribskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 24. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 24. november 2026. Du finder dem på gribskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL PLAN, MILJØ OG KLIMAUDVALGET AT
ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG BYRÅDET AT BESLUTTE:
1. at godkende evaluering af Gribskov Kommunes Klimaplan.

Sagsfremstilling

Gribskov Kommunes Klimaplan og det tilhørende Tiltagskatalog blev vedtaget d. 4. okt. 2023.
Klimaplanen er udarbejdet som en del af DK2020-projektet, som havde til formål at få
kommunerne i Danmark til at udarbejde klimaplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger
om reduktion af CO2e* -udledning og tilpasning til klimaforandringer. Klimaplanen er
udarbejdet efter en international standard for klimaplanlægning, Climate Action Planning
Framework, der er udviklet af det internationale bynetværk C40 og tilpasset de danske
kommuner af Concito (grøn tænketank). Klimaplanen er derfor også godkendt af C40 og
Concito.
Som en del af kravet til Klimaplanen skulle der i denne fastsættes en procedure for status,
evaluering og revision. Det blev ved vedtagelse af klimaplanen besluttet, at klimaplanen skulle
recertificeres ved opstart af hver ny byrådsperiode. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede
dog på udvalgsmøde den 5. maj 2026, at recertificeringen af klimaplanen først skal
igangsættes i efteråret 2027, men at der i efteråret 2026 skulle fremlægges en evaluering af
den nuværende klimaplan for Byrådet med mulighed for tilføjelse og tilretning af eksisterende
tiltag.
I det følgende fremlægges derfor en evaluering af implementeringen af Klimaplanen.
*OBS: I sagsfremstillingen bruger administrationen betegnelsen "CO2e" (CO2-ækvivalenter).
CO2e er et fælles mål for drivhusgasser, hvor udledninger af CO2, metan og lattergas
omregnes til den mængde CO2, der har samme klimavirkning. Det gør det muligt at
sammenligne og opgøre forskellige drivhusgassers samlede klimaeffekt i én enhed.

Status på særligt vigtige tiltag og udfordrede tiltag

Energi (varme)
2.1 + 2.2 Planer for fossilfri forsyning og Grønt energianlæg i Helsinge Nord: Begge tiltag
fokuserer på udfasning af naturgas på Helsinge- og Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværk som en
vigtig del af reduktionen af CO2-udledningen i kommunen. Dels ved, at der udarbejdes
udfasningsplaner for de to fjernvarmeværker, og dels ved, at Helsinge Fjernvarme etablerer et
nyt grønt energianlæg i det nordlige Helsinge, som giver mulighed for, at Helsinge Fjernvarme
kan reducere brugen af naturgas. Målet for tiltag 2.1 var, at der ved udgangen af 2023 var
udarbejdet udfasningsplaner for begge varmeværker. Der arbejdes på udfasning af naturgas
for begge værker, men der er endnu ikke fastlagt en udfasningsplan. Helsinge Fjernvarme fik i
2024 godkendt et projektforslag til etablering af en ny varmecentral (15 MW elkedel og to
akkumulationstanke) på Ridebanevej i Helsinge. Projektet kunne dog ikke gennemføres, da det
ikke var muligt at tilslutte elkedlen til elnettet. Både Helsinge Fjernvarme og Vejby-Tisvilde
Fjernvarme arbejder nu med planer om at etablere en større varmepumpe, således at brugen
af naturgas kan reduceres. De to tiltag er tilsammen angivet til et samlet reduktionspotentiale
på ca. 17.500 ton CO2. Dette har derfor stor betydning for målene for CO2-reduktion.
2.3 + 2.4 + 2.5 + 2.6 Udvidelse af fjernvarme til Helsinge Øst og Vest, Undersøgelse af
muligheden for fælles varmeløsning i Annisse Nord og Ramløse og Info til borgere om grønne
varmeløsninger: Tiltag 2.3 vedrører udvidelse af fjernvarme til Helsinge Øst og Vest med
henblik på at få udfaset områder med individuel naturgasforsyning. Helsinge Fjernvarme har
dog oplyst, at der pt. ikke er særlig stor interesse i de to områder i forhold til at tilslutte sig
fjernvarmen. Derfor har de udskudt udarbejdelsen af projektforslag for de to områder. Tiltag 2.4
og 2.5 omhandler undersøgelse af muligheden for at etablere en grøn fælles varmeløsning i
hhv. Annisse Nord og Ramløse. Der har i Annisse Nord været en varmegruppe, der har
undersøgt muligheden for en fælles løsning, men det har indtil videre ikke resulteret i en
konkret løsning. Administrationen har været i dialog med Ramløse Lokalråd vedr. interesse for
en fælles grøn varmeløsning, men der er ikke igangsat yderligere. De fire tiltag er tilsammen
sat til et samlet reduktionspotentiale på 2.900 tons CO2.

Landbrug
6.2 Udtagning af lavbundsarealer inden for støtteordninger: Er under proces i Den Grønne
Trepart, hvor udtagning af Keldsø har søgt forundersøgelse, og administrationen arbejder på
Sigers Å. Der er overordnet fremdrift i projekterne, men stadig stor usikkerhed om resultaterne.
6.7 Skovrejsning: Kommuneplantillægget om skovrejsning er i proces, og administrationen
regner med fremlæggelse til politisk godkendelse omkring sommerferien 2027. Det betyder, at
tiltaget er i god proces, om end processen er på et meget tidligt stadie i forhold til den tidsplan,
der er lagt op til i Klimaplanens tiltagskatalog. I Klimaplanens tiltagskatalog var skovrejsningen
sat til at opstarte i 2024, og der skulle være rejst ca. 550 ha skov i 2030.

Klimatilpasning

7.1 Kystbeskyttelsesprojektet ’Nordkystens Fremtid’: Projektet er blevet myndighedsgodkendt i
alle tre kommuner, og der er nu klagemulighed. Projektet er dermed i god proces.
7.14 Naturindsatsplan opdateres, 7.12 Klimahaver, 7.8 Undersøgelser af farer og
handlemuligheder vedrørende tørke, varme og hedebølger - Naturområdet: De tre tiltag hører
sammen under Naturindsatsplanen. Der er ikke medarbejderressourcer til opgaven med at
opdatere Naturindsatsplanen, hvilket betyder, at alle tre tiltag er markeret som havende
udfordringer. Da tiltagene hører under klimatilpasning, har de ikke betydning for kommunens
reduktionsmål for drivhusgasser, men har betydning for, hvor robust kommunen kan imødegå
klimaforandringerne.
7.9 Klimatilpasningsplan opdateres: Når Klimaplanen skal recertificeres i 2027, vil
Klimatilpasningsplanen sideløbende blive opdateret for at leve op til de omfattende krav til data
på Klimatilpasningsområdet.

Status på øvrige tiltag
Nyligt opfyldte tiltag
Kommunen har opfyldt flere tiltag i løbet af 2026: 5.2 Grøn Mobilitetsplan, 5.6
Ladestanderstrategi og 6.1 Udpegningsgrundlag for lavbundarealer opdateres.
7.4 Lokal afledning af regnvand (Spildevandsplanen) og 7.5 Klimaansvarlig
spildevandsplanlægning er næsten opfyldt, idet Byrådet har godkendt Spildevandsplanen til
høring.
Herudover er flere andre tiltag opfyldt i tidligere år, hvilket kan ses i bilaget "Trafiklys - status på
klimatiltag".
Kommunens egen drift
De tiltag, der sigter mod at reducere udledninger fra kommunale bygninger, går overordnet
godt (tiltag: 2.8 Grønne varmeløsninger i kommunale bygninger, 3.1 Optimering af energi og
m² i kommunale bygninger, 3.2 Nyt sundhedsfagligt hus, 3.3 400 m² solceller på kommunale
tage). Reduktionerne fra disse tiltag er ikke procentvis store, men det er alligevel relevant at
fremhæve, at kommunen leverer på de tiltag, der vedrører egne bygninger.
Fremskrivning af drivhusgas-udledning
Der er i Klimaplanen sat nogle ambitiøse mål for reduktionen af CO2e-udledning. Målet er, at vi
i kommunen i 2050 ikke skal udlede mere CO2e, end vi optager inden for kommunens
geografiske område. Samtidig er der sat et delmål om at reducere udledningen med 80 %
inden 2030 sammenlignet med 1990. Alle de tiltag, der er sat i gang for at reducere CO2e, skal
således være med til at sikre, at vi når denne målsætning.
Den samlede CO2e-udledning fra Gribskov Kommune var i 2019 på 235.396 ton. Den
væsentligste udledning kom fra energi (varme og el), som medførte en udledning på 99.563
ton CO2e (ca. 42 %). Herefter kom transportsektoren, som udledte 76.209 ton (ca. 32 %),
efterfulgt af landbrug med en CO2e-udledning på 48.613 ton (ca. 21 %). Den resterende

udledning kom fra affaldsdeponi (2 %) og kemiske processer (3 %).
Som det fremgår af ovenstående, er der dog en række af de større tiltag, som er sat til at
reducere CO2e-udledningen væsentligt, der enten er forsinkede eller pt. ikke ser ud til at kunne
realiseres. Dette skal der derfor tages højde for i forbindelse med revisionen af Klimaplanen,
hvor der skal ses nærmere på, om nogle tiltag skal tages ud, revideres, og om der skal tilføjes
nye tiltag.
Kommunernes årlige klimastatus
Concito udgiver hvert år Kommunernes Klimastatus, som giver et samlet overblik over danske
kommuners klimaindsats og udviklingen i deres CO₂-udledninger. Rapportens formål er at
understøtte kommunernes arbejde med den grønne omstilling ved at synliggøre resultater,
udfordringer og muligheder for yderligere klimahandling.
Set i lyset af Kommunernes Klimastatus er det særligt de indsatsområder, hvor udviklingen går
for langsomt eller i den forkerte retning, der kan kræve opmærksomhed fremadrettet.

Som hjulet viser, er det fortsat inden for vejtrafikarbejde og bygningsareal, at udviklingen
udfordrer de nationale klimamål. Begge temaer er relevante for Gribskov Kommune og kan
derfor med fordel undersøges nærmere i forbindelse med revisionen af Klimaplanen.
Elektrificeringen af bilparken går samtidig hurtigt og forventes at bidrage væsentligt til reduktion
af udledningerne fra transportsektoren. Kommunernes Klimastatus peger dog på, at
trafikarbejdet fortsat stiger, og at omstillingen derfor i høj grad drives af teknologiske
forbedringer frem for ændrede transportvaner.
Ud over de indsatsområder, der går i den forkerte retning, kan områder med begrænset
fremdrift også kræve opmærksomhed. Fordelingen mellem transportformer (gang, cykling,
kollektiv transport og bil) har kun ændret sig i begrænset omfang, hvilket viser, at bilismen

fortsat dominerer transporten. Dette er også relevant for Gribskov Kommune, hvor aktive
transportformer samtidig kan bidrage positivt til borgernes sundhed og samfundsøkonomien.
Indsatserne inden for husdyrproduktion har ligeledes haft begrænset fremdrift. Gribskov
Kommune har på nuværende tidspunkt ingen væsentlige indsatser rettet mod
husdyrproduktion, hvilket potentielt kan undersøges i forbindelse med revisionen. Udledninger
fra husdyrbrug udgør ca. 15.000 ton CO2e om året, mens den største udleder er de organiske
jorde (typisk lavbundsjorde), der udleder ca. 24.000 ton CO2e om året. De organiske jorde
håndteres i høj grad gennem implementeringen af Den Grønne Trepart.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at arbejdet med implementeringen af Klimaplanen for de fleste
tiltags vedkommende er i proces. Flere tiltag er dog enten let eller væsentligt udfordrede.
Årsagerne til udfordringerne kan overordnet opdeles i tre kategorier:
Fjernvarmetiltag og tilslutning til elnettet: Etableringen af en elkedel til Helsinge
Fjernvarme er udfordret af manglende mulighed for tilslutning til elnettet.
Fjernvarmetiltag og borgernes tilslutning: Etableringen af nye fjernvarmeområder er
udfordret af manglende tilslutning fra borgerne.
Manglende medarbejderressourcer: De fleste øvrige let eller væsentligt udfordrede tiltag
er udfordret på grund af manglende medarbejderressourcer til implementeringen. Særligt
de let udfordrede tiltag vedrører i høj grad involvering af borgere eller erhvervsliv.
Konklusionen på kommunens implementering af Klimaplanen er, at klimaarbejdet i vid
udstrækning er i proces, men at tempoet frem mod 2030-målet er udfordret for flere tiltag.
Særligt på varmeområdet vil en revision kræve, at indsatsen gentænkes i en retning, hvor der
både er interesse blandt borgerne og praktisk mulighed for at gennemføre tiltagene.
Byrådet kan vælge at ændre eller udskifte tiltag i klimaplanen, men planen må ikke gøres
mindre ambitiøs. Hvis et tiltag ændres eller udgår, skal det derfor erstattes af et andet tiltag,
der sikrer en tilsvarende CO₂-reduktion eller klimatilpasningseffekt. For tiltag med betydning for
CO₂-reduktionen vil ændringer kræve fornyede beregninger af konsekvenserne for
klimaplanens samlede målopfyldelse. Administrationen vurderer, at dette vil være et
omfattende arbejde og potentielt kræve ekstern rådgivning. Administrationen anbefaler derfor,
at Byrådet afventer den kommende recertificering af klimaplanen, før der foretages ændringer i
planens tiltag.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at kommunen i forbindelse med revisionen af Klimaplanen
indarbejder løsninger på ovenstående udfordringer. Det indebærer, at indsatserne på
varmeområdet gentænkes, og at reduktionspotentialet for nye tiltag beregnes for at synliggøre,

hvordan 2030-målet kan nås.
Derudover bør ressourceudfordringen adresseres i forbindelse med revisionen, hvis
implementeringen skal gennemføres som planlagt. Særligt tiltag, der vedrører involvering af
borgere eller erhvervsliv, kræver administrative ressourcer ud over den almindelige drift og
sagsbehandling.

Læsevejledning til bilag:
1. Klimaplan - vedtaget 4.10.2023: baggrundsviden.
2. Tiltagskatalog - vedtaget 4.10.2023: baggrundsviden.
3. Trafiklys, status på tiltag i Klimaplanen, nov. 2026: centralt oversigtsdokument, der
formidler status på implementering af tiltag.

Økonomi

Ressourceforbrug i form af arbejdstid for kommunens ansatte finansieres af udvalgets
samlede budget.

Lovgrundlag
LBKG 2021-12-13 nr 2580 Klimaloven

Sammenhæng med kommunens politikker og strategier
Implementeringen af Klimaplanen og de tilknyttede indsatser understøtter særligt to visioner fra
"Vores Gribskov": "Formet af natur" og "Næret af turisme". Klimaplanen er med til at drage
omsorg for kommunens unikke naturværdier, der samtidig er en af de vigtigste
turistattraktioner.

Kilde: Gribskov Kommune, Plan, Miljø og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 24. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.