Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund

Drøftelsessag: Administrativt budgetoplæg 2027-2030

Det administrative oplæg til budget 2027-2030 forelægges Økonomi- & Erhvervsudvalget til drøftelse med henblik på tilvejebringelse af endeligt budgetoplæg til 1. behandling. Det administrative budgetoplæg 2027-2030 vil blive lagt til grund for budgetseminaret den 31. august / 1. september 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Det administrative budgetoplæg 2027-2030 drøftes med henblik på tilvejebringelse af endeligt budgetoplæg til 1. behandling.
Hvem
Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Drøftet. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomi- & Erhvervsudvalget:
1. at det administrative budgetoplæg 2027-2030 drøftes med henblik på tilvejebringelse af endeligt budgetoplæg til 1. behandling.

Sagsfremstilling

Det administrative budgetoplæg 2027-2030 er udarbejdet med baggrund i den af Økonomi- & Erhvervsudvalget vedtagne budgetstrategi 2027-2030.
Det administrative budgetoplæg 2027-2030 vil blive lagt til grund for budgetseminaret den 31. august / 1. september 2026. På budgetseminaret vil direktionen fremkomme med forslag til håndtering af de udfordringer som fremgår af budgetoplægget.
MED organisationen har været inddraget i forårets budgetproces jf. budgetstrategien.
Budgetoplægget er baseret på den mellem Regeringen og KL indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2027, herunder KL’s udmeldinger vedrørende pris- og lønskøn, juni 2026.
Indtægtsgrundlaget er hovedsageligt baseret på Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af tilskud og udligning for budget 2027, og dermed baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Budgetoverslagsårene er hovedsageligt baseret på KL’s tilskudsmodel.
Udgangspunktet for de budgetterede driftsudgifter er det tekniske budgetoplæg - budgetoverslagsårene 2027-2029 som vedtaget af Byrådet i oktober 2025, korrigeret for politiske beslutninger frem til og med juni 2026.
Ved budgetlægningen for 2027 er der jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet afsat følgende lånepuljer:
1. en lånepulje på 200 mio.kr. målrettet særligt vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer på blandt andet det borgernære og grønne område - ansøgningsfrist 5. august 2026
2. en lånepulje på 500 mio. kr. målrettet til udvidelse af botilbudskapaciteten på det specialiserede voksenområde - ansøgningsfrist 5. august 2026
3. en lånepulje på 200 mio. kr. målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation – puljen vedrører det ordinære anlægsområde - ansøgningsfrist 5. august 2026
4. en lånepulje på 100 mio. kr. målrettet etablering af kommunale IT-serviceorganisationer ansøgningsprocedure udmeldes senere fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Der er ikke budgetteret med låneoptagelse i budgetoplægget, men der er ansøgt om at komme i betragtning til lånepuljerne nr. 1 og 3.
Administrationen har i lighed med tidligere år fremsendt ansøgning om tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.
I budgetoplægget er indregnet samme procentuelle andel af puljen (1,0 mia. kr.) til særligt vanskeligt stillede kommuner som kommunen modtog i 2026 (5,875 %). Det svarer til et tilskud på 58,750 mio. kr.

Budgetoplægget udviser i hovedtal følgende:

Der henvises i sin helhed til "Budgetoplæg 2027-2030". Konsekvenserne af sundhedsreformen og bortskaffelse af KMF (Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet) fra 2027 er indarbejdet i budgetoplægget. Endelig opgørelse af overgangstilskud i forbindelse med sundhedsreformen afventer udmelding fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Sammenhæng til politiske strategier

Guldborgsund Kommunes budgetstrategi 2027-2030 og den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Drøftet.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig Offentlig Offentlig Offentlig
  • Budgetoplæg 2027-2030 (Aug. 2026) Driftsønsker 2027-2030 - Samlet oversigt (Aug. 2026) Anlægsbudget 2027-2030 (Aug. 2026) Anlægsbudget 2027-2030 (Aug. 2026) med noter

Kilde: Guldborgsund Kommune, Økonomi- & Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.