Besluttet 10. august, Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund
Beslutningssag: Strategisk interessevaretagelse
Økonomi- & Erhvervsudvalget skal drøfte og godkende prioriteringen af, hvilke emner der er de væsentligste for den strategiske interessevaretagelse i relation til at realisere den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029.
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfte og godkende prioritering af de væsentligste emner for den strategiske interessevaretagelse.
- Hvem
- Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Fraværende: Ingen Drøftet. Økonomi- & Erhvervsudvalget prioriterer 5 emner: 1. Udligningsreform 2. Infrastruktur 3. Statens planmæssige rammer for udvikling 4. Vedvarende energi 5. Uddannelse og uddannelseslandskab.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomi- & Erhvervsudvalget
1. at drøfte og godkende prioritering af de væsentligste emner for den strategiske interessevaretagelse.
Sagsfremstilling
Guldborgsund Kommune arbejder med strategisk interessevaretagelse for at påvirke rammevilkår, understøtte kommunens udvikling og skabe lokal værdi for borgere, virksomheder og civilsamfund.
Den strategiske interessevaretagelse skal understøtte realiseringen af den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029 som Byrådet godkendte i marts 2026. Visionen peger på behovet for tydelig prioriteringer, langsigtede beslutninger, der sikrer en stærk sammenhæng til den politiske retning.
Administrationen forslår, at Økonomi- & Erhvervsudvalget prioriterer fire hovedemner, hvor kommunens udviklingsmuligheder i høj grad er afhængig af nationale rammevilkår og statslige beslutninger.
Forslag til prioriterede emner:
1. Udligningsreform
En kommende udligningsreform kan få væsentlig betydning for kommunens økonomiske handlemuligheder. Guldborgsund Kommune bør derfor arbejde for en reform, der tager højde for kommunernes strukturelle vilkår, demografi og geografiske forhold. Herigennem understøttes skabelsen af et bæredygtigt økonomisk grundlag for den fremtidige drift og udvikling af Guldborgsund Kommune.
2. Infrastruktur
Infrastruktur er afgørende for at Guldborgsund Kommune opnår de bedst mulige effekter af Femern Bælt forbindelsen og udviklingen i korridoren mellem København og Hamborg. Det forudsætter, at de internationale tog får stop i Nykøbing F., at strækningen mellem Nykøbing F. og København prioriteres i forhold til rejsetider og kvaliteten af de tog der køres med. Mobiliteten har afgørende betydning for erhvervsudvikling, bosætning og turisme.
Intrastruktur handler eksempelvis også om den interne mobilitet og sammenhængskraften mellem Sundby og Nykøbing F., hvor der arbejdes på at skabe grundlag for en cykel-gangbro over Guldborgsund.
3: Statens planmæssige rammer for udvikling
Kommunen oplever i gentagne tilfælde, at staten bliver stopklods for lokale udviklingsprojekter selv om de politiske meldinger fra Folketinget siger, at landdistrikterne skal have bedre rammevilkår. Eksemplerne går blandt andet på store energiprojekter som datacenter på Nordfalster, solcelleanlæg ved Skørringe og Energi-øen ved Gedser, og til mindre lokale projekter som fx tilbygning til saunabygningen ved Nysted. Guldborgsund Kommune bør i en planlagt og struktureret indsats arbejde for en påvirkning af de centrale rammevilkår ved sammen med erhvervslivet og lokalsamfundene at synliggøre de udfordringer, der er i de planmæssige rammer fra staten og styrelsernes administration af rammerne.
Interessevaretagelsen kan også fokusere på statens planmæssige rammer giver kommunen bedre muligheder for at skabe attraktive boliger og boligområder i hele kommunen, idet boligudviklingen er central for bosætning, tiltrækning af arbejdskraft og levende lokalsamfund.
4. Vedvarende energi
Lolland-Falster har i dag en langt større produktion af vedvarende energi end der forbruges i de to kommuner, men den store efterspørgsel på strøm gør, at det kan blive vanskeligt at få adgangen til strøm. Dette er en forudsætning for at udnytte de erhvervsmæssige styrkepositioner Guldborgsund Kommune har og den store interesse fra udenlandske virksomheder i at investere i Guldborgsund Kommune.
5: Uddannelse og uddannelseslandskab
En vedvarende udfordring på uddannelsesområdet er unge, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse. Samtidig er kommunen samt landsdelens virksomheder fortsat udfordret på rekruttering. I disse år, hvor uddannelseslandskabet qua reformer er i forandring er der forudsætninger tilstede for at ændre grundlæggende strukturer i uddannelsessystemet. Interessevaretagelse, sammen med lokale uddannelsesinstitutioner, kan for eksempel fokusere på at skabe bedre forudsætninger for at drive eksisterende uddannelser og udvikle nye uddannelsestilbud, skabe bedre forudsætninger for at rekruttere kvalificeret velfærdspersonale, og i dialog med relevante aktører at understøtte den bedst mulige sammenhæng mellem uddannelsesudbud og erhvervsbehov.
Den konkrete interessevaretagelse varetages i de relevante fagcentre med direktionen som koordinerende led, der sikrer sammenhæng på tværs af centrene og i forhold til den politiske retning.
Herudover indtager Business Lolland-Falster en central rolle i at understøtte Guldborgsund Kommune i den løbende interessevaretagelse.
Efter udvalgets beslutning udarbejder administrationen et kort arbejdsgrundlag/positionspapir for hvert prioriteret emne. Økonomi- & Erhvervsudvalget orienteres løbende om aktuelle sager og får en årlig status i forbindelse med opfølgning på udvalgets handleplan.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen understøtter Byrådets politiske vision 2026-2029 og visionens fokus på langsigtet udvikling og tydelige prioriteringer.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Beslutning
Fraværende: Ingen Drøftet.
Økonomi- & Erhvervsudvalget prioriterer 5 emner:
1. Udligningsreform 2. Infrastruktur 3. Statens planmæssige rammer for udvikling 4. Vedvarende energi 5. Uddannelse og uddannelseslandskab
Kilde: Guldborgsund Kommune, Økonomi- & Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.