Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Folkemødet på Bornholm 2027

Med denne sag forelægges evalueringen af Folkemødet 2026 til Økonomi- & Erhvervsudvalgets orientering. Evalueringen viser, at Guldborgsund Kommunes deltagelse igen i år har bidraget væsentligt til kommunens strategiske arbejde med synlighed, netværksudvikling og politisk interessevaretagelse.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Ad. 1: Taget til efterretning Ad. 2 - 3: Byrådet inviteres til at deltage i Folkemødet 2027. Økonomi- & Erhvervsudvalget ønsker en tidligere tilkendegivelse fra Byrådet om deltagelse i Folkemødet 2027. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomi- & Erhvervsudvalget, at
1. tage evalueringen af Guldborgsund Kommunes deltagelse i Folkemøde på Bornholm 2026 til efterretning
2. beslutte hvorvidt Guldborgsund Kommune skal deltage i Folkemødet på Bornholm 2027, og 3. beslutte hvilke byrådspolitikere, der inviteres med.

Sagsfremstilling

Guldborgsund Kommune har gennem en årrække deltaget i Folkemødet som en integreret del af kommunens strategiske arbejde.
Folkemødet giver en unik ramme for at:
• synliggøre kommunens perspektiver i debatter, • styrke relationer til samarbejdspartnere, • indhente ny viden og inspiration på tværs af fagområder, • udvikle interne relationer mellem politikere og administration.
Evalueringen af Folkemødet 2026 viser, at disse formål i høj grad er blevet indfriet (bilag). Deltagerne fremhæver særligt den store mængde ny viden, inspiration og konkrete idéer, som kan omsættes i det videre politiske arbejde. Flere deltagere angiver, at de har etableret nye samarbejdsrelationer og opnået indsigt i aktuelle dagsordener, som styrker kommunens strategiske position.
Evalueringen peger på følgende hovedresultater:
• Fagligt udbytte: Deltagerne har opnået ny viden om bl.a. grøn omstilling, energiinfrastruktur, socialområdet, kulturens rolle i velfærd samt børn og unges trivsel.
• Netværk: Netværksdelen fremhæves som en af de største gevinster. Der er skabt nye relationer til nationale aktører, organisationer og andre kommuner.
• Synlighed: Deltagerne vurderer, at Folkemødet giver gode muligheder for at bringe Guldborgsund Kommunes perspektiver i spil i nationale debatter.
• Internt samarbejde: Turen har styrket relationerne mellem byrådsmedlemmer og mellem politikere og administration.
For at sikre den bedst mulige deltagelse i 2027 anbefales det, at planlægningen igangsættes allerede nu. Det forudsætter en politisk beslutning om, hvorvidt Guldborgsund Kommune skal deltage, og hvilke byrådsmedlemmer der skal inviteres.

Sammenhæng til politiske strategier

Guldborgsund Kommunes deltagelse i Folkemødet på Bornholm understøtter virkeliggørelsen af kommunens strategiske målsætninger.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Ad. 1: Taget til efterretning
Ad. 2 - 3: Byrådet inviteres til at deltage i Folkemødet 2027. Økonomi- & Erhvervsudvalget ønsker en tidligere tilkendegivelse fra Byrådet om deltagelse i Folkemødet 2027.

UDVALGTE

Bilag

  • : Offentlig Folkemødet på Bornholm 2026 - Evaluering

Kilde: Guldborgsund Kommune, Økonomi- & Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.