Besluttet 24. august, Sundheds- & Omsorgsudvalget, Guldborgsund
Orienteringssag: Afrapportering af analyse af hjemme- og sygeplejen
På baggrund af reformer, den demografiske udvikling og rekrutteringsudfordringer har Guldborgsund Kommune i samarbejde med Deloitte, gennemført en analyse af hjemme- og sygeplejen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orientering om analyse af hjemme- og sygeplejen til efterretning.
- Hvem
- Sundheds- & Omsorgsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Fraværende: Heidi Utermøhl (A) - Fravær grundet ferie Taget til efterretning. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Sundheds- & Omsorgsudvalget:
1. at tage orientering om analyse af hjemme- og sygeplejen til efterretning.
Sagsfremstilling
De kommende reformer på sundheds- og ældreområdet stiller nye krav til opgaveløsningen i borgernes hjem. Der lægges blandt andet vægt på helhedspleje, faste teams, tværfagligt samarbejde, lokal forankring og sammenhængende borgerforløb. Samtidig medfører den demografiske udvikling og udfordringer med rekruttering af faguddannet arbejdskraft øgede krav til organisering samt en effektiv anvendelse af ressourcer og kompetencer i hjemme- og sygeplejen.
På denne baggrund godkendte Ældre- og Omsorgsudvalget i september 2025 (sag 81) igangsættelsen af en analyse af hjemme- og sygeplejen med henblik på at understøtte en stabil og sikker drift samt skabe grundlag for en organisatorisk model, der er bæredygtig og kan imødekomme fremtidens krav.
Metode og datagrundlag
Deloitte har gennemført analysen i perioden december 2025 til maj 2026. Analysen bygger på et omfattende datagrundlag indsamlet i samarbejde med Guldborgsund Kommune, herunder driftsdata, økonomidata, data om køretøjer samt interviews med ledere og medarbejdere fra hjemme- og sygeplejen.
Resultater
Analysen belyser den nuværende drift og identificerer en række udviklings- og optimeringsmuligheder. Blandt andet peger analysen på et potentiale for effektivisering gennem en styrket ruteplanlægning og en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer og kompetencer.
Analysens resultater udgør et centralt grundlag for den videre udvikling af hjemme- og sygeplejen i Guldborgsund Kommune.
Deloittes direktør deltager under punktet og præsenterer analysens væsentligste resultater og anbefalinger.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen har sammenhæng til Byrådets vision om at sikre et sundt og trygt hverdagsliv for alle borgere, herunder at skabe sammenhængende forløb på tværs. Sagen har ligeledes sammenhæng til Byrådet vision om en stærk og robust organisation, herunder en stabil og gennemsigtig økonomi, der sikrer prioritering og retning.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Fraværende: Heidi Utermøhl (A) - Fravær grundet ferie Taget til efterretning.
UDVALGTE
Bilag
- : Offentlig Deloitte analyse - Guldborgsund Kommune
Kilde: Guldborgsund Kommune, Sundheds- & Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.