Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. august, Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Godkendelse af fællesregulativ for almene private vandværker

Vandrådet i Guldborgsund Kommune der repræsentere de 27 private almene vandværker har fremsendt nyt regulativ til godkendelse. Regulativer omhandler forholdet mellem vandværk og forbruger, dvs. beskriver rettigheder og pligter.

Boliger

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til fællesregulativ for private almene vandværker godkendes.
Hvem
Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Fraværende: René Christensen (M) - Fravær grundet ferie Godkendt UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik-, Natur- & Miljøudvalget:
1. at forslag til fællesregulativ for private almene vandværker godkendes.

Sagsfremstilling

Vandrådet for private almene vandværker i Guldborgsund Kommune har fremsendt forslag til nyt fællesregulativ og anmodet om kommunens godkendelse. Regulativet fremlægges til udvalgets godkendelse. Der er 27 private almene vandværker i Guldborgsund Kommune.
Det nye fællesregulativ for private almene vandværker afløser gældende regulativ, der er fra 2020.
Regulativet beskriver de nærmere regler om retten til forsyning med vand samt de forpligtigelser, der påhviler forbrugerne (ejendomsejer).
Formålet med fællesregulativet for private almene vandværker, der primært regulerer forholdet mellem det enkelte vandværk og forbrugeren, er også at sikre et ensartet administrationsgrundlag for de private vandværker i kommunen. Regulativet indeholder bestemmelser om bl.a. rettigheder til vand, krav til tekniske installationer, samt afregning.
Forslag til fællesregulativ for private almene vandværker (vedlagt) er udarbejdet af Vandrådet i Guldborgsund Kommune med udgangspunkt i Danske Vandværkers regulativ for almene vandforsyninger fra december 2025.
Alle de private (dvs. forbrugerejede) almene vandværk, er omfattet af regulativet.
Guldborgsund Forsyning har deres eget regulativ (leveringsbetingelser og betalingsvilkår), der gælder for Nykøbing F., Nysted, Sakskøbing, Våbensted og Stubbekøbing vandværker. Dette regulativ er godkendt af Byrådet i august 2025.
I henhold til lov om vandforsyning skal der udarbejdes et regulativ for ethvert privat alment vandværk. Regulativet skal udarbejdes af vandværkerne og godkendes af kommunen.
Der er i hovedtræk tale om en revidering af regulativet fra 2020, hvor ny lovgivning er indarbejdet.
Forslaget til fællesregulativ for private almene vandværker indstilles derfor til godkendelse.

Sammenhæng til politiske strategier

Vi vil en bæredygtig kommune.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: René Christensen (M) - Fravær grundet ferie
Godkendt
UDVALGTE

Bilag

  • : Offentlig Regulativ for vandforsyninger i GBK

Kilde: Guldborgsund Kommune, Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.