Guldborgsund
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 21. september, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund

Pakhuset i Guldborg

Der er et lokalt ønske om at udvikle og benytte det gamle Pakhus i Guldborg, hvilket vil kræve, at kommunen overtager bygningen samt står for driftsomkostninger i en overgangsperiode på forventet to år. Herefter vil foreningen Fællesrådet for Guldborg og Omegn overtage driften.

Kultur og fritid

Bydele i sagen: Guldborg

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte principper for en eventuel overtagelse af Pakhuset i Guldborg og en brugsaftale med
Hvem
Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Kultur-, Fritids-, & Folkesundhedsudvalget:
1. at drøfte principper for en eventuel overtagelse af Pakhuset i Guldborg og en brugsaftale med
Fællesrådet for Guldborg og omegn

Sagsfremstilling

Det gamle Pakhus i Guldborg står ubrugt hen, og der er et ønske om at udvikle huset, således at byen har
et samlingssted, hvor man kan dyrke lokale fællesskaber. Fællesrådet for Guldborg og Omegn har
henvendt sig til udvalget og fortalt om visionerne for projektet.
Det er sandsynligvis muligt at overtage huset fra den nuværende ejer. Der er endnu ikke lavet udkast til
kontrakt på en eventuel overtagelse. Guldborgsund Kommune vil forventeligt skulle overtage ejerskabet af
bygningen samt varetage driftsomkostningerne i de kommende to år. Herefter skal Fællesrådet for
Guldborg og Omegn selv kunne stå for bygningens drift. Såfremt foreningen ikke kan realisere projektet på
2 år, skal der i en brugsaftale tages stilling til hvad der så skal ske med bygningen.
Styregruppen for projekt Kornmagasinet vil stå for fundraising til udvikling af huset, som har et større
renoveringsbehov. Såfremt Guldborgsund Kommune overtager bygningen, vil styregruppen ansøge
kommunen om tilskud til en ekstern projektkonsulent, som skal udarbejde et projektforslag, der omfatter
kortlægning af bygningens udviklingsmuligheder, dialog med relevante interessenter, afholdelse af
workshops, udvikling af projektets vision og anvendelsesmuligheder samt udarbejdelse af en samlet,
professionel projektbeskrivelse, handlingsplan og finansieringsstrategi. Forprojektet skal danne grundlag
for ansøgninger til nationale, internationale og private fonde, og skabe et solidt beslutningsgrundlag for
projektets videre udvikling. Styregruppens foreløbige planer for Kornmagasinet i Guldborg kan ses af
bilag.
Kommunen ejer i forvejen den tidl. Guldborgland Skole i lokalområdet, men disse bygninger dækker ikke
foreningens behov.
Center for Økonomi & Ejendomme vurderer, at drift af bygningen de kommende to år vil koste i omegnen
af 508.000 kr. og gør opmærksom på, at bygningen har et betydeligt renoveringsbehov, hvorfor udgifterne
kan være højere. Dette beløb kan reduceres ved en aftale om minimal drift i overgangsperioden.
Administrationen anbefaler, at udvalget med denne sag drøfter principper for en eventuel overtagelse af
bygningen og principper for en efterfølgende brugsaftale med foreningen bag initiativet. Foreningen kan
derefter inviteres til dialog på det næstkommende møde.

Sammenhæng til politiske strategier

Projektet understøtter den Politiske vision 2026-2029 ved at skabe et sundt og trygt hverdagsliv for alle
borgere via:
• Kommunen i partnerskav med civilsamfundet og foreningsliv
• Medborgerskab, frivillighed og lokale initiativer
• udvikling af yderligere mødesteder og væresteder

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen
Drøftet
UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig
  • Billede 1 - Gavl på pakhuset i Guldborg
  • Offentlig
  • Billede 2 - Langside ud mod vejen, på pakhuset i Guldborg
  • Offentlig
  • Til Guldborgsund kommune_hvordan vil vi arbejde med projekt Kornmagasin
  • Offentlig
  • Driftsudgifter Pakhuset i Guldborg
  • Offentlig
  • Kornmagasinet

Kilde: Guldborgsund Kommune, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.