Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Ansøgninger til Landdistriktspuljen 2026 - september

Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget skal i denne sag tage stilling til to ansøgninger til Landdistriktspuljen - begge fra Eventyrlige Nysted, hvoraf den ene ansøgning oprindeligt er ansøgt til FOKUS-puljen, som er lukket for ansøgninger resten af 2026.

Kultur og fritid

Bydele i sagen: Nysted

Kort fortalt

Forslaget
  • Bevilge tilskud på 142.000 kr. til Eventyrlige Nysted til fremstillingen af transportable træhuse til julemarked.
  • Bevilge tilskud på 66.700 kr. til Eventyrlige Nysteds Julemarked 2026. 3. at tilskuddene bevilges fra Landdistriktspuljens budget 2026.
Hvem
Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Godkendt UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget:
1. at bevilge tilskud på 142.000 kr. til Eventyrlige Nysted til fremstillingen af transportable træhuse til julemarked.
2. at bevilge tilskud på 66.700 kr. til Eventyrlige Nysteds Julemarked 2026. 3. at tilskuddene bevilges fra Landdistriktspuljens budget 2026.

Sagsfremstilling

Ansøgningen vurderes ud fra den gældende metode til vurdering af ansøgning. Ansøgninger med bilag er vedlagt til udvalgets orientering.
Eventyrlige Nysted - Transportable træhuse til julemarked
Eventyrlige Nysted søger 213.000 kr. til seks transportable træhuse, der skal bruges til Nysteds årlige julemarked samt af diverse lokale foreninger året rundt til andre relevante tiltag. Dertil søges der til en trailer til at transportere træhusene, og hvori de kan opbevares, når de ikke er i brug.
Træhusene fremstilles af FGU Lolland-Falster (ikke FGU Vordingborg, som der står i ansøgningen) efter et design, der tillader husene at blive klappet sammen og transporteret på en nem måde.
Ansøgningen har bred opbakning blandt de foreninger i Nysted og omegn, der påtænkes at gøre brug af husene.
Administrationen indstiller til at bevilge 142.000 kr. i tilskud og dermed et beløb under det ansøgte, som bunder i vurderingen af, at projektet er et anerkendelsesværdigt initiativ, der falder indenfor rammen af Landdistriktspuljen, men samtidig vil have god mulighed for at samle eksterne finansiering. Derved indstilles der til 2/3-dele af det ansøgte med forventning om, at ansøger kan finde de resterende midler via egenfinansiering, via bidrag fra de øvrige bruger/foreninger og/eller via private fonde.
Eventyrlige Nysted - Julemarked 2026
Eventyrlige Nysted søger om 66.700 kr. til Eventyrlige Nysteds Julemarked i weekenden 14.-15. november 2026. Hele byen deltager i julemarkedet, hvor borgere åbner deres porte, gårde og haver for besøgende og byens gader og pladser fyldes med boder, aktiviteter, musik og underholdning, der tilsammen skaber en særlig julestemning. Det er gratis at besøge julemarkedet, og det er femte år det løber af stablen.
Eventyrlige Nysted ønsker at styrke det lokale handelsliv, øge turismen i skuldersæsonen og skabe aktiviteter i byen. Der er et stort frivilligt engagement og et stærkt samarbejde mellem borgere, foreninger og erhvervslivet i Nysted. Det forventes at tiltrække et stort antal besøgende på samme niveau som i 2025, hvor over 10.000 gæster lagde vejen forbi - heraf mange udefra, inkl. en busfuld fra Tyskland.
Eventyrlige Nysted har tidligere modtaget tilskud til Julemarkede,t og der er hvert år sket udvikling af konceptet og arrangementets indhold. Administrationen indstiller, at bevilge det ansøgte tilskud på 66.700 kr. Desuden taler projektet godt ind i Eventstrategiens fokus.

Projektvurderinger og score

Eventyrlige Nysted Transportable træhuse til julemarked

Eventyrlige Nysted Julemarked 2026

Relevans

Potentiale og effekt

Fællesskab og forankring

Levedygtighed

Kommunikation og synlighed

I alt

Projekterne vurderes til henholdsvis en score på 325 og 475, hvilket svarer til et kategori B -projekt. Projekterne vurderes til at have gode forudsætninger for at realisere målsætningerne i det strategiske grundlag med gode effekter.
Oversigt

Titel Transportable træhuse
til julemarked Julemarked 2026 I alt

Ansøger Eventyrlige Nysted
Eventyrlige Nysted

Score

Totalbudget, Kr.

Ansøgt, kr.

Indstillet, kr.

B

B

Inden udvalgets møde resterer der 222.952 kr. i Landdistriktspuljens budget 2026 til udmøntning af Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget. Oversigten er vedlagt til orientering.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen understøtter kommunens politiske vision 2026-2029 igennem pejlemærkerne:
• 'Et sundt og trygt hverdagsliv for alle borgere', herunder særligt på fokusområdet "Fællesskab som nøgle for trivsel".
• 'Gode rammer for at bo og udvikle sig', herunder særligt på fokusområdet "Kultur, turisme, fritidsliv og fællesskaber"

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Godkendt

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig
  • Offentlig Offentlig
  • Eventyrlige Nysted, Transportable julemarkedshuse og opbevaring, Ansøgning med bilag Eventyrlige Nysted, Julemarked 2026, Ansøgning med bilag LDP - oversigt 2026 version 2

Kilde: Guldborgsund Kommune, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.