Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Disponering af Musik Guldborgsunds uforbrugte honorarstøtteklip

Paraplyorganisationen Musik Guldborgsund (MG) har siden 2017 modtaget et årligt tilskud fra Guldborgsund Kommune og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik til musikerhonorarer. MG har ikke i perioden overfor kommunen redegjort for, at de har haft uforbrugte honorarstøtteklip.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Afvise Musik Guldborgsunds anmodning om at benytte ubrugte kommunale honorarstøtteklip på i alt 189.597 kr., til andet formål.
  • Henstille til at Musik Guldborgsund tilbagebetaler puljemidler på sammenlagt 219.680 kr., dækkende honorarstøtteklip 2021-2025, der ikke falder inden for honorarstøtteordningens ansøgningsramme.
Hvem
Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Der reguleres for 2 år tilbage og meddeles, at at regulering frem over sker årligt. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget at godkende ét af følgende forslag:
1. at afvise Musik Guldborgsunds anmodning om at benytte ubrugte kommunale honorarstøtteklip på i alt 189.597 kr., til andet formål.
2. at henstille til at Musik Guldborgsund tilbagebetaler puljemidler på sammenlagt 219.680 kr., dækkende honorarstøtteklip 2021-2025, der ikke falder inden for honorarstøtteordningens ansøgningsramme.

Sagsfremstilling

MG er en paraplyorganisation bestående af de fire koncertarrangører Nykøbing F. Teater, Nysted Biografteater v. Byhusforeningen, Jazz på Tværs og Kulturfabrikken (samt Teatret Masken ind til 2024). Organisationen har siden 2017 modtaget honorarstøtteklip til honorering af rytmiske musikere ifm. koncertvirksomhed. Klippene er finansieret af kulturmidler fra dels Guldborgsund Kommune, dels Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS).
MG har i perioden 2017-2025 genereret en væsentlig egenkapital, der alene er bundet op på uforbrugte honorarstøtteklip. Egenkapitalen beløber sig d.d. til 189.597 kr., efter at uforbrugte klip fra SLKS er tilbagebetalt. Hertil kommer et beløb på 30.083 kr., af hvilket 23.160 kr. er anvendt i forbindelse med anden koncertvirksomhed, som ligger ud over de hos stat og kommune ifm. honorarstøtteansøgning anførte koncerter, samt 6.923 kr., der er gået til kontogebyrer og renter.
Statens regler for krav om opbevaring af dokumentation er op til 5 år fra projektets slutdato. Derfor har forvaltningen, i lighed med sagen om Riverside Jazz Club, undersøgt perioden 2021-2025.
MG har fremsendt regnskaber for perioden. De er vedlagt sagen.
MG har på tro og love erklæret at den kommunale medfinansiering til honorarstøtteordningen er anvendt i forbindelse med koncertvirksomhed.

MG har forespurgt på muligheden for at disponere over de fra Guldborgsund Kommune udbetalte og uforbrugte honorarstøtteklip til følgende formål:
• Afledte udgifter til f.eks. teknisk bistand (lyd og lys) til koncerter • Leje af særligt dyre instrumenter som fx flygel • Lokaleleje • Markedsføring • Tilskud til dækning af KODA • Dækning af underskud, eller til mere risikovillige arrangementer • Talentudvikling af ukendte navne • Tilskud til arrangementer, hvor der ikke betales entré
Se vedlagte ansøgning.
Det skal bemærkes, at følgende gør sig gældende ift. tildeling af honorarstøttemidler:
Honorarstøtte gives som tilskud til musikerhonorarer ved afholdelse af koncerter på rytmiske spillesteder og i musikforeninger. Puljen dækker ikke tilskud til lydteknikere.
Yderligere forudsætninger for at modtage honorarstøtte, se bilag.
Honorarstøttemidler bevilges fra FOKUS-puljen, hvorfor denne puljes retningslinjer er gældende for bevillingen.
Fremadrettet vil det for alle koncertarrangører, der modtager honorarstøtteklip, gøre sig gældende, at der, i lighed med statens regler, inden 1. april aflægges afrapportering / regnskab for det foregående år samt at evt. uforbrugte honorarstøtteklip tilbagebetales til kommunen.
Ved beslutning om tilbagebetaling anbefales en eventuel for foreningen lempelig afdragsløsning.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen forholder sig til perspektiverne 'Bæredygtighed' og 'Medborgerskab' samt følgende pejlemærker i den politiske vision:
Et sundt og trygt hverdagsliv for alle borgere:
• Fællesskaber som nøgle for trivsel - Kommunen i partnerskab med civilsamfundet og foreningsliv
Gode rammer for at bo og udfolde sig:
• Kultur, turisme, fritidsliv og fællesskaber - Stærke fællesskaber, foreningsliv og kulturaktører som fundament

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Der reguleres for 2 år tilbage og meddeles, at at regulering frem over sker årligt.
UDVALGTE

Bilag

  • : Offentlig Bilag 1_Ang. uforbrugte midler Offentlig MusikGuldborgsund-Regskab 2021-2025 Offentlig MusikGuldborgsund - honorarstøtteregnskaber 2021-2025 Offentlig Forudsætninger for at modtage honorarstøtte

Kilde: Guldborgsund Kommune, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.