Besluttet 28. september, Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund
Beslutningssag: Sammendrag af budgetopfølgning pr. 31. juli 2026
Administrationen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. juli 2026, der viser forventet regnskabsresultat for budgetåret 2026 samt eventuelle budgettilpasningsbehov for budgetårene 2027 og frem.
Kort fortalt
- Forslaget
- Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 godkendes med de bevillingsmæssige konsekvenser, som fremgår af sagsfremstillingen.
- Det samlede bevillingsbehov på 117,420 mio. kr. finansieres af likvide aktiver, 3. at budgettilpasningsbehov i budget 2027 og frem indgår i budgetforhandlingerne.
- Hvem
- Økonomi- & Erhvervsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Fraværende: Ingen Økonomi- & Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen overfor Byrådet. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomi- & Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet:
1. at budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 godkendes med de bevillingsmæssige konsekvenser, som fremgår af sagsfremstillingen.
2. at det samlede bevillingsbehov på 117,420 mio. kr. finansieres af likvide aktiver, 3. at budgettilpasningsbehov i budget 2027 og frem indgår i budgetforhandlingerne.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 samlet for alle udvalg. Udvalgene har iagttaget de justeringer af bevillingsbehov, som blev forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
Der henvises i sin helhed til vedhæftede sammendrag af budgetopfølgningerne efter fagudvalgenes behandling. Referater fra fagudvalgenes behandling er vedlagt som bilag. Som bilag indgår desuden "Datakatalog" som indeholder aktivitets- og økonomidata, som understøtter vurderingen af årets forventede regnskabsresultat.
Den samlede budgetopfølgning udviser et bevillingsbehov på 117,420 mio. kr. i 2026, hvoraf 18,511 mio. kr. kan henføres til Ukraine-relaterede udgifter.
I Økonomiaftalen for 2027 er der aftalt kompensation til kommunerne for afholdte nettomerudgifter i 2026 til fordrevne fra Ukraine med samlet 1,0 mia. kr. Midlerne udmøntes over bloktilskuddet, hvor Guldborgsund Kommunes andel udgør 0,9831% i 2026, svarende til 9,831 mio. kr. Kompensationen fra Staten indgår i midtvejsreguleringen af generelle tilskud og udligning under Økonomi- & Erhvervsudvalget .
Den samlede budgetopfølgning på politikområder udviser følgende estimeret bevillingsbehov i 2026:
Nedenfor er redegjort for de væsentligste årsager til det estimerede bevillingsbehov i 2026:
Økonomi- & Erhvervsudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov -35,717 mio. kr. (netto merindtægter).
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
På politikområdet Finans forventes merindtægter på 46,548 mio. kr., som vedrører følgende:
• Mindreudgifter på 1,500 mio. kr. til byfornyelse samt driftssikring af boligbyggeri. • Renteudgifter på samlet 445.000 kr. til efterregulering af forældrebetaling på Børnehuset Solsikken,
samt renter vedrørende grundskyld. • Merindtægter på garantiprovision på 445.000 kr. grundet tilsagn om nye garantier. • Merindtægter grundet reguleringer vedrørende tilskuds- og udligningsordningen - herunder
midtvejsreguleringer på overførselsområdet, pris- og lønskøn, lov- og cirkulæreprogram, fordrevne Ukrainere m.v. – samlet i alt 30,444 mio. kr. • Merindtægter på 3,312 mio. kr. grundet tilskud på 1,712 mio. kr. fra By-, Land- og Kirkeministeriet til Vedvarende Energi på land (VE-tilskud) samt tilskud på 1,600 mio. kr. fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til omlægningsindsatser i forbindelse med Grøn Trepart.
• Merindtægter vedrørende skatter på dødsbobeskatning og afregning af skrå skatteloft – samlet 5,226 mio. kr.
• Samlede merindtægter vedrørende borgernes indfrielse af indefrosne lån til grundskyld udgør 6,421 mio. kr.
• Efterregulering vedrørende grundskyld opkrævet kommunen med 355.000 kr.
På politikområdet Politik og Erhvervsudvikling forventes netto mindreudgifter på 1,880 mio. kr. jævnfør justering af bevillingsbehov forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
På politikområdet ØEU-administration forventes netto merudgifter på 12,711 mio. kr.:
• Mindreudgifter på 1,800 mio. kr. jævnfør justering af bevillingsbehov forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
• Direktionen – merudgifter på 1,300 mio. kr. afledt af ændringer i direktionen. • Seniorjob – forventet mindreudgifter på 450.000 kr. • Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark – mindreudgifter på 3,400 mio. kr. • Tjenestemandspensioner – forventet mindreudgifter på 5,600 mio. kr. • KMD fagsystemer – nyt ERP-system – forventet mindreudgifter på 5,000 mio. kr. • Rådighedsløn – mindreudgifter på 865.000 kr. da puljen ikke forventes anvendt. • Lov- og Cirkulæreprogram til berørte politikområder – merudgifter på 8,944 mio. kr. • Lønbudgetterne på tværs af kommunens områder er opjusteret med 19,582 mio. kr. jf. KL´s
udmelding i juni 2026 om pris- og lønskønsfremskrivning fra 2025 til 2026.
Socialudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov 125,633 mio. kr. (netto mer-udgifter )
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
På politikområde Social, Børn, Unge & Familie er der samlet set et bevillingsbehov på 84,674 mio. kr. som skyldes;
• Børn, Familie & Voksen myndighed udgør 26,740 mio. kr. af bevillingsbehovet, som primært skyldes et ikke finansieret bevillingsbehov, der var kendt i 2025 samt stigende udgifter til familieanbringelser og forebyggende foranstaltninger. Udgifter til anbringelser er dog faldende, grundet flere anbringelser i plejefamilier fremfor på børne- og ungehjem, som er mindre omkostningstungt.
• Unge myndighed udgør 57,677 mio. kr. af bevillingsbehovet som skyldes en stigning i antal unge, der er mistænkt eller dømt for kriminalitet samt en stor stigning i antallet af udsatte unge i forebyggende foranstaltninger.
• Udgifter til fordrevne ukrainere udgør tilsammen pr. 31. juli 257.000 kr. i Center for Tandpleje og Fælles Forebyggende Indsats & Behandling.
På politikområde Social, Voksne er der samlet set et bevillingsbehov på 40,959 mio. kr. som skyldes;
• Øgede omkostninger til køb af pladser samtidig med færre indtægter i forbindelse med salg af pladser på egne tilbud primært på botilbudsområdet.
• Udgifter til krisecenter ses tilsvarende stigende.
Sundheds- & Omsorgsudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov -51,708 mio. kr. (netto mindre-udgifter)
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
På politikområde Ældre og Omsorg er der et samlet bevillingsbehov på 8,121 mio. kr., som skyldes;
• Besparelsen vedrørende den fremtidige plejeboligstruktur på 16,049 mio. kr., som blev besluttet i budgetaftalen for 2024‑2027, kan ikke realiseres på baggrund af de oprindeligt fastsatte kriterier.
• Øgede udgifter til fast vagt til borgere med komplekse plejebehov.
• Myndighed, Hjælpemiddeldepot, Udvikling & Uddannelse forventer et mindreforbrug på 6,533 mio. kr.
På politikområdet Sundhed er der samlet set et bevillingsbehov på -61,829 kr., som primært vedrører en forventet mindreudgift til den kommunale medfinansiering (KMF).
På politikområde SOU – Administration er der et samlet bevillingsbehov på 2,000 mio. kr., som skyldes;
• Til finansiering af puljen til opstart og designfase, jævnfør masterplanen for den fremtidige plejeboligstruktur, er der et bevillingsbehov på 1,200 mio. kr.
• Analyse af hjemmeplejen og sygeplejen med henblik på at sikre kvalitet og bæredygtighed, herunder i forhold til transport og infrastruktur udviser et bevillingsbehov på 800.000 kr.
Børne- & Skoleudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov -22,156 mio. kr. (netto mindre-udgifter)
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
• Mindreforbrug på 4,675 mio. kr. jævnfør justering af bevillingsbehov forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
• Forventede udgifter til fordrevne fra Ukraine: I det forventede regnskab er der indregnet udgifter til fordrevne fra Ukraine med i alt 3,097 mio. kr., som er fordelt med 451.000 kr. i dagtilbud, udgift til befordring af skolebørn på 122.000 kr., tolkebistand på 5.000 kr. samt drift af 2 modtageskoler (Eskilstrup Skole 948.000 kr. og Møllebakkeskolen 1,571 mio. kr.). Børn i dagtilbud, befordring og tolkebistand kan afholdes inden for de afsatte budgetter, mens der søges bevilling til 2 modtageklasser.
• Antal børn i dagtilbud: Der forventes 128,85 færre børn end budgetteret. Endvidere indgår 6 børnehavepladser med fordrevne fra Ukraine. I alt forventes en mindreudgift på 16,400 mio. kr. Det er alene i 2026, at der forventes en mindreudgift vedrørende færre børn. Dette skyldes, at der i demografiberegningerne (udarbejdet i 2025) er en forventning om færre børn i de kommende år, hvorfor budgettet for 2027-2030 allerede er nedjusteret.
• Søskendetilskud og fripladser i dagtilbud: Som følge af færre børn forventes der ligeledes færre udgifter til søskendetilskud og fripladser. Den forventede mindreudgift udgør 3,600 mio. kr.
Kultur-, Fritids- & Medborgerskabsudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov -2,230 mio. kr. (netto mindre-udgifter)
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
Politikområde Kultur:
• Mindreforbrug på 1,080 mio. kr. jævnfør justering af bevillingsbehov forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
• Budgetterne for Museer, Teatre, Musikarrangementer, Andre kulturelle opgaver, Nykøbing F. Teater, Kulturfabrikken og Guldborgsund Musikskole forventes overholdt. Biblioteket forventer et merforbrug på 500.000 kr. i 2026 grundet ekstra omkostninger til flytning af biblioteket i Stubbekøbing samt en fratrædelsesaftale. Merforbruget forventes overført og finansieret i budget 2027.
• Nykøbing F. Teater har mistet enkelte større aktører, som ikke længere afvikler arrangementer i samme omfang som tidligere. Dette er der korrigeret for ved at lave en strategisk opprioritering af egne arrangementer, som samlet set har opvejet den manglende indtjening på leje.
• På Kulturfabrikken skønnes det på nuværende tidspunkt at være realistisk at kunne opretholde det nuværende tilbuds- og aktivitetsniveau. På Musikskolen kendes elevantallet i sæson 2026/2027 først
tidligst hen i september 2026, og dette kan have indflydelse på elevindtægterne. Strukturen på Musikskolens talenthold fungerer godt, og der laves løbende små tilpasninger/ændringer for at optimere. • På Guldborgsund Bibliotekerne har udlånstallene i 2. kvartal (inkl. juli) 2026 fordelt sig med 88.424 fysiske udlån og 23.526 digitale udlån. Til sammenligning var fordelingen 2. kvartal (inkl. juli) 2025 på 89.257 fysiske udlån og 22.505 digitale udlån.
Politikområde Fritid & Folkesundhed:
• Mindreforbrug på 1,150 mio. kr. jævnfør justering af bevillingsbehov forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
• Øvrig fritid forventes overholdt. • Guldborgsund Hallerne er meget afhængige af indtægter, der kommer lige fra salg af
svømmebilletter til udlejning af Guldboxen . Dette giver mange ubekendte faktorer, som kan påvirke regnskabet både positivt og negativt.
Politikområde KFFU – Administration:
• KFFU – Administration indeholder blandt andet engangsfinansiering til projektansættelser, som udløber i 2026.
Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov 1,550 mio. kr. (netto merudgifter)
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
Politikområdet Bosætning & Landdistriktsudvikling:
• Budgettet for forsamlingshuse og turisme forventes overholdt. • Budgettet for lystbådehavne forventes ikke overholdt. • På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på i alt 1,500 mio. kr. Der forventes et merforbrug
på 500.000 kr., som vedrører et efterslæb til vedligeholdelse af lystbådehavnene. Derudover gøres der opmærksom på et ekstra behov til opgradering af betalingsstandere, som yderligere vil medføre en merudgift på 1,000 mio. kr. (vedrører indkøb og installation). Budgettet for kollektiv trafik forventes overholdt. Der gøres dog opmærksom på, at eventuelle stigende priser og eller ændringer i indtægter fra passagerer kan have betydning for det endelige regnskabsresultat vedrørende Movia (efterregulering).
Politikområdet LBMU – Administration:
• Budgettet for Borgerservice forventes overholdt. Antallet af fysiske henvendelser ligger i 2. kvartal (inkl. juli) 2026 på 6.566. Dette antal ligger på samme niveau for 2. kvartal (inkl. juli) 2025, hvor der blev ekspederet 4.874 borgere. Der forventes samlede udgifter på 50.000 kr. til ukrainere for hele 2026.
Teknik-, Natur & Miljøudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov 15,800 mio. kr. (netto merudgifter)
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
Politikområde Drift
• Mindreforbrug på 2,500 mio. kr. jævnfør justering af bevillingsbehov forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
• TM Drift forventer væsentlige merforbrug på Ejendomme på 7,600 mio. kr. som følge af stigende myndighedskrav til ejendommenes tekniske drift, øget aktivitet samt opdatering og udskiftning af forældede installationer.
• Vintertjeneste forventer et merforbrug på 7,500 mio. kr. grundet en ekstraordinær hård vinter. • Derudover forventes et merforbrug på nyttejobindsatsen på 1,600 mio. kr. Det vurderes, at det ikke
er muligt at dække dette merforbrug indenfor TNMU’s budgetramme. • Park & Vej forventer at overholde budgettet, men er under pres fra øget driftsomfang.
Politikområde TNMU - Administration
• TM Administration forventer et merforbrug på 5,850 mio. kr., primært relateret til løn, eksterne ydelser samt lavere indtægter fra byggesagsgebyrer end budgetteret. I merforbruget indgår 1,600 mio. kr. til interne ressourcer anvendt til den Grønne Trepart. Kommunen har modtaget særtilskud på 1,600 mio. kr. fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til omlægningsindsatser i forbindelse med Grøn Trepart. Særtilskuddet indgår under Økonomi- & Erhvervsudvalget i budgetopfølgningen som indtægt i bevillingsbehov. Tilskuddet dækker derved udgifterne til de prioriterede ressourcer i TKM, og medtages som bevillingsbehov under TNMU - Administration.
Politikområde Myndighedsservice
• TM Myndighed forventes overholdt.
Arbejdsmarkeds- & Rekrutteringsudvalget
Samlet på udvalgets politikområder er det estimerede bevillingsbehov 86,248 mio. kr. (netto merudgifter)
Resume af væsentligste forklaringer på bevillingsbehov i 2026:
Politikområde Beskæftigelses- & Erhvervsservice
• Det forventede merforbrug på 86,748 mio. kr. skyldes primært, at det oprindelige budget 2026 var 55,887 mio. kr. lavere end det administrative budgetoplæg 2026. (Beskrevet i Budgetredegørelse 2026).
• Det resterende forventede merforbrug på ca. 30,9 mio. kr. skyldes, at forsørgelsesudgifterne forventes at være højere på grund af flere personer på sygedagpenge og jobafklaringsforløb, fleksjob og ledighedsydelse samt førtidspension end forventet i det administrative budget-oplæg. I alt forventes 8.693 årspersoner på offentlig forsørgelse i 2026. I det administrative budgetoplæg 2026 forventedes 8.305 årspersoner at være på offentlig forsørgelse. I 2025 var der 8.672 årspersoner på offentlig forsørgelse, svarende til 21 færre årspersoner end forventet i 2026.
Politikområde ARU - Administration
• Det forventede merforbrug på 1,476 mio. kr. på skyldes et merforbrug i 2025, der blev ført med over i 2026. Der er budgetteret med besparelser for 3,604 mio. kr. på politikområde ARU Administration i forbindelse med implementering af beskæftigelsesreformen. Denne besparelse er udmøntet og forventes dermed ikke at øge det forventede merforbrug.
• Der er indarbejdet mindreudgifter på 1,000 mio. kr. jævnfør justering af bevillingsbehov forelagt Byrådet på møde d. 18. juni 2026.
Estimeret budgettilpasningsbehov i budgetårene 2027 og frem
På nedenstående udvalgsområder forventes der budgettilpasningsbehov i budgetårene 2027 og frem:
På baggrund af budgetopfølgningerne i 2026 er der i det administrative budgetoplæg 2027-2030 indarbejdet 175 mio. kr. for at imødegå de økonomiske udfordringer og derved nedbringe budget-tilpasningsbehovet i budgetårene og frem.
Ved udmøntningen af Lov- & Cirkulæreprogram 2026-2030, som forelægges Byrådet til godkendelse på mødet i oktober måned, tilføres Arbejdsmarkeds- & Rekrutteringsudvalget midler til dækning af for-ventede udgifter som følge af vedtagne love, herunder beskæftigelsesreformen. Politikområdet Beskæftigelses- & Erhvervsservice tilføres ca. 17,5 mio. kr. i 2027 og ca. 35,1 mio. kr. i følgende budgetår, som primært vedrører udviklingen på sygedagpengeområdet. Hvis midlerne overstiger den faktiske udvikling i udgifterne, vil bevillingsbehovet på udvalgets område blive reduceret.
Sammenhæng til politiske strategier
Det vedtagne budget for 2026-2029.
Budgettet skal generelt understøtte og sikre realisering af den Politiske Vision for Guldborgsund Kommune og udvalgenes handleplaner. Den Politiske Vision sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer med udgangspunkt i præmisser, der er aftalt gennem de årlige budgetaftaler.
Økonomi
Det samlede bevillingsbehov ved budgetopfølgningen udgør 117,420 mio. kr., der foreslås finansieret af likvide aktiver.
Beslutning
Fraværende: Ingen Økonomi- & Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen overfor Byrådet.
UDVALGTE
Bilag
- Offentlig Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 - Sammendrag
- Offentlig Budgetopfølgning - Datakatalog ØEU og Byråd
- Offentlig Arbejdsmarkeds- & Rekrutteringsudvalget 21-09-2026 Beslutningssag
- Offentlig
- Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 - Arbejdsmarkeds- & Rekrutteringsudvalget Sundheds- & Omsorgsudvalget 21-09-2026 Beslutningssag Budgetopfølgning 25-035409-12
- pr. 31. juli 2026 - Sundheds- & Omsorgsudvalget
- Offentlig
- Teknik-, Natur- & Miljøudvalget 21-09-2026 Beslutningssag Budgetopfølgning 24-014363-37 pr. 31. juli 2026 - Teknik-, Natur- & Miljøudvalget
- Offentlig Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget 21-09-2026 Beslutningssag
- Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 - Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget
- Offentlig Socialudvalget 23-09-2026 Beslutningssag: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 -25-035409-13
- Socialudvalget
- Offentlig Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget 23-09-2026
- Beslutningssag: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026 - Landdistrikts-, Bosætnings-
- & Medborgerskabsudvalget
- Offentlig Børne- & Skoleudvalget 23-09-2026 Beslutningssag: Budgetopfølgning pr. 31. 26-017185-7
- juli 2026 - Børne- & Skoleudvalget
Kilde: Guldborgsund Kommune, Økonomi- & Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.