Besluttet 8. oktober, Byrådet, Guldborgsund
Beslutningssag: Endelig godkendelse af tillæg nr. 7 til spildevandsplan
Spildevandsplan 2020-2024 foreslås revideret med Tillæg nr. 7. Tillægget indeholder mindre justeringer af kloakoplande og udpegning af ejendomme, særligt som følge af gennemgang af ejendomme i det åbne land.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Fraværende: Camillo Krog (I) - Fravær med afbud pga. ferie, Niels Weiss deltog, Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (O) - Fravær med afbud pga. arbejde, Simon Hampe deltog Godkendt. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, at anbefale Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet:
1. atTillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2020-2024 for Guldborgsund Kommune godkendes.
Sagsfremstilling
Sagen vedrører endelig godkendelse af Tillæg nr. 7 til kommunens spildevandsplan (se bilag). Tillægget har til formål at ajourføre spildevandsplanen på baggrund af en gennemgang af ejendomme og kloakoplande, særligt i det åbne land.
Baggrunden for tillægget er, at administrationen og Guldborgs Forsyning A/S i forbindelse med projektering og gennemgang af ejendomme, der i spildevandsplanen er udpeget til spildevands‑ og separatkloakering, har konstateret behov for justeringer. Gennemgangen har vist, at der er ejendomme, som ikke tidligere har været udpeget, men som bør kloakeres, samt ejendomme, som er udpeget, men hvor kloakering ikke vurderes hensigtsmæssig.
Tillæggets indhold
Tillæg nr. 7 indeholder derfor en række mindre justeringer af spildevandsplanen, herunder:
• justering af udpegningen af ejendomme, der skal spildevands‑ eller separatkloakeres • ajourføring af datagrundlaget for kloakoplande • mindre tilpasninger af enkelte oplande.
For ejendomme, der er beliggende i områder udpeget med renseklasse, vil der på et senere tidspunkt kunne blive meddelt påbud om etablering af egen lokal renseløsning, for eksempel nedsivningsanlæg, pilerensning eller minirenseanlæg. Disse forhold reguleres fortsat efter gældende regler og ændres ikke i sig selv med dette tillæg.
Konsekvenser for borgerne Tillæg nr. 7 har direkte betydning for en mindre gruppe borgere. I alt 22 ejendomme inddrages i spildevandsplanen, hvor der sker ændringer i planforholdene, hvilket betyder, at ejerne fremover får pligt til at håndtere deres spildevand efter de krav, der følger af planen. Det kan medføre en økonomisk udgift for de berørte ejendomme, eksempelvis til tilslutning til kloak eller etablering af anden godkendt løsning. Omvendt udgår 5 ejendomme af spildevandsplanen. For disse ejendomme bortfalder de tidligere planlagte krav, og ejerne skal derfor ikke længere foretage sig yderligere i forhold til spildevand.
Ifølge gældende lovgivning skal tillæg til spildevandsplanen godkendes af Byrådet.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen understøtter kommunens arbejde med Grøn omstilling gennem en ajourført planlægning for håndtering og rensning af spildevand.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Behandling i Teknik-, Natur- & Miljøudvalget 21. september 2026
Fraværende: René Christensen (M) - Fravær grundet ferie
Godkendt.
Behandling i Økonomi- & Erhvervsudvalget 28. september 2026
Fraværende: Ingen
Teknik-, Natur- & Miljøudvalgets anbefaling indstilles overfor Byrådet.
Beslutning
Fraværende: Camillo Krog (I) - Fravær med afbud pga. ferie, Niels Weiss deltog, Katrine Folmann von Arenstorff Christiansen (O) - Fravær med afbud pga. arbejde, Simon Hampe deltog
Godkendt.
UDVALGTE
Bilag
- Offentlig Offentlig
- Hvidbog Tillæg 7 Tillæg 7 - inkl. bilag 1
Kilde: Guldborgsund Kommune, Byrådet, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.