På dagsordenen 26. oktober, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund
Bocuse d'Or nationale udvælgelseskonkurrence 2027 under Madens Folkemøde
Guldborgsund Kommune har indgået et samarbejde med Akademiet for Bocuse d’Or Danmark om at afholde den nationale udvælgelseskonkurrence til Bocuse d’Or i Guldboxen, under Madens Folkemøde i maj Konkurrencen tilfører Madens Folkemøde et markant gastronomisk programpunkt med national interesse og understøtter kommunens ambitioner om at tiltrække større events og skabe national synlighed omkring Guldborgsund Kommune og Madens Folkemøde.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orientering om samarbejdet med Akademiet for Bocuse d’Or Danmark, om afholdelse af den
- Hvem
- Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på guldborgsund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget:
1. at tage orientering om samarbejdet med Akademiet for Bocuse d’Or Danmark, om afholdelse af den
nationale udvælgelseskonkurrence til Bocuse d’Or, under Madens Folkemøde 2027, til efterretning.
Sagsfremstilling
Den nationale udvælgelseskonkurrence til Bocuse d’Or afholdes i Guldboxen under Madens Folkemøde i
maj 2027 i samarbejde med Akademiet for Bocuse d’Or Danmark. Bocuse d’Or er verdens mest
prestigefyldte gastronomiske konkurrence og samler nogle af verdens og Danmarks dygtigste kokke
omkring en konkurrence på højeste internationale niveau.
Det er ambitionen, at den danske udvælgelseskonkurrence i Guldboxen får et stort og professionelt format,
der i videst muligt omfang minder om konkurrencen i Lyon. Guldboxen giver med sin størrelse og
fleksibilitet mulighed for at skabe de nødvendige rammer omkring konkurrencen og samtidig give publikum
en stærk oplevelse.
Konkurrencen vil være et markant programpunkt under Madens Folkemøde og bidrage til at løfte
festivalens gastronomiske profil. Samtidig giver samarbejdet med Akademiet for Bocuse d’Or Danmark en
stærk kobling til det nationale gastronomiske miljø og mulighed for at tiltrække både fagfolk,
brancheaktører og publikum.
For Guldborgsund Kommune giver afholdelsen mulighed for at skabe national opmærksomhed omkring
kommunen, Guldboxen og Madens Folkemøde og understøtter kommunens ambition om at tiltrække og
afvikle større nationale events.
Økonomi- og Erhvervsudvalget har på deres møde den 28. september 2026, bevilget 238.315 kr. fra deres
udviklingspulje, til afvikling af arrangementet.
SAMMENHÆNG TIL POLITISKE MÅL, STRATEGIER OG PLANER
Afholdelsen af Bocuse d’Or-udvælgelsen understøtter Guldborgsund Kommunes Eventstrategi, hvor ”Mad –
fra jord til bord” er udpeget som et prioriteret fokusområde. Strategien peger samtidig på Madens
Folkemøde som et event med udviklingspotentiale og på mad, fødevarer og gastronomi som et centralt
område i kommunens eventarbejde.
Konkurrencen understøtter desuden ambitionen om at tiltrække større nationale begivenheder og styrke
Madens Folkemøde som en national platform.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Guldborgsund Kommune, Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.