Guldborgsund
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 26. oktober, Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, Guldborgsund

Højvandsbeskyttelse Nysted Havn

Sagen handler om højvandssikring af Nysted Havn. Der er gennemført en proces med borgermøder, dialog med Foreningen til Stiftelse af Nysted Digelaug (FSND) og en interessetilkendegivelse blandt de berørte ejendomme. Udvalget skal drøfte og tage stilling til den videre proces.

Kultur og fritid

Bydele i sagen: Nysted

Kort fortalt

Forslaget
  • Projektet om fælles højvandssikring af Nysted Havn drøftes, og at der tages stilling til den videre
Hvem
Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 26. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på guldborgsund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik-, Natur- & Miljøudvalget:
1. at projektet om fælles højvandssikring af Nysted Havn drøftes, og at der tages stilling til den videre
proces.

Sagsfremstilling

Foreningen til Stiftelse af Nysted Digelaug (FSND) har taget initiativ til et projekt om højvandssikring af
Nysted Havn. Administrationen har siden januar 2025 faciliteret processen efter reglerne i
kystbeskyttelsesloven.
Der er, som led i processen, udarbejdet et idéoplæg med fem mulige løsninger til højvandssikring af
Nysted Havn (se bilag).
Borgerinddragelse har været et centralt element i processen. Der blev afholdt borgermøde i maj 2025,
hvor borgere og øvrige interessenter drøftede behovet for højvandssikring, mulige løsninger og principper
for betaling. Der var forskellige holdninger til både omfanget af beskyttelsen og fordelingen af udgifterne.
Den 10. oktober 2025 blev der gennemført en interessetilkendegivelse blandt de berørte ejendomme. Der
indkom 48 svar ud af 84 mulige. Den største opbakning var til løsning 5 med 30 % af svarene. Løsning 1
opnåede 20 % opbakning. Resultaterne blev efterfølgende gennemgået på et borgermøde den 30. oktober
2025 (se bilag).
På Teknik-, Natur- & Miljøudvalgets møde i februar 2026 blev det besluttet at arbejde videre med to
løsninger:
• Løsning 1: Fælles højvandssikring af havneområdet og Strandvejen med højvandsmur,
svinerugsplanker og højvandsskotter. Anlægsudgift: 12,00 mio. kr. ekskl. moms
• Løsning 5: Lokal sikring, hvor den enkelte ejendomsejer selv beslutter, om og hvordan egen
ejendom skal sikres.
Bidragsfordeling ved løsning 1
For at belyse de økonomiske konsekvenserne ved løsning 1 er der udarbejdet et forslag til bidragsfordeling
(se bilag). Forslaget tager udgangspunkt i samme principper, som er anvendt ved
kystbeskyttelsesprojektet ved Sakskøbing Sluse. Hvis der arbejdes videre med løsning 1 skal udvalget
tiltræde partsfordelingen.
Interesseområdet er afgrænset til ejendomme og bygninger, der ligger helt eller delvist under kote 2,5
meter. Partsfordelingen viser, at omkring 40 ejendomme, bygninger på lejet grund og offentlige arealer
indgår i bidragsgrundlaget.
Beregningerne tager udgangspunkt i et anlægsbudget på 12,00 mio. kr. ekskl. Moms. Med finansiering
over 25 år er den samlede årlige udgift beregnet til cirka 867.000 kr. Der er ikke indregnet evt. kommunal
medfinansiering.
De årlige bidrag for bidragsyderne varierer fra cirka 11.000 kr. til cirka 53.000 kr. afhængigt af
ejendommens størrelse og anvendelse. Hertil kommer udgifter til drift og vedligeholdelse af anlægget.

Foreningen til Stiftelse af Nysted Digelaug (FSND) har fremsendt et alternativt forslag til bidragsfordeling
(se bilag). Forslaget bygger på, at flere ejendomme i Nysted skal bidrage, fordi de opnår fordele gennem
blandt andet byliv, turisme, erhvervsudvikling og beskyttelse af infrastruktur. Forslaget vil betyde, at flere
ejendomme bliver bidragspligtige, men at det enkelte årlige bidrag bliver lavere og ligge overslagsmæssigt - på kr. 386,- til 6369,- (private ejendomme), kr. 386,- kr. (foreninger) og kr. 386,(erhverv). Der ligger i denne model af kommunen skal betale kr. 635.163,-, som ejer af store dele af
havnearealet.
Den videre proces
Hvis der er politisk ønske om at arbejde videre med løsning 1 – den store løsning - vil næste skridt være
at gennemfører en ny interessetilkendegivelse, hvor der spørges ind til interessen for henholdsvis løsning 1
og 5, også med bud på de økonomiske konsekvenser for den enkelte ejedomsejer. Borgerne skal herefter
tilkendegive, hvilken løsning de ønsker at arbejde videre med. Resultatet af interesse-tilkendegivelsen vil
blive forelagt udvalget. På den baggrund skal udvalget tage stilling til, om projektet skal fremmes, og
hvilken løsning der i givet fald arbejdes videre med.
Proces for kystbeskyttelsesprojekter fremgår af kystbeskyttelsesloven og tilhørende vejledning. Der er
drøftet procesplan med FSND, der følger disse.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen understøtter perspektivet Bæredygtighed og pejlemærket Gode rammer for at bo og udvikle sig.
Sagen belyser mulighederne for klimatilpasning og de økonomiske konsekvenser for de berørte borgere.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig
  • Partsfordeling
  • Offentlig
  • Bilag - Nysted
  • Lukket
  • Lukket bilag
  • Offentlig
  • FSND - Partsfordeling Nysted Havn v.4

Kilde: Guldborgsund Kommune, Teknik-, Natur- & Miljøudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.