Spring til indholdet
Guldborgsund
Skift kommune
KøbenhavnGuldborgsundAlle kommuner

På dagsordenen 25. november, Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund

Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Træffe beslutning om, hvorvidt grundtildelingen skal differentieres og med hvilket elevtal, således
  • Træffe beslutning om, hvorvidt særtildelinger på Østerbroskolen og Nørre Vedby Skole & Børnehus
  • Godkende enten model 2, 3 eller D som ny model for ressourcetildeling på skoleområdet.

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Onsdag 25. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 25. november 2026. Du finder dem på guldborgsund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- & Skoleudvalget at anbefale Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet:
1. at træffe beslutning om, hvorvidt grundtildelingen skal differentieres og med hvilket elevtal, således
at skoler med under 250/300 elever får 1,750 mio. kr. i grundtildeling, mens skoler med 250/300
elever og derover får 2,250 mio. kr. i grundtildeling (2026-prisniveau).
2. at træffe beslutning om, hvorvidt særtildelinger på Østerbroskolen og Nørre Vedby Skole & Børnehus
skal bevares eller omfordeles i den nye ressourcetildelingsmodel.
3. at godkende enten model 2, 3 eller D som ny model for ressourcetildeling på skoleområdet.
4. at træffe beslutning om indfasningsperioden for den nye ressourcetildelingsmodel.

Sagsfremstilling

Ændringen af ressourcetildelingsmodellen bygger på to hovedformål:
• En enklere og mere gennemsigtig model
• En mere retvisende socioøkonomisk fordeling
Den hidtidige model var over tid blevet kompleks med mange særlige elementer og undtagelser. Den
nye model forenkler opbygningen og gør tildelingen mere gennemskuelig og robust.
Samtidig erstattes den tidligere socioøkonomiske beregning, som alene byggede på én parameter, med
en bredere model baseret på flere baggrundsforhold. Det giver et mere stabilt og mindre stigmatiserende
grundlag for at estimere skolernes sandsynlige behov for specialpædagogisk indsats.
I administrationens opstillede modeller videreføres tre grundlæggende principper fra den
nuværende ressourcetildelingsmodel:
• Modellen er fortsat en tildelingsmodel, som giver skolerne lokal frihed til at disponere
ressourcerne.
• Alle skoler får fortsat en grundressource til ledelse og administration.
• Det grundlæggende 1:1:1-princip fastholdes, så der fortsat er finansiering til én lærer i hver klasse i
hver undervisningstime.
På udvalgets ordinære møde i oktober 2026 drøftede udvalget de oprindelige model 2 og 3 samt de
alternative modeller A, B, C og D. På baggrund af drøftelsen besluttede udvalget, at udvalget på
indeværende møde forelægges model 2, 3 og D samt mulig differentiering i forhold til grundtildeling og
særtildelinger. På mødet drøftede udvalget ligeledes de spørgsmål, der er rejst i de indkomne høringssvar.
Administrationen har på den baggrund gennemgået høringssvarene igen og identificeret en række
spørgsmål, der er besvaret i vedlagte bilag (

Økonomi

De viste modeller er alene en omfordeling af de nuværende budgetmidler afsat på folkeskolerne, og
effekten for hver model kan ses i vedlagte bilag.
Sagen har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.
UDVALGTE

Bilag

  • FØLGER).
  • Model 2 og model 3
  • Det tildelingsmæssige udgangspunktet for begge oprindelige modeller er, som ovenfor skitseret, en ens
  • grundtildeling for alle skoler, 1:1:1 tildeling (1 lærer til 1 klasse i 1 time) samt en tildeling pr. elev
  • (restbudgettet). Ud over disse midler fordeles 55,877 mio. kr. (2026-prisniveau) til specialundervisning til
  • skolerne.
  • De to modeller adskiller sig fra hinanden ved fordelingen af restbudgettet efter grundtildelingen og 1:1:1.
  • Forskellen består i, hvor stor en andel af restbudgettet, der fordeles til skolerne ud fra socioøkonomi, og
  • hvor stor en andel, der tildeles direkte efter elevtal.
  • I model 2 fordeles 20 mio. kr. (2026-prisniveau) ud fra socioøkonomi, mens resten fordeles efter elevtal. I
  • model 3 fordeles restbudgettet alene ud fra socioøkonomi.
  • De økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af modellerne fremgår af vedlagte bilag.
  • Model D
  • I tillæg til de to oprindelige modeller har udvalget ønsket at få forelagt en justeret model – model D – hvor
  • 75 % af de ca. 42 mio. kr. af restbudgettet fordeles ud fra det socioøkonomiske indeks, og de resterende
  • 25 % fordeles, så de fordeles pr. elev udover den 18. elev i klassen i klasser med mange elever.
  • De økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af modellen fremgår ligeledes af vedlagte bilag.
  • Grundtildeling og særtildelinger
  • På Børne- og Skoleudvalgets møde i oktober blev det drøftet, om grundtildelingen i den kommende
  • ressourcetildelingsmodel bør differentieres efter skolestørrelse, samt om de eksisterende særtildelinger
  • fortsat er relevante.
  • I de tre foreliggende modeller er grundtildelingen ens for alle skoler og udgør 2,250 mio. kr.
  • (2026-prisniveau). Alternativt kan grundtildelingen differentieres, så skoler med under 250 elever
  • modtager 1,750 mio. kr., mens skoler med 250 elever eller flere modtager 2,250 mio. kr. De midler, der
  • frigøres ved en differentieret grundtildeling, tilbageføres til restbudgettet og fordeles efter modellernes
  • principper for elevtal og/eller socioøkonomi.
  • Ovenstående elevtal på 250 elever som skelnen mellem små og store skoler, var et forslag fremlagt af
  • administrationen på Børne- & Skoleudvalgets ordinære møde i oktober 2026. Administrationen har
  • genvurderet forslaget og alternativt kunne elevtallet udgøre 300 elever og dermed følge folkeskolelovens
  • definition af små skoler (§ 55).
  • Drøftelserne på oktober-mødet vedrørte endvidere særtildelingen til Østerbroskolen, som siden 2016 har
  • været begrundet i et forhøjet behov for pædagogisk støtte relateret til tosprogede elever og sproglige
  • udfordringer. I den forbindelse blev Sophieskolen nævnt som sammenligningsskole, der - som
  • Østerbroskolen - har en høj andel af tosprogede elever og samtidig er en stor byskole. Administrationen
  • har derfor undersøgt, hvor stor en andel af tosprogede elever de 2 skoler har, set i forhold til de øvrige
  • skoler i kommunen. Østerbroskolen har 28,1% af de tosprogede elever, mens Sophieskolen har 26,3% af
  • de tosprogede elever. Som alternativ til den nuværende særtildeling på Østerbroskolen kan
  • administrationen foreslå følgende muligheder:
  • • Særtildelingen bortfalder og beløbet indgår i restbudgettet til fordeling mellem skolerne
  • • Særtildelingen deles ligeligt med Sophieskolen, så begge skoler kan lave en særlig indsats for
  • tosprogede elever.
  • • Der tildeles et næsten tilsvarende beløb til Sophieskolen, finansieret af restbudgettet, så alle skoler
  • dækker en evt. særtildeling på Sophieskolen.
  • Særtildelingen til Nørre Vedby Skole & Børnehus er knyttet til skolens organisering med sammenlæste
  • klasser på tværs af årgange og blev senest besluttet af Børne- & Skoleudvalget, jf. sag 13/2026.
  • Bilaget indeholder sammenligninger med både ressourcetildelingsmodellen for 2025/2026
  • (2026-prisniveau) og ressourcetildelingsmodellen for 2026/2027 (2027-prisniveau). Dette skyldes, at
  • modellen for 2025/2026 alene indeholder en halv indfasning af de opdaterede socioøkonomiske kriterier,
  • mens modellen for 2026/2027 afspejler den fulde indfasning, jf. det daværende Børn og Skoleudvalgs
  • beslutning fra februar 2025, jf. sag 14/2025.
  • Indfasningsperiode
  • I arbejdet med ressourcetildelingsmodellen anbefalede Komponent en indfasningsperiode på et år. Det vil
  • sige, at modellen indfases med halv effekt fra skoleåret 2027/2028 og med fuld effekt fra skoleåret
  • I høringssvarene, jf. sag 90/2026, gav de fleste af høringsparterne udtryk for, at de gerne ser en
  • indfasningsperiode, da det vil være en svær øvelse for skolerne, hvis der ikke er en overgangsperiode.
  • Flere af høringsparterne synes, at den foreslåede høringsperiode er fin, mens enkelte gerne ser en længere
  • indfasningsperiode.
  • Ved behandling af sagen deltager økonomikonsulent Mette Martinussen, der på mødet vil vise de
  • økonomiske konsekvenser af beregningerne.
  • SAMMENHÆNG TIL POLITISKE MÅL, STRATEGIER OG PLANER
  • Sagen har sammenhæng til flere af ambitionerne i den politiske vision for Guldborgsund Kommune
  • • Alle børn og unge i Guldborgsund Kommune skal trives, være en del af meningsfulde fællesskaber
  • og have de nødvendige kompetencer til at lykkes i livet.
  • • Guldborgsund Kommunes økonomi, kompetencer og arbejdsmiljø skal være så stærke, at visionerne
  • kan realiseres gennem mod, prioritering og eksekvering.
  • Offentlig
  • Konsekvens af omfordeling modeller i ressourcetildeling på folkeskoler

Kilde: Guldborgsund Kommune, Børne- & Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 25. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.