På dagsordenen 25. november, Socialudvalget, Guldborgsund
Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn

Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen om resultaterne fra Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn til
- Godkende svaret til Ankestyrelsen vedrørende foranstaltninger foranlediget af undersøgelsens
- Hvem
- Socialudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 25. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 25. november 2026. Du finder dem på guldborgsund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Socialudvalget:
1. at tage orienteringen om resultaterne fra Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn til
efterretning,
2. at godkende svaret til Ankestyrelsen vedrørende foranstaltninger foranlediget af undersøgelsens
resultater.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen har i 2026 gennemgået 14 sager fra Guldborgsund kommune.
Det juridiske serviceeftersyn viser, at Guldborgsund kommune i hovedparten af de gennemgåede sager
ikke træffer afgørelse om anbringelse med samtykke i overensstemmelse med regler og praksis i forhold til
dokumentation af informeret samtykke. I læringsnotatet fremhæves også flere eksempler på god praksis,
herunder kommunens arbejde med inddragelse af børn og unge, udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse
samt inddragelse af relevante fagfolk ved udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. I det følgende
gennemgås centrale fund og anbefalinger fra læringsnotatet.
Informeret samtykke
Når kommunen træffer afgørelse om anbringelse med samtykke af et barn eller en ung, skal der foreligge
et informeret samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år.
Samtykket skal være tydeligt og ubetinget. Det er kommunen som skal vejlede
forældremyndighedsindehaverne og den unge om, hvad en anbringelse med samtykke medfører, og hvad
formålet med anbringelsen er. Hvis hverken indholdet af kommunens vejledning eller selve samtykket til
anbringelsen foreligger på skrift, og kommunen ikke i stedet har gjort notat herom, vil det kunne få
bevismæssig betydning ved fastlæggelsen af, om der foreligger et tilstrækkeligt tydeligt og ubetinget
informeret samtykke til anbringelse uden for hjemmet.
Ankestyrelsens gennemgang viser, at der i 13 ud af 14 sager er konstateret retlige mangler, idet det ikke
er dokumenteret, at der foreligger et informeret samtykke til anbringelsen. Ankestyrelsen ville derfor have
ophævet afgørelserne, hvis sagerne var påklaget til Ankestyrelsen. Det anbefales, at kommunen
udarbejder en arbejdsgang som understøtter, at kommunen i tilstrækkeligt omfang får dokumenteret, at
der foreligger et informeret samtykke.
Inddragelse
I barnets lov fastslås det, at barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og
inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser
efter loven om barnets eller den unges forhold. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt kan i helt
særlige tilfælde helt eller delvis kan fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i
afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde
tilvejebringes på anden vis.
Generelt viser sagsgennemgangen, at kommunen har en god praksis i forhold til at være opmærksomme
på at få inddraget barnet eller den unge i overensstemmelse med barnets lov. Kommunen har således i 12
ud af 14 sager iagttaget reglerne omkring inddragelse. Sagsgennemgangen viser dog også, at kommunen i
to sager ikke har foretaget inddragelse af barnet eller den unge forud for afgørelsen om anbringelse. Det
anbefales, at kommunen i forbindelse med reglerne omkring inddragelse er opmærksom på den praksis
som Ankestyrelsen har fastlagt i deres principmeddelelser.
Mangelfuld begrundelse
I sager, hvor kommunen giver en skriftlig afgørelse om anbringelse, skal kommunen opfylde
forvaltningslovens krav til begrundelse. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler som
afgørelsen er truffet efter, de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen og om
fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er
tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Generelt viser sagsgennemgangen, at kommunen er god til at
begrunde afgørelserne om anbringelse. I en sag har Ankestyrelsen vurderet, at der foreligger en
begrundelsesmangel. Det anbefales, at kommunen er opmærksom på at lave en fyldestgørende
begrundelse i alle afgørelser.
Børnefaglig undersøgelse
Det følger af barnets lov, at der alene kan træffes afgørelse om anbringelse med samtykke efter
gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse. Hvis særlige forhold taler for det, kan der dog træffes
afgørelse om foreløbig eller akut anbringelse sideløbende med gennemførelsen af en børnefaglig eller
ungefaglig undersøgelse.
Kommunen skal i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung vurdere, om der skal
foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre børn og unge i familien. Undersøgelsen skal
tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning, og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller
den unge, familie og netværket. Kommunen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede
har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.
En børnefaglig undersøgelse skal afsluttes senest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på,
at et barn eller en ung kan have et særligt behov for støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvist ikke kan
afsluttes inden fire måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte
undersøgelsen.
Sagsgennemgangen viser at:
• kommunen i 13 af sagerne har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, eller at undersøgelsen er
under udarbejdelse.
• I 11 ud af 14 sager var der andre børn eller unge i familien, og i ti ud af de 14 sager har kommunen
forholdt sig til, hvorvidt der skal laves en børnefaglig undersøgelse af disse.
• Kommunen har i 11 af sagerne inddraget viden fra fagfolk, der allerede har viden om barnets/den
unges og familiens forhold i den børnefaglig undersøgelse.
• at det alene i seks ud af 14 sager fremgår tydeligt, hvorvidt kommunen har afsluttet den
børnefaglige undersøgelse inden fristen på de fire måneder er udløbet. I tre sager er fristen ikke
overholdt. Her ses det, at kommunen heller ikke har anført, hvorfor fristen ikke er overholdt. I fire
sager har det ligeledes ikke været muligt at fastslå, hvorvidt fristen er overholdt.
Det anbefales, at kommunen indfører en sagsgang, hvor det sikres, at det noteres, hvis den børnefaglige
undersøgelse ikke kan afsluttes inden for fristen, og at der i den forbindelse udarbejdes en foreløbig
vurdering, hvis fristen på de fire måneder ikke kan overholdes.
Kommunens afgørelser om anbringelse med samtykke
En afgørelse kan meddeles parterne mundtligt eller skriftligt. Ifølge Ombudsmanden følger det dog af god
forvaltningsskik, at en mundtligt meddelt afgørelse, der er byrdefuld for parterne, bør bekræftes skriftligt,
og at særligt indgribende afgørelser efter omstændighederne bør meddeles skriftligt.
Sagsgennemgangen viser, at kommunen i fem ud af 14 sager ikke har truffet en skriftlig afgørelse over for
parterne. Kommunen har alene indsendt et journalnotat, hvoraf det fremgår, at kommunen har truffet
afgørelse om anbringelse. På baggrund af notaternes indhold eller sagens akter i øvrigt skaber den
manglende skriftlige afgørelse tvivl om, hvorvidt barnet/den unge/forældremyndighedsindehaverene har
fået afgørelsen meddelt. Det anbefales, at kommunen er opmærksom på at meddele barnet/den
unge/forældremyndighedsindehaveren en afgørelse, når kommunen træffer afgørelse om anbringelse med
samtykke. Desuden skal kommunen være opmærksom på at journalisere afgørelsen. Hvis afgørelsen
meddeles mundtligt, skal kommunen være opmærksom på at tage notat om samtalen, og at notatet bør
uddybes, så det fremgår klart, hvad der er truffet mundtlig afgørelse om.
Formål og varighed
Det følger af barnets lov, at formålet med anbringelsen og den forventede varighed skal fremgå af
afgø-relsen om anbringelse med samtykke. Kommunen skal således i forbindelse med afgørelse om
anbringelse angive det overordnede formål med anbringelsen, og hvor længe anbringelsen forventes at
vare. I to af de gennemgående sager, er der er truffet afgørelse om foreløbig eller akut anbringelse. Her
viser sagsgennemgangen, at kommunen i en af sagerne havde anført formålet med anbringelsen i
afgørelsen, mens det af den anden sag alene fremgik af sagens øvrige akter. I forhold til varighed fremgik
det også alene i en enkelt af sagerne af afgørelsen, mens det i den anden af sagerne slet ikke fremgik af
sagen.
I de resterende 12 sager var der ikke tale om foreløbige eller akutte afgørelser om anbringelse. Her viser
sagsgennemgangen, at formålet i seks af sagerne fremgik af afgørelsen, mens det i seks af sagerne
fremgik af de øvrige fremsendte akter. Varigheden fremgik af afgørelsen i fire af sagerne. I syv af sagerne
fremgik det af sagens øvrige akter, og i én enkelt sag fremgik det slet ikke af de indsendte akter.
Det anbefales, at kommunen har en praksis for, hvordan kommunen sikrer, at formålet og varigheden for
anbringelsen fremgår af den afgørelse, som kommunen træffer, f.eks ved at udarbejde notater fra møder
hvor det tydeligt fremgår, at kommunen har oplyst om formålet og varighed.
Øvrige fund
En afgørelse om anbringelse med samtykke træffes efter barnets lov § 46. Det ses i to af de gennemgåede
sager, at kommunen henviser til, at der er truffet afgørelse om anbringelse efter barnets lov § 32, stk. 1,
nr. 7. Det anbefales, at kommunen er opmærksom på at henvise til den korrekte bestemmelse i barnets
lov.
FORANSTALTNINGER FOR AT STYRKE TILSTEDEVÆRELSEN AF DOKUMENTATION FOR INFORMERET
SAMTYKKE I ANBRINGELSESSAGER
Ankestyrelsen har på baggrund af resultaterne af det juridiske serviceeftersyn anmodet
kommunalbestyrelsen om at orientere Ankestyrelsen om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater
giver anledning til, i forhold til læringsnotatets resultater om manglende dokumentation af informeret
samtykke ved en anbringelse med samtykke efter barnets lov § 46. Ankestyrelsen har oplyst, at sagen kan
behandles og afrapporteres af et af kommunens stående udvalg.
Guldborgsund kommune har allerede iværksat initiativer samt indarbejdet disse i praksis. Dette i form af:
• Kommunen har genoptaget sagsbehandlingen i de 13 sager, hvor Ankestyrelsen har konstateret en
retlig mangel på baggrund af fraværet af dokumentation for et informeret samtykke fra sagens
parter. Kommunen har orienteret de pågældende om, at den oprindelige afgørelse vedrørende
barnets eller den unges anbringelse, formelt set må anses for ugyldig p.g.a den manglende
dokumentation. Parterne er herefter blevet vejledt om det specifikke formål med de allerede
iværksatte anbringelser. Alle har erklæret sig enige i anbringelsernes formål. Der er i alle sager
udarbejdet og journaliseret notater herom, og der vil blive truffet nye afgørelser i sagerne.
• Kommunens børne – og ungerådgivere har modtaget undervisning vedrørende kravene til et
informeret samtykke efter barnets lov § 46, stk. 2. Der er desuden udarbejdet en arbejdsgang for
indhentelse af samtykke i anbringelsessager. Denne understøttes af en ny frase i
sagsbehandlingssystemet DUBU som tjener som en tjekliste for den enkelte rådgiver. Dermed er der
blandt kommunens børne – og ungerådgivere og deres ledelse indført et skærpet fokus på
vigtigheden af, at et informeret samtykke til anbringelse af børn og unge altid dokumenteres.
• Endelig har kommunens børn – og ungeafdeling iværksat en gennemgang af samtlige sager
vedrørende frivillig anbringelse med henblik på at undersøge, om der i disse sager foreligger
tilstrækkelig dokumentation for, at samtykket i disse opfylder lovens krav.
Perspektivering
Ankestyrelsens vurdering er foretaget på grundlag af det foreliggende sagsmateriale, herunder de
dokumenterede oplysninger i de enkelte sager. Det er sædvanlig praksis, at årsagen til en anbringelse
drøftes med familien, ligesom formålet med anbringelsen indgår i dialogen om barnets situation og behov
for støtte. At der ikke foreligger dokumentation for, at forældremyndighedsindehaverenes eller den unges
samtykke har været informeret, herunder at samtykket har omfattet anbringelsens formål, er derfor ikke
nødvendigvis ensbetydende med, at disse forhold ikke har været drøftet og afstemt med parterne som led i
sagsbehandlingen. Det kan således ikke udelukkes, at anbringelsens formål har indgået i dialogen og
samarbejdet mellem børne – og ungerådgiveren og familien, og at dette blot ikke er blevet særskilt
dokumenteret i sagens journal.
Ankestyrelsens bemærkning om, at det skal fremgå af sagsmaterialet, at
forældremyndighedsindehaverenes og den unges samtykke er informeret og omfatter anbringelsens
formål, er imidlertid taget til efterretning. Undersøgelsen har dermed også tydeliggjort betydningen af, at
det ikke alene er tilstrækkeligt, at relevante forhold drøftes med familien, men at det desuden
dokumenteres i sagen, at forældremyndighedsindehaverenes og den unge har givet samtykke på et
informeret grundlag, herunder med forståelse for, og enighed i formålet anbringelsen. Dette er også
væsentligt for at sikre, at det efterfølgende kan efterprøves, om lovgivningens krav til et gyldigt samtykke
er opfyldt.
SAMMENHÆNG TIL POLITISKE MÅL, STRATEGIER OG PLANER
Sagen har sammenhæng til pejlemærke 1 i den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029:
• Pejlemærke 1: Børn, unge og uddannelse
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
UDVALGTE
Bilag
- Offentlig
- Guldborgsund Kommune_læringsnotat
- Offentlig
- Brev fra Ankestyrelsen
- Offentlig
- Forslag til svar til Ankestyrelsen 251126
Kilde: Guldborgsund Kommune, Socialudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 25. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.