Besluttet 26. marts, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev
Strukturændring i Starup Børnehus
Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Økonomiudvalget over for Haderslev Kommunalbestyrelse anbefaler, en strukturændring i Starup Børnehus, hvor der etableres en 0-6 års integreret daginstitution i afdeling Troldehaven godkendes
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev KommuneGår videre til Haderslev Kommunalbestyrelse
- Hvornår
- Torsdag 26. marts 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Leif Storgaard Pedersen Tina Rosenkilde-Hansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Økonomiudvalget
over for Haderslev Kommunalbestyrelse anbefaler,
en strukturændring i Starup Børnehus, hvor der etableres en 0-6 års integreret
daginstitution i afdeling Troldehaven godkendes
Sagsfremstilling
Lederen af Starup Børnehus har sammen med forældrebestyrelsen henvendt sig til
forvaltningen med et ønske om at etablere en 0-2 års gruppe med plads til 12-14 børn i
afdeling Troldehaven med opstart den 1. august 2026. Etableringen vil betyde, at Troldehaven
omdannes til en integreret 0-6 års institution.
Baggrunden er et ønske om at skabe to sammenlignelige afdelinger i Starup Børnehus og
samtidig bidrage til at afhjælpe kapacitetsudfordringerne i afdeling Grønnebakken, samt
udfordring med tilstrækkelig mange 3-6 års pladser i afdeling Grønnebakken
Etableringen af en 0–2-års gruppe i Troldehaven forudsætter, at én af de tre eksisterende 0-2
års grupper i Grønnebakken overflyttes til Troldehaven.
Starup Børnehus har i samarbejde med forældrebestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med
henblik på at belyse ændringen nærmere. I processen er alle berørte forældre blevet løbende
orienteret fx gennem et forældremøde, hvor institutionen og planerne blev vist frem og drøftet.
For at sikre kontinuitet i familiernes hverdag er der givet mulighed for, at søskende kan flytte
med til Troldehaven, hvis dette ønskes eller at begge søskende kan forblive i Grønnebakken,
hvis dette ønskes. Derudover har to pædagoger – efter eget ønske – tilkendegivet, at de
ønsker at flytte med den overflyttede børnegruppe til Troldehaven. Dette forventes at skabe
tryghed og genkendelighed for de børn, der skal skifte afdeling.
Forvaltningen anbefaler at imødekomme ønsket om en strukturændring. En omdannelse til to
integrerede 0-6 års afdelinger forventes at:
styrke bæredygtigheden sikre et stabilt børnetal i Starup Børnehus
øge fleksibilitet og valgmuligheder for forældre i lokalområdet
Løse udfordringen i forhold til kapaciteten i afdeling Grønnebakken.
Etableringen kræver tilpasninger af legeplads og indeområder i Troldehaven. Disse forventes
at kunne finansieres af institutionens eget budget via overførte opsparede midler fra 2025.
I forbindelse med budget 2027 vil Starup Børnehus desuden indsende et særskilt budgetønske
om etablering af et udvendigt krybbeskur, således børnene på sigt kan sove udendørs uanset
vejret. Det forventes at udgifterne til etablering af et udendørs krybbeskur vil ligge på mellem
0,7 mio. kr. og 0,9 mio. kr.
Økonomiske forhold
Etableringsomkostningerne forventes at udgøre cirka 0,3 mio. kr. og kan finansieres via Starup
Børnehuses egne opsparede midler fra 2025, som forventes overført til 2026.
Procedure
Børne- og Familieudvalget 9. marts 2026.
Økonomiudvalget 17. marts 2026.
Kommunalbestyrelsen 26. marts 2026.
Behandling i Børne- og Familieudvalget 9. marts 2026
Godkendt.
Behandling i Økonomiudvalget 17. marts 2026
Godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Leif Storgaard Pedersen
Tina Rosenkilde-Hansen
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet torsdag 26. marts 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.