Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 28. april, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev

Medlemsinitiativ - Styrket gennemsigtighed og åbenhed i det kommunale udvalgsarbejde

På vegne af SF har Leif Storgaard Pedersen den 18. april 2026 fremsendt følgende medlemsinitiativ til dagsordenen: ”Indstilling Det indstilles, at Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune iværksætter tiltag, der styrker gennemsigtigheden og åbenheden i det politiske udvalgsarbejde.

Kort fortalt

Hvem
Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev Kommune
Hvornår
Tirsdag 28. april 2026
Status
Besluttet. Sagen oversendes til Økonomiudvalget til behandling. Carsten Leth Schmidt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På vegne af SF har Leif Storgaard Pedersen den 18. april 2026 fremsendt følgende
medlemsinitiativ til dagsordenen:
”Indstilling
Det indstilles, at Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune iværksætter tiltag, der styrker
gennemsigtigheden og åbenheden i det politiske udvalgsarbejde.
Det foreslås konkret, at:

Referater og kommunikation fra politiske udvalg i højere grad afspejler indholdet af de
politiske drøftelser frem for udelukkende standardformuleringer som “drøftet”, “taget til
efterretning” eller “godkendt”.
Der – inden for rammerne af den nødvendige fortrolighed – skabes større indsigt i:
hvilke centrale dilemmaer der har været opstået og drøftet
samt eventuelle forbehold knyttet til beslutninger.
Der arbejdes for en ændret praksis i udvalgsarbejdet, hvor borgerinddragelse og
gennemsigtighed i højere grad integreres som en naturlig del af den politiske proces.

Baggrund

Haderslev Kommune står over for betydelige økonomiske udfordringer på flere
velfærdsområder. Samtidigt viser Borgerrådgiverens beretninger gentagne gange, at tilliden til
kommunen blandt en andel af borgerne er faldende.
Samme tendenser har vist sig i kommunens grønne omstilling.
Kommunalbestyrelsen har gennem dialog- og høringsmøder taget skridt mod øget inddragelse.
Det er imidlertid SF´s vurdering, at disse initiativer ikke i tilstrækkelig grad sikrer reel dialog og
gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.
Den nuværende praksis for referater fra udvalgsarbejdet giver i mange tilfælde ikke borgerne
mulighed for at følge de politiske overvejelser eller diskussioner, der ligger til grund for
beslutningerne. Dette svækker oplevelsen af åbenhed og demokratisk indsigt.
Formål
Formålet med forslaget er:
at styrke borgernes indsigt i de politiske beslutningsprocesser
at fremme en kultur præget af åbenhed og ansvarlighed

at bidrage til genopbygning af tilliden mellem borgere og kommune

Forventet effekt
En øget gennemsigtighed i udvalgsarbejdet forventes at:

styrke borgernes forståelse for politiske prioriteringer
skabe større legitimitet omkring trufne beslutninger
forbedre dialogen mellem borgere og politikere

SF anser dette initiativ som et vigtigt skridt i en bredere kulturændring, hvor åbenhed og
inddragelse er grundlæggende principper i det kommunale demokrati.”

Juridiske aspekter
Sagen optages på dagsordenen i medfør af § 11 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
ethvert kommunalbestyrelsesmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens
anliggender for kommunalbestyrelsen samt fremsætte forslag til beslutning herom.

Beslutning

Sagen oversendes til Økonomiudvalget til behandling.
Fraværende:
Carsten Leth Schmidt

Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 28. april 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.