Besluttet 28. april, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev
Strategiske udviklingsplaner Haderslev - Anlægsbevilling
Kommunaldirektøren indstiller, at Vækst- og Udviklingsudvalget og Økonomiudvalget overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. de bevillingsmæssige forhold.
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 28. april 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller, at Vækst- og Udviklingsudvalget og Økonomiudvalget
overfor kommunalbestyrelsen anbefaler, at
de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. de bevillingsmæssige forhold.
Sagsfremstilling
Som led i at indfri 2030 ambitionen om flere i uddannelse, flere indbyggere og flere
arbejdspladser er der under Vækst- og Udviklingsudvalget afsat midler til at arbejde med
strategiske udviklingsplaner og -tiltag i Haderslev. Midlerne kan anvendes til projektledelse,
inddragelse, analyser, planlægning og naturligvis realisering af konkrete tiltag.
Der er i budget 2026-2029 afsat følgende midler til strategisk udvikling af Haderslev by; 4,45
mio. kr. i 2026 inkl. overførsler fra tidligere år. I 2027 til 2029 er der årligt afsat 2,5 mio. kr. Med
denne sag anmodes om frigivelse af det samlede beløb i 2026, som dels disponeres til
bestemte aktiviteter og dels henstår til udvalgets senere udmøntning.
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2025 en udviklingsstrategi for Haderslev, der sætter en
overordnet retning for byens udvikling og skaber sammenhæng og synergi imellem de allerede
igangsatte udviklingsprojekter. Derudover danner strategien grundlag for fremtidige planer og
tiltag for udvikling af Haderslev by.
Via selvstændige politiske behandlinger – og med afsæt i udviklingsstrategiens principper –
igangsættes i den kommende periode bl.a. udarbejdelse af:
Helhedsplan for Sydbyen, som skal sikre et kvarterløft og indeholde nye
omklædningsrum ved klubhus ved Kløvermarken samt begrønning og legeplads
omkring “slugten” langs Grønningen.
Udviklingsplan for Sydhavnen, der bl.a. skal sætte retning for fremtidig udvikling, sikre
sammenhæng med øvrig havneudvikling samt skabe rekreative forbindelser.
Udvikling af campusområdet i nordbyen med fokus på bl.a. infrastruktur og aktiviteter
samt synergier og sammenhænge mellem områdets forskellige aktører.
Udarbejdelsen af ovenstående planer kræver projektledelse, diverse analyser og rådgivning,
hvorfor der foreslås disponeret 1,3 mio. kr. hertil. Derudover er der via budgetforlig 2025
disponeret 1,3 mio. kr. til begrønning og legeplads omkring ”slugten” langs Grønningen, hvilket
skal ses i sammenhæng med helhedsplanen for Sydbyen. De resterende 1,85 mio. kr. henstår
til udvalgets senere disponering.
Økonomiske forhold
Der er oprindeligt afsat 2,5 mio. kr. i 2026, men i forbindelse med budgetforliget er der blevet
overført 1,4 mio. kr. til projekt omklædningsfaciliteter under Kultur og Fritidsudvalget.
Der er overført 3,35 mio. kr. fra tidligere år, og det korrigerede budget i 2026 udgør dermed
4,45 mio. kr.
Bevillingsmæssige forhold:
Der meddeles anlægsbevilling på 4,45 mio. kr. til Projekt Strategiske Udviklingsplaner i
Haderslev.
Midlerne foreslås disponeret således:
1,3 mio. kr. til begrønning og legeplads omkring ”slugten” langs Grønningen, jf.
budgetforlig 2025
1,3 mio. kr. til projektledelse, analyser og rådgivning ifm. med udarbejdelse af
helhedsplan for Sydbyen og Sydhavnen samt udvikling af campusområdet
1,85 mio. kr. henstår til udvalgets senere disponering
Projekt: Strategisk udviklingsplan i Haderslev (mio. kr.)
Udgifter
Indtægter
Tidligere anlægsbevillinger
Anlægsbevilling til Strategisk udviklingsplan i Haderslev
Anlægsbevilling i alt til projektet
Finansiering (mio. kr.)
Afsat rådighedsbeløb til Strategiske
udviklingsplaner i Haderslev
Procedure
Vækst- og Udviklingsudvalget 15. april 2026
Økonomiudvalget 21. april 2026
Haderslev Kommunalbestyrelse 28. april 2026
Behandling i Vækst- og Udviklingsudvalget 15. april 2026
Godkendt
Fraværende:
Christian Schulz
Jakob Vindel Duedahl
Cecilie Haaland
Behandling i Økonomiudvalget 21. april 2026
Godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 28. april 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.