Besluttet 28. april, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 14 til spildevandsplan 2021-2042 - separatkloakering
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2021-2042 endeligt godkendes uden ændringer.
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev KommuneGår videre til kommunalbestyrelsen
- Hvornår
- Tirsdag 28. april 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Cecilie Haaland.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og
Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at
forslag til tillæg nr. 14 til Spildevandsplan 2021-2042 endeligt godkendes uden
ændringer.
Sagsfremstilling
I forbindelse med lokalplan 10-67 for nye etageboliger for et boligområde ved Ny Erlevvej 5 i
Haderslev By skal området byggemodnes. I den forbindelse skal der udarbejdes et nyt tillæg til
spildevandsplanen, tillæg nr. 14. Tillægget er tidligere behandlet i Teknik- og Klimaudvalget
den 3. november 2025, se bilag 1. Efterfølgende har tillægget været i en 8 ugers høring. Der er
ikke indkommet høringssvar.
Tillægget beskriver, hvordan spildevand og regnvand fra området ved Ny Erlevvej håndteres
og ledes væk, se bilag 2. Området separatkloakeres, hvor henholdsvis spildevand og regnvand
håndteres i separate ledninger. Dermed er området klargjort til at kunne aflede spildevand og
regnvand separat.
Nærværende tillæg giver det juridiske grundlag til at foretage nødvendig rådighed over arealer
samt tinglysninger i forbindelse med etablering af nødvendige spildevandsanlæg.
Økonomiske forhold
Udgiften finansieres over de generelle spildevandstakster fratrukket tilslutningsbidrag. Der vil
forventeligt være tale om en meget begrænset stigning i spildevandstaksten
Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 8. april 2026
Økonomiudvalget 21. april 2026
Haderslev Kommunalbestyrelse 28. april 2026
Behandling i Teknik- og Klimaudvalget 8. april 2026
Godkendt.
Behandling i Økonomiudvalget 21. april 2026
Godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Cecilie Haaland
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 28. april 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.