Besluttet 24. juni, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev
Medlemsinitiativ - International folkeskole i Haderslev
Kommunalbestyrelsen sender sagen videre til Vækst- og Udviklingsudvalget og Børn- og Familieudvalget, for at arbejde videre med sagen med henblik på at oprette en international kommunal grundskole i Haderslev om 2 år.
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Afstemning om følgende ændringsforslag: Emnet oversendes til Børne- og Familieudvalget og Vækst- og Udviklingsudvalget til inspiration i de allerede planlagte drøftelser i udvalgene. Ingen undlod at stemme Ændringsforslaget blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsesmedlem Svend Brandt (Ø) har den 11. juni 2026 fremsendt følgende til
dagsordenen:
”Lad os få en international folkeskole i Haderslev!
Med udgangspunkt i, at der kommer flere og flere kontraktansatte udlændinge til Haderslev
kommune, skal vi gøre os mere attraktive for at sikre, at de bosætter sig her, og ikke i
nabokommunerne længere mod nord. Vi kan allerede nu se, at mange af de ansatte på vores
store arbejdspladser vælger at bosætte sig udenfor kommunen.
Haderslev kommune har en vækststrategi med flere borgere i kommunen, og dette initiativ skal
ses som en del af denne strategi.
Tidligere var det kun friskoler, der kunne lave internationale skoler, men nu er der også
lovgrundlag for at kommunerne kan lave dem:
Kommunale internationale grundskoler | Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette en international kommunal grundskole med
minimum 3 årgange.
Hvis vi skal bruge en international skole, som en del af en vækststrategi, er det vigtigt, at den
gøres til en selvstændig skole, og ikke bare en del af en lokal folkeskole.
Og en international skole i Haderslev kan ligeledes være med til at styrke den internationale
læreruddannelsen og læreruddannelsen generelt på UC Syd i Haderslev.
Tanken er at etablere skolen med f.eks. start i august 2028, men et år før start melde det ud,
så virksomhederne kan bruge det aktivt i rekrutteringen af arbejdskraft.
Der er ledig lokalekapacitet flere steder centralt i Haderslev by, hvor man relativt let vil kunne
etablere en skole og komme i gang. En international grundskole bør placeres centralt i
Haderslev og helst i gåafstand fra busstationen eller ved andre gode busforbindelser.
Elevgrundlaget vil komme, og der vil ikke flyttes mange elever fra eksisterende skoler, men de
fleste vil være elever, der alternativt ville gå i skole andre steder, oftest i en anden kommune.
Skolen må forventes at have få elever i de første år, hvilket stiller særlige krav til det
pædagogiske om tværfaglighed og samlæsning. Der vil være nogle få opstartsår, hvor det
økonomisk kan være lidt dyrere, men da der uddannes mange internationale lærere lokalt, vil vi
let kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, også på deltid.
Der er behov for at oprettelsen af en international kommunal grundskole bearbejdes grundigt
bl.a. med hensyn til analyse af grundlaget og udfordringer, organisering, placering, økonomi,
men også fokus på hvad den kan tilføre at nye borgere der vil bosætte sig her i kommunen
netop fordi vi har et perfekt tilbud til medfølgende familie.
Det er ligeledes vigtigt, at der arbejdes med, at få skolen tilknyttet til en af de internationalt
anerkendte organisationer for internationale skoler, da mange kontraktansatte er her i 2-5 år,
hvorefter de flytter til et andet land. Certificeringen hos en international organisation gør skolen
mere attraktiv og et senere skifte lettere.
Indstilling
Kommunalbestyrelsen sender sagen videre til Vækst- og Udviklingsudvalget og Børn- og
Familieudvalget, for at arbejde videre med sagen med henblik på at oprette en international
kommunal grundskole i Haderslev om 2 år. Sagen skal godkendes i kommunalbestyrelsen
igen, før den endelige beslutning træffes.”
Juridiske aspekter
Sagen optages på dagsordenen i medfør af § 11 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
ethvert kommunalbestyrelsesmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens
anliggender for kommunalbestyrelsen samt fremsætte forslag til beslutning herom.
Beslutning
Afstemning om følgende ændringsforslag:
Emnet oversendes til Børne- og Familieudvalget og Vækst- og Udviklingsudvalget til
inspiration i de allerede planlagte drøftelser i udvalgene.
For stemte: A, B, C, F, I, S, V og Æ, i alt 28
Imod stemte: O, i alt 3
Ingen undlod at stemme
Ændringsforslaget blev godkendt.
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.