Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev

Medlemsinitiativ - Skolepsykologer på skolerne - hurtigere hjælp til børn i mistrivsel

Kommunalbestyrelsesmedlem Jon Krongaard (O) har den 15. juni 2026 fremsendt følgende til dagsordenen: ”Motivering Alt for mange børn og unge mistrives i dag.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Haderslev Kommunalbestyrelse, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Afstemning om følgende ændringsforslag: Medlemsinitiativet oversendes til Børne- og Familieudvalget til inspiration i forbindelse med den kommende udmøntning af ’Aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen’ af 15. januar 2026, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Ingen undlod at stemme Ændringsforslaget faldt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsesmedlem Jon Krongaard (O) har den 15. juni 2026 fremsendt følgende til
dagsordenen:
”Motivering
Alt for mange børn og unge mistrives i dag.
Årsagerne kan være mange: svære familieforhold, sorg, mobning, ensomhed, skolevægring
eller andre forhold, der påvirker barnets trivsel og skolegang. Fælles for mange sager er, at
hjælpen alt for ofte kommer for sent.
I dag oplever både forældre og skoler, at vejen til hjælp kan være præget af indstillinger,
visitationer og lange sagsgange. I den proces risikerer barnet at blive en sag i et system, før
barnet bliver mødt som et menneske.
Det er ikke godt nok.
Hjælpen skal være tæt på.
Den skal være hurtig.
Og den skal være der, hvor barnet er: på skolen.
Fra politisk hold er der med en aftale på Christiansborg åbnet mulighed for, at kommunerne
kan arbejde med mere forebyggende og praksisnære løsninger, hvor skolepsykologiske
kompetencer bringes tættere på elevernes hverdag.
Det bør Haderslev Kommune gribe.
Haderslev Kommunes folkeskoler har dygtige lærere og fagpersoner, som allerede kender
børnene, klasserne og de konkrete udfordringer. Med relevant efteruddannelse kan relevante
medarbejdere indgå i en ny skolebaseret psykologisk funktion.
Formålet er ikke at skabe endnu et led i en bureaukratisk maskine.
Formålet er at skabe en mere direkte vej til hjælp.
Når et barn mistrives, skal hjælpen ikke findes for enden af en lang proces.
Den skal være der, hvor barnet er.

Beslutningsforslag
Kommunalbestyrelsen beslutter, at forvaltningen igangsætter arbejdet med at udarbejde et
konkret forslag til, hvordan Haderslev Kommune kan etablere en skolebaseret psykologisk

funktion på kommunens folkeskoler.
Forslaget skal fremlægges til politisk behandling i Børn- og Familieudvalget senest tre måneder
efter kommunalbestyrelsens vedtagelse, så initiativet kan komme i brug hurtigst muligt.
Forslaget skal belyse:
1. Hvordan Haderslev Kommune kan etablere en skolebaseret psykologisk funktion på
kommunens folkeskoler.
2. Hvordan relevante medarbejdere på skolerne kan indgå i eller videreuddannes til funktionen.
3. Hvordan funktionen kan sikre tidligere opsporing, hurtigere hjælp og kortere vej fra
bekymring til handling.
4. Hvordan funktionen kan etableres som en enkel, praksisnær og skolebaseret hjælp til børn i
mistrivsel.
5. Hvilke økonomiske og organisatoriske konsekvenser samt mulige langsigtede gevinster
initiativet kan have for Haderslev Kommune.”

Juridiske aspekter
Sagen optages på dagsordenen i medfør af § 11 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
ethvert kommunalbestyrelsesmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens
anliggender for kommunalbestyrelsen samt fremsætte forslag til beslutning herom.

Beslutning

Afstemning om følgende ændringsforslag:
Medlemsinitiativet oversendes til Børne- og Familieudvalget til inspiration i forbindelse
med den kommende udmøntning af ’Aftale om nye regler for fravær og
specialundervisning i folkeskolen’ af 15. januar 2026, som er indgået mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
For stemte: A, B, C, F, S og Ø, i alt 15
Imod stemte: I, O, V og Æ, i alt 16
Ingen undlod at stemme
Ændringsforslaget faldt.

Afstemning om følgende ændringsforslag
Medlemsinitiativet oversendes til Børne- og Familieudvalget til drøftelse. De allerede
eksisterende tilbud til børn og familier samt behovet for eventuelt nye tilbud - herunder
punkterne 1-5 i medlemsinitiativet - belyses.
For stemte: F, O, I, V og Æ, i alt 18.

Imod stemte A (undtagen Maria Glinvad Damgaard, Christian Schulz og Marie Skødt), B,
C, F, S og Ø i alt 10
Undlod at stemme: Maria Glinvad Damgaard (A), Christian Schulz (A) og Marie Skødt (A)
i alt 3.
Det blev besluttet, at medlemsinitiativet oversendes til Børne- og Familieudvalget til
drøftelse. De allerede eksisterende tilbud til børn og familier samt behovet for eventuelt
nye tilbud - herunder punkterne 1-5 i medlemsinitiativet - belyses.

Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Kommunalbestyrelse, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.