Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnHaderslevAlle kommuner

Besluttet 10. august, Land- og Byudviklingsudvalget, Haderslev

Landsbyfornyelsespuljen - kriterier for tildeling 2027

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at kriterier for tildeling af midler fra landsbyfornyelsespuljen gældende fra og med 2027 drøftes status for igangværende områdefornyelsesprogrammer samt plan for kommende forelægges udvalget i en selvstændig sag i foråret 2027

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Land- og Byudviklingsudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Kriterierne blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
kriterier for tildeling af midler fra landsbyfornyelsespuljen gældende fra og med
2027 drøftes
status for igangværende områdefornyelsesprogrammer samt plan for kommende
forelægges udvalget i en selvstændig sag i foråret 2027

Sagsfremstilling

Land- og Byudviklingsudvalget besluttede den 2. marts 2026 at drøfte kriterierne for
landsbyfornyelsespuljen i en senere sag, herunder i forbindelse med eventuelle nye
områdefornyelsesprogrammer, se bilag 1.
I budgettet er der afsat midler til område- og landsbyfornyelse. Land- og Byudviklingsudvalget
prioriterer traditionelt disse midler til:
1. landsbyfornyelsespuljen, som omhandler nedrivning og istandsættelse af bygninger på
baggrund af ansøgninger fra borgere og foreninger. Disse ansøgninger behandles typisk
én gang årligt.
2. områdefornyelse, herunder områdefornyelsesprogrammer, som har selvstændige
kriterier og en selvstændig politisk udvælgelsesproces
3. diverse projekter, herunder hovedgadeforskønnelse og tilskud til kommunale
opkøb/nedrivning. Disse projekter prioriteres typisk løbende og finansieres typisk med
restmidler

Denne sag handler om kriterierne for tildeling af tilskud fra landsbyfornyelsespuljen (punkt 1),
mens områdefornyelse behandles i en selvstændig sag (punkt 2).
Kriterierne for landsbyfornyelsespuljen danner grundlag for vurderingen af ansøgninger om

tilskud fra borgere og foreninger. Haderslev Kommune kan fastsætte lokale kriterier for tildeling
af midler, forudsat at disse er i overensstemmelse med den statslige ramme for anvendelsen af
puljen, se bilag 2.
De nuværende kriterier, som blev vedtaget i forrige udvalgsperiode, anvendes ved behandling
af årets ansøgninger med frist 1. september:
Forskønnelse af landsbyer i en helhedsbetragtning
Hvis nedrivning, er der da en plan for grunden
Hvilke lokale samarbejder er der om projektet
Projekter i områder, hvor der er udarbejdet en fokusplan prioriteres
Ansøgningens økonomiske realisme

Udvalget kan i sin drøftelse blandt andet forholde sig til følgende:
Om der skal fastsættes særskilte kriterier for henholdsvis nedrivning og istandsættelse?
Om der skal indføres nye kriterier?
Om der skal lægges øget vægt på bevaringsværdier, herunder et større fokus på
bevaringshensyn ved nedrivning, samt større fokus på istandsættelse af
bevaringsværdige bygninger?
Om en del af puljen skal reserveres til bestemte typer projekter, f.eks. projekter med et
kommunalt strategisk sigte? Det kan være særlige typer af projekter - nedrivning og
oprydning af nedslidte ejendomme, renovering af bevaringsværdige bygninger,
renovering af særlige bygningstyper eller i hovedgader. Det kan også være projekter
indenfor et specifikt geografisk område, som understøtter en overordnet indsats, f.eks.
områder, hvor der udarbejdes bevarende lokalplaner eller planer for områdefornyelse,
eller områder med et særligt fokus på turisme og bosætning.
Skal der være mulighed for, at puljen målrettes forskellige indsatser fra år til år?

Udvalget vil i oktober 2026 på baggrund af drøftelsen blive forelagt en sag til beslutning af
kriterier for tildeling af midler fra landsbyfornyelsespuljen fra 2027 og frem.
Teknik og Klima anbefaler, at kriterier og prioritering for områdefornyelsesprogrammer
behandles i en særskilt sag i foråret 2027, da områdefornyelser er komplekse, flerårige
indsatser, som typisk indebærer behov for særskilte kriterier og udvælgelsesprocesser, hvilket
også er praksis i dag, se bilag 2. Sagen vil indeholde en status for igangværende
områdefornyelsesprogrammer samt forslag til prioritering af nye områder.

Økonomiske forhold
Område- og Landsbyfornyelse sker med statsligt tilskud på op til 60 % af de støtteberettigede
udgifter, mens kommunen finansierer den resterende andel.

I teknisk budget 2027 er der afsat 2,6 mio. kr. til område- og landsbyfornyelse. Hertil kommer
den statslige ramme, som forventes udmeldt i ultimo marts 2027. Den statslige ramme i 2026
var på 2,3 mio. kr. Såfremt rammen i 2027 er den samme, bliver det samlede nettobudget til
område- og landsbyfornyelse i 2027 på 4,9 mio. kr.
Der er en frist på to år for disponering af midlerne, mens fristen for gennemførelse er fem år.
Uforbrugte midler bortfalder dog, hvis de ikke anvendes inden for fristen.

Procedure
Land- og Byudviklingsudvalget 10. august 2026

Beslutning

Kriterierne blev drøftet. Områdefornyelse drøftes på et møde i september.

Kilde: Haderslev Kommune, Land- og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.