Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev

Gensidig orientering

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Orientering om lukning af sag – Lokalplan 20-1, erhvervsområde ved Røddingvej,
Nustrup
Teknik- og Klimaudvalget igangsatte i 2022 udarbejdelse af lokalplan 20-1 for etablering af et
erhvervsområde til vognmandsvirksomhed ved Nustrup. Der har undervejs været planmæssige
udfordringer i forhold til placering af denne type aktiviteter i området. Bygherre har løbende
undersøgt alternative placeringer for projektet.
Bygherre ønsker ikke at gennemføre projektet på den oprindelige placering i Nustrup.
Lokalplansagen lukkes derfor pr. 9. juni 2026.
Webtilgængelighed på kommuneplan2025.haderslev.dk
Digitaliseringsstyrelsen har ført tilsyn med webtilgængeligheden på Haderslev Kommunes
digitale kommuneplan (kommuneplan2025.haderslev.dk) på baggrund af en klage. Ved den
første monitorering i august 2025 blev webstedet vurderet til ikke at overholde
webtilgængelighedsloven og opnåede en monitoreringsscore på 104 fejlpoint. Kommunen
fremsendte herefter en handlingsplan for udbedring af fejlene, og sagen blev i første omgang
afsluttet uden påbud.
Ved en efterfølgende gentest i foråret 2026 konstaterede Digitaliseringsstyrelsen, at webstedet
var forbedret væsentligt, idet monitoreringsscoren var reduceret til 58 fejlpoint. Der blev dog
fortsat identificeret fejl, og Digitaliseringsstyrelsen har derfor den 14. april 2026 meddelt
Haderslev Kommune påbud om at udbedre de resterende forhold samt opdatere
tilgængelighedserklæringen. Fristen for efterlevelse er den 14. juli 2026. Se tilsynsafgørelsen i
bilag 1.
Teknik og Klima har efterfølgende iværksat de nødvendige tiltag. Leverandøren på den digitale
platform, der anvendes (COWI PLAN), har udbedret de konstaterede fejl,
tilgængelighedserklæringen er opdateret, og Teknik og Klima har orienteret
Digitaliseringsstyrelsen om de gennemførte rettelser.
Digitaliseringsstyrelsen vil herefter følge op med en ny kontrol af webstedet.
Referat fra møde i Sydtrafiks bestyrelse 26. juni 2026
Referat er vedlagt som bilag 2.

Strategi for Hærvejen 2026-2030
Strategi for Hærvejen 2026-2030 er nu offentliggjort, se bilag 3. Strategien er blevet til i tæt
samarbejde mellem kommuner, destinationsselskaber og øvrige samarbejdspartnere langs
Hærvejen.
Visionen er at styrke Hærvejen som en ikonisk vandre- og cykelrute, der fremmer unikke
oplevelser, understøtter den lokale sundhed og skaber bæredygtig, lokal udvikling med afsæt i
turismevækst. Strategien introducerer fem indsatsområder:
Ruten: Videreudvikling og vedligehold af rutens kvalitet
Services: Styrkelse af Hærvejens støttefunktioner via etablering af stærke knudepunkter
samt udvidelse af overnatningskapaciteten og det lokale værtskab.
Formidlingen: Optimering af markedsføringen mod prioriterede nationale og
internationale markeder i samarbejde med destinationsselskaberne samt udbredelse af
"Hærvejens Perler" som kvalitetsrundture.
Vidensgrundlaget: Etablering af et langsigtet setup for indsamling af brugerdata samt
omsætning af disse indsigter til konkrete, handlingsanvisende produktforbedringer.
Samarbejdet: Styrkelse af organiseringsmodellen på tværs af aktører samt mobilisering
af lokalt engagement i samspil med Destination Sønderjylland, erhvervsliv, foreninger og
frivillige.

Arbejdet med udvikling af Hærvejen er i Haderslev Kommune politisk forankret i Kultur- og
Fritidsudvalget. Samarbejdet om Hærvejen blev formaliseret i 2022 på tværs af 15
medlemskommuner for at udvikle ruten til en destination med international tiltrækningskraft. I
Haderslev Kommune består Hærvejen af 38,6 kilometer vandrerute og 31 kilometer cykelrute,
med særligt fokus på fire centrale geografiske knudepunkter: Oksenvad og omegn, Vojens
bymidte, Tørning Mølle og Vedsted sø.
Status på cykelstiprojekter
Haderslev Kommune modtog i 2025 tilsagn om tilskud til etablering af cykelstier mellem Vojens
- Jegerup samt mellem Haderslev og Fjelstrup. Projekteringen af cykelstien mellem Vojens Jegerup er igangsat og forventes afsluttet i løbet af 2027.
Projekteringen af cykelstien mellem Haderslev og Fjelstrup forventes påbegyndt i 2027 med
projekteringsopstart og med anlægsarbejde gennemført i 2029.
Anlægsarbejderne for cykelstiprojekterne mellem Gram - Brændstrup samt mellem Starup Hejsager er igangsat og forventes afsluttet inden udgangen af 2026. Desuden forventes
cykelstiprojektet mellem Bramdrup og erhvervsområdet ved Haderslev Nord gennemført i løbet
af andet halvår 2026.

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 12. august 2026

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.