Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev

Miljøvurderingstilladelse til VE-anlæg i Kolding Kommune

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget anbefaler over for kommunalbestyrelsen, at udkast til §25 tilladelse for kabeltracéet i Haderslev Kommune, sendes i offentlig høring i 8 uger. såfremt der ikke indkommer væsentlige høringssvar, delegeres den …

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og
Økonomiudvalget anbefaler over for kommunalbestyrelsen, at
udkast til §25 tilladelse for kabeltracéet i Haderslev Kommune, sendes i offentlig
høring i 8 uger.
såfremt der ikke indkommer væsentlige høringssvar, delegeres den endelige
godkendelse af § 25-tilladelsen til Teknik- og Klimaudvalget

Sagsfremstilling

Der planlægges et VE-projekt i Kolding Kommune med tilhørende kabelforbindelse til
Maugstrup Transformerstation (bilag 1). En del af kabeltracéet, ca. 5,5 km, er beliggende i
Haderslev Kommune. Den foreliggende sag vedrører udelukkende den del af kabeltracéet, der
ligger inden for Haderslev Kommunes kommunegrænse. Haderslev Kommune er myndighed
for denne del af projektet og skal derfor behandle de nødvendige tilladelser og afgørelser
vedrørende kabeltracéet. Kolding Kommune er myndighed for den del af projektet, der er
beliggende i Kolding Kommune, og er samtidig ansvarlig myndighed for den samlede
miljøvurderingsproces.
Bygherre har i samarbejde med Kolding Kommune udarbejdet en miljørapport, der belyser
projektets påvirkninger af miljø, natur, landskab og naboer (bilag 2). På baggrund af
miljørapporten skal Haderslev Kommune tage stilling til, om den del af kabeltracéet, der er
beliggende i Haderslev Kommune, kan meddeles tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25
(miljøvurderingstilladelse).
En § 25-tilladelse kan indeholde vilkår, herunder krav om afværgeforanstaltninger, der skal
begrænse projektets miljøpåvirkninger, samt krav om overvågning af projektets miljøeffekter
under og efter anlægsfasen (se bilag 3). Teknik og Klima har vurderet de miljøpåvirkninger,
som kabeltracéet inden for kommunegrænsen kan medføre. På baggrund af denne vurdering
er der udarbejdet et udkast til § 25-tilladelse med tilhørende vilkår.

Vilkår i udkast til § 25-tilladelse sikrer blandt andet:
Afværgeforanstaltninger til forebyggelse af væsentlig negativ påvirkning af § 3-beskyttet
natur og vandløb.
Afværgeforanstaltninger til forebyggelse af unødigt individdrab af beskyttede dyre- og
paddearter.
Krav om overvågning ved udførelse af styret underboring, hvor kabeltracéet krydser
beskyttede vandløb.

På nuværende tidspunkt er den endelige linjeføring for kabeltracéet ikke fastlagt. Der er i
stedet udlagt en undersøgelseskorridor, jf. bilag 1, som angiver det område, hvor
kabelforbindelsen kan placeres. Miljøvurderingen er gennemført på baggrund af denne
korridor. Det er derfor endnu ikke muligt at fastslå, hvilke konkrete lodsejere der vil blive berørt
af kabeltracéet. Bygherre er ansvarlig for at indgå de nødvendige aftaler med berørte
lodsejere, herunder om eventuelle rådighedsindskrænkninger og tilhørende kompensation.
Aftaler mellem bygherre og lodsejere indgår ikke i kommunens miljøvurdering af projektet.
Udkast til § 25-tilladelsen samt den tilhørende miljørapport foreslås sendt i offentlig høring i otte
uger. Såfremt der ikke indkommer væsentlige høringssvar, foreslås det, at
beslutningskompetencen delegeres til Teknik- og Klimaudvalget.

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 12.august 2026
Økonomiudvalget 25. august 2026
Kommunalbestyrelsen 1. september 2026

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.