Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev

Forslag til tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2021-2042

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at forslag til tillæg nr. 19 til Spildevandsplan 2021-2042 godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger der ikke foretages miljøvurdering af planforslaget.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
forslag til tillæg nr. 19 til Spildevandsplan 2021-2042 godkendes og sendes i
offentlig høring i otte uger
der ikke foretages miljøvurdering af planforslaget.

Sagsfremstilling

En købsaftale mellem udvikler og Haderslev Kommune omhandler et område i Gram by, der
endnu ikke er udnyttet. Grunden ligger i dag på Slotsvej 19 i Gram, men bliver med det nye
boligområde en forlængelse af den eksisterende Jens Holms Vej, som tilstøder grunden fra
anden side. Området er udlagt til beboelse i Lokalplan 1.4-02. I den forbindelse skal der
udarbejdes et tillæg spildevandsplanen, tillæg 22, se bilag 1. Tillægget skal godkendes og
sendes i 8 ugers høring. Tillægget beskriver, hvordan spildevand og regnvand fra tage og
andre overflader bliver håndteret og ledt væk for området.
Spildevandet kobles på den eksisterende offentlige fælleskloak i Jens Holms Vej. Regnvand
skal nedsives via et nedsivningsbassin eller lignende. Teknik og Klima har vurderet, at
jordbunden er egnet til dette formål, og at der ikke burde være risiko for højtstående grundvand
i fremtiden.
Gram Renseanlæg har en grænse for den maksimale mængde af planlagt spildevand, det kan
håndtere. Denne grænse bliver overtrådt med dette tillæg, og det er derfor nødvendigt at
nedsætte med tilsvarende mængder fra andre områder, som leder til samme renseanlæg.
Tillægget flytter derfor planlagt spildevand fra et område, der ikke bruger det spildevand, det er
blevet tildelt.

Der er ikke tale om, at der skal ændres på aktuelle forhold i området.
I henhold til ”Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer” skal
spildevandsplaner i visse tilfælde miljøvurderes. Teknik og Klima vurderer på baggrund af en
screening, at der ikke er behov for en miljøvurdering.

Økonomiske forhold
Håndteringen af spildevand vurderes at komme til at påvirke spildevandstaksten i begrænset
omfang.

Juridiske aspekter
Nærværende tillæg giver det juridiske grundlag til at foretage nødvendig rådighed over
arealer, herunder at ekspropriere eller indgå aftale om køb på ekspropriationslignende vilkår,
samt tinglysninger i forbindelse med etablering af spildevandsanlæg, herunder for eksempel
ledninger, pumpestationer, bassiner, med tilhørende tekniske installationer.

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 12. august 2026.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.