Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev

Forslag til tillæg nr. 23 til Spildevandsplan 2021-2042

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at forslag til tillæg nr. 23 til Spildevandsplan 2021-2042 godkendes og sendes i offentlig høring i otte uger der ikke foretages miljøvurdering af planforslaget.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
forslag til tillæg nr. 23 til Spildevandsplan 2021-2042 godkendes og sendes i
offentlig høring i otte uger
der ikke foretages miljøvurdering af planforslaget.

Sagsfremstilling

Som led i vandhåndteringsstrategien for Haderslev Sydby blev Tillæg nr. 7 til
Spildevandsplanen vedtaget, se bilag 1. Tillægget omfatter blandt andet separatkloakering af
store dele af Haderslev Sydby samt etablering af flere regnvandsbassiner.
Et af de planlagte regnvandsbassiner, som er projekteret til et areal på 3.900 m², kan kun
placeres på et område, der er registreret som beskyttet eng efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Der er derfor søgt om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, men ansøgningen er endnu
ikke færdigbehandlet.
Hvis dispensationen gives, vil den blive givet på vilkår af, at der etableres erstatningsnatur på
et areal, der er større end de 3.260 m², som bassinet kommer til at optage. Ofte kan der
forventes vilkår om erstatningsnatur på mellem 2-3 gange det pågældende projektareal.
Der er identificeret et muligt erstatningsareal, som forventes at kunne opfylde et vilkår om
erstatningsnatur. Det drejer sig om matr.nr. 177, Vandling, Starup, der har et samlet areal på
11.100 m² og dermed er noget større end det planlagte bassin, jf. bilag 2.
Provas er i dialog med ejeren af matr.nr. 177, Vandling, Starup om etablering af
erstatningsnatur på matriklen. Matriklen er ikke omfattet af Tillæg nr. 7 til Spildevandsplanen.
For at kunne indgå en aftale med lodsejeren på ekspropriationslignende vilkår er det
nødvendigt, at området optages i spildevandsplanen med henblik på at sikre hjemmel. Dette

sker gennem nærværende tillæg nr. 23 til spildevandsplanen, se bilag 3.
Teknik og Klima har foretaget en screening af tillægget og vurderer, at det ikke medfører
væsentlige miljøpåvirkninger. Der er derfor ikke behov for at udarbejde en miljøvurdering.
Såfremt Teknik- og Klimaudvalget godkender forslaget, sendes tillægget i offentlig høring i 8
uger

Juridiske aspekter
Hvis tillægget godkendes, kan erstatningen gives på ekspropriationslignende vilkår.

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 12. august 2026.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.