Besluttet 12. august, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev
Introduktion til klimatilpasning
Direktøren for Teknik og Klima indstiller at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik og Klima indstiller
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Klimaforandringer betyder, at Haderslev Kommune i stigende grad oplever mere regn, højere
vandstand i havet, højerestående grundvand og flere ekstreme vejrhændelser. Det medfører
øget risiko for oversvømmelser af boliger, veje og tekniske anlæg samt påvirkning af bl.a.
menneskers sundhed, naturen, landbrug og virksomheder.
Klimatilpasning handler om at håndtere disse udfordringer, i praksis ved at lede vand væk,
tilbageholde det eller give det plads, så skader, gener og udgifter begrænses. Dertil handler
klimatilpasning også om konsekvenserne af øget varme, hede, tørke og erosion.
Klimatilpasning har dermed væsentlig betydning for blandt andet borgernes sikkerhed, værdier
i kommunen, infrastruktur og den fremtidige udvikling af byer og landområder.
I forbindelse med revisionen af kommunens klimaplan styrkes klimatilpasningsindsatsen.
Klimaplanen vil fremadrettet bestå af to ligeværdige dele, en del vedrørende CO2-reduktion og
en del vedrørende klimatilpasning, som samlet adresserer både årsagerne til og
konsekvenserne af klimaforandringerne. Indsatserne for klimatilpasning er spor 5 og 6 i
revision af klimaplanen.
Haderslev Kommune arbejder allerede med konkrete klimatilpasningsprojekter, både inde i
landet og langs kysten. Som eksempel kan nævnes indsatsen i Fole, hvor der er igangsat tiltag
til at reducere oversvømmelser, herunder udvidelse af dige og omlægning af vandløb.
Desuden er der indsatser i Kelstrup Strand, Hejsager Strand og Diernæs Strand om
beskyttelse mod oversvømmelser, som i stigende grad vil true bygninger og infrastruktur i
området.
Klimatilpasning og fysisk planlægning er i det hele taget er tæt forbundet. Planloven pålægger
kommunerne at indarbejde retningslinjer for fx oversvømmelsessikring i kommune- og
lokalplaner, så fremtidige klimaforandringer tænkes ind i byudvikling, infrastruktur og
arealanvendelse. Dertil har Haderslev Kommune vedtaget en træpolitik, hvor træer er et
væsentligt redskab til at gøre byer modstandsdygtige over for fx hedebølger ved at sørge for
områder med skygge og til at sænke temperaturen.
Klimatilpasning indgår også i en række af kommunens opgaver med andre
samarbejdspartnere, som med PROVAS om håndtering af regnvand og stigende grundvand,
beredskabets arbejde med håndtering af skybrud og oversvømmelser.
Der er igangsat en klimatilpasningsanalyse med en kortlægning af oversvømmelse fra
stormflod, skybrud, vandløb og terrænnært grundvand samt supplerende vurderinger af tørke,
hede, vind, erosion og skred. Formålet er at identificere de områder i kommunen, hvor
klimaforandringerne forventes at få de største konsekvenser frem mod år 2100. Udvalget blive
præsenteret for resultaterne af klimatilpasningsanalysen på et kommende møde.
Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 12. august 2026
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.