Besluttet 17. august, Børne- og Familieudvalget, Haderslev
Forberedelse af fællesrådsmøde i efteråret 2026
Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at de foreslåede emner drøftes med henblik på den videre planlægning
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Udvalget ønsker dialog ud fra de valgte temaer med inddragelse af de 3 pejlemærker fra Ungeprofilundersøgelsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at
de foreslåede emner drøftes med henblik på den videre planlægning
Sagsfremstilling
Børne- og Familieudvalget afholder årligt fællesrådsmøder med henholdsvis dagtilbudsområdet
og skoleområdet. Møderne giver mulighed for dialog mellem udvalget og repræsentanter fra
områderne om aktuelle temaer, udviklingstendenser og fælles opmærksomhedspunkter.
I efteråret 2026 er der planlagt fællesrådsmøde for dagtilbudsområdet den 26. november 2026
kl. 19.00-21.00 og fællesrådsmøde for skoleområdet den 19. november 2026 kl. 17.00-19.00.
Forvaltningen peger på, at møderne kan tage afsæt i aktuelle temaer, der har betydning for
henholdsvis dagtilbud og skole, og som samtidig giver mulighed for en bredere dialog om børn
og unges trivsel, deltagelse og udvikling.
På dagtilbudsområdet foreslår forvaltningen, at temaet bliver kvalitetsforståelse i dagtilbud.
Temaet kan sætte fokus på, hvordan pædagogisk kvalitet forstås og udvikles, og hvordan
nationale undersøgelser og opmærksomhedspunkter kan omsættes til lokal dialog om kvalitet i
Haderslev Kommunes dagtilbud.
På skoleområdet foreslår forvaltningen, at temaet bliver Trivselskommissionens arbejde og
anbefalinger. Temaet kan sætte fokus på børn og unges trivsel og på, hvordan anbefalingerne
kan omsættes til konkrete indsatser og styrke det lokale trivselsarbejde i folkeskolerne.
Der kan i den videre planlægning arbejdes med mulighed for eksterne oplægsholdere, som kan
bidrage med viden og perspektiver til de valgte temaer. For skoleområdet kan tidligere
forperson for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, være en mulig oplægsholder.
Udvalgets drøftelse skal danne grundlag for den videre forberedelse af møderne, herunder
udarbejdelse af dagsordener, afklaring af oplægsholdere og tilrettelæggelse af mødernes
indhold.
Procedure
Børne- og Familieudvalget 17. august 2026
Beslutning
Drøftet.
Udvalget ønsker dialog ud fra de valgte temaer med inddragelse af de 3 pejlemærker fra
Ungeprofilundersøgelsen.
Kilde: Haderslev Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.