Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 17. august, Børne- og Familieudvalget, Haderslev

Samarbejde på nikotinområdet

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at Udvalgene tager orienteringen til efterretning

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at
Udvalgene tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

I efteråret 2024 blev der etableret et tværgående lederforum, Styregruppe for ’Nikoteamet’, der
har fokus på samarbejde omkring borgere i Haderslev Kommune, der er udfordrede i forhold til
forbrug og misbrug af nikotinprodukter. Der er ligeledes etableret en underliggende
arbejdsgruppe, der igangsætter relevante indsatser og konkret samarbejde på området.
Nikoteamet er bredt forankret på tværs af Haderslev Kommune og involverer både
skoleområdet, SSP, sundhedsplejen, Familiehuset (Ung Rus), Rusmiddelcentret,
ungeindsatsen forankret under Jobcentret, STU, den kommunale tandpleje og sundheds- og
forebyggelsesområdet i et forpligtende tværgående samarbejde.
Samarbejdet har igennem de sidste år kastet lys på, at udviklingen på nikotinområdet går
stærkt i takt med, at der udvikles og sælges svært vanedannende nikotinprodukter, som ofte
kommer til landet på ulovlig vis og er lettilgængelige.
Udviklingen sætter fokus på, at der er brug for et tæt samarbejde omkring børn og unge særligt omkring håndtering af nikotinfri skoletid i forhold til vejledning af lærere, skoleledere og
skolebestyrelser. Der er ligeledes brug for oplysning omkring problematikken målrettet
forældregruppen. Til dette formål har Nikoteamet bl.a. udarbejdet informationsvideoer, der
sætter fokus på udfordringerne, opfordrer til dialog med den unge samt henviser til hjælp via
Nikoteamet.
Som led i styrkelse af samarbejdet afviklede KL i juni 2026 en workshop på Ungeuniverset i
Vojens, hvor skoleledere, AKT-lærere, SSP-konsulenter, sundhedspleje og
forebyggelsesafdelinger fra hele Region Syddanmark var inviteret til vidensdeling, tværfaglig

inspiration samt paneldebat omkring udfordringerne. Deltagerne var kommunerne i Region
Syddanmark, og fra Haderslev Kommune var alle Ungeuniverser repræsenteret.
På workshoppen var fokus på dialogen med personalet om en fælles tilgang på den enkelte
skole. Derudover introducerede KL en model for videofaciliteret workshop med vejledning trin
for trin i forhold til hovedtemaer for udarbejdelse af lokale nikotinpolitikker på de enkelte
skoler (se link i bilag).
KLs materiale introduceres i efteråret 2026 på et skoleledermøde med henblik på at der
arbejdes med fælles sprog og ståsted omkring nikotinfri skoletid. Dette munder ud i, at nikotin
tænkes ind i politikker og/eller principper på junior- og ungeuniverser i Haderslev Kommune.
Forebyggelseskonsulenter fra både SSP og sundhedsområdet vil blive involveret i det
kommende samarbejde.
Også på området om understøttelse af forældresamarbejdet, konkret omkring risikoadfærd, vil
der fra Regeringen blive intensiveret en landsdækkende indsats, idet SSP Samrådet har fået
tildelt midler, der skal understøtte samarbejdet om håndhævelse af røg- og nikotinfri skoletid.

Procedure
Senior- og Sundhedsudvalget den 13. august 2026
Børne- og Familieudvalget den 17. august 2026

Behandling i Senior- og Sundhedsudvalget 13. august 2026

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Haderslev Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.